Med den nye Doctor Polidori’s Dry Tonic har folkene bag den sydtyske landbrugsgin Ferdinand’s Saar Dry Gin begået endnu en genistreg. Den er super tør, urtet, let krydret og blomstret, og så er den det perfekte match med Ferdinand’s Saar Dry Gin.

Imens ginbølgen fortsætter med uforandret styrke, sker der i øjeblikket en lille revolution indenfor tonicvand. Den er selvfølgelig drevet af ginnens popularitet, men eftersom langt størstedelen af alt gin drikkes sammen med tonicvand, kommer det næppe bag på nogen, at de mange lækre ginner vi har at vælge imellem nu om dage, har øget efterspørgslen på gode tonicvand.

Avadis Distillery, der blandt andet står bag Ferdinand’s Saar Dry Gin, har netop lanceret deres bud på den perfekte tonicvand. Doctor Polidori’s Dry Tonic er opkaldt efter den engelske forfatter John William Polidori, der udover at være krediteret som ophavsmand til hele vampyrgenren, også fungerede som personlig læge for poeten Lord Byron i første halvdel af 1800-tallet. Og det er Dr. Polidoris virke som læge og de naturmediciner, han må have kreeret under Lord Byrons utallige rejser rundt i verden, som de gode folk hos Avadis er inspireret af. Derfor er Doctor Polidori’s Dry Tonic en ”Botanical Tonic Water” lavet på ekstrakter fra urter og frugter ved hjælp af destillation.

Doctor Polidori’s Tonic er en urtet og blomstret tonicvand lavet med destillerede ekstrakter fra enebær, timian, basilikum, citron, blomster, peber og kinin. Efterfølgende er der kun tilført kildevand, kulsyre og ganske lidt sukker. Sidstnævnte gør den ikke ligefrem til en light tonicvand, men til en meget tør tonicvand.

Det er ikke nogen overraskelse, at Doctor Polidori’s Dry Tonic er den perfekte partner til Ferdinand’s Saar Dry Gin. Ginnens lavendel-, kvæde- og urtede noter fremhæves perfekt af Doctor Polidori’s Tonic, der samtidig tilføre en anelse enebær og krydrede noter til drinken. Garnér med citronskal og timian.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Utallige priser, udvidelse af destilleriet og et stadigt voksende sortiment. Siden Jon Hillgren præsenterede sin første gin den 1. december 2012 er det gået stærkt, og i dag er Hernö Gin det største svenske ginbrand nogensinde. En Verden af Gin har været på ginjagt i Sverige.

Når Jon Hillgren præsenterer sin sjette gin i rækken af Hernö Gin-produkter, lørdag den 12. september, markerer det samtidig overgangen fra et lille svensk mikrodestilleri til et stort og internationalt anerkendt ginbrand.
Grundlægger og destillatør, Jon Hillgren, har nemlig tilbragt det meste af sommeren i selskab med sin nye destillator, Marit. Navngivet efter Jons svigermor står den 1000-liter tyske kobberdestillator fra fabrikanten Arnold Holstein i destilleriets nye tilbygning. 2015 har nemlig været et aldeles godt år for Jon og Hernö Gin. Mindst lige så godt som 2013 og 2014. Faktisk har der ikke været et dårligt år siden lanceringen af destilleriets første gin, Hernö Swedish Excellence Gin, tilbage i december 2012. Siden da har Hernö Gin haft godt med vind i sejlene med løbende frigivelse af nye ginner, masser af priser og medaljer ved de internationale spirituskonkurrencer, øget eksport, vækst på hjemmemarkedet, udvidelse af destilleriet og installering af den nye og større destillator her i 2015.

Grundlægger og Master Distiller hos Hernö Gin, Jon Hillgren.

Hernö Gins nye tilbygning – kombineret destillationsrum og besøgscenter.

Destilleriet ligger godt 400 kilometer nord for Stockholm i den lille by Dala, lidt uden for Härnösand. Destilleriet startede op i en lille rødmalet bygning, godt femten meter fra Jons eget hus. Her installerede han i maj 2012 destilleriets første destillator; en lille, tysk, 250-liters kobberdestillator til produktion af destilleriets produkter.
Udviklingen af Hernö Gins første produkt, Hernö Swedish Excellence Gin, tog godt 3,5 måneder at udarbejde. I dag er selv samme grundopskrift med de otte botanicals stadig det grundlæggende dna i alle Hernös ginner. De tæller traditionelle gin botanicals som enebær, korianderfrø, kassiabark, sort peber og citronskal, men også mere utraditionelle botanicals som vanilje, tyttebær og mjødurt – der alle er økologiske, selvfølgelig. Men en vinderopskrift kræver også en vindermetode, og i dette tilfælde er der tale om en lettere arbejdskrævende vindermetode.
Til at starte med bliver den neutrale alkohol fra økologisk hvede destilleret alene i destillatoren – hvilket reelt set gør første fase til en vodkaproduktion. Derefter udblødes enebær og korianderfrø i den nydestillerede vodka i 18 timer, hvorefter det redestilleres sammen med de øvrige seks botanicals. Efterfølgende hviler ginkoncentratet i tre måneder for til sidst at blive fortyndet med kildevand fra destilleriets egen kilde, flasket og forseglet af destilleriets postproduktionshold – Jons mor og far.

Resultatet er ikke til at tage fejl af. Jon Hillgrens første gin er som at stå i en nordsvensk nåleskov en frostklar vintermorgen. Frisk, klar og blød med fremtrædende noter af krystalklar enebær, frisk citronskal, en nedtonet peberkrydderi og selvfølgelig ginnens signaturnote med den blomstersøde mjødurt.

Hernö Swedish Excellence Gin fik hurtigt selskab af den noget mere potente Hernö Navy Strenght Gin, der i al sin enkelthed er Hernö Swedish Excellence Gin med mindre vand i. Den er nemlig kun fortyndet ned til 57% vol. i modsætning til den oprindelige Swedish Excellence, der ligger på 40,5% vol. Men mindre vand gør faktisk en større forskel, end man skulle tro. Med Hernö Navy Strength Gins høje alkoholstyrke fremhæves alle de kendte karaktertræk fra Swedish Excellence: enebærrens friske fyrrenål, den klare citron, den fremtrædende citruskrydrede korianderfrø, mjødurtens blomstersødme, og i denne kommer de krydrede pebernoter lidt mere frem end i Hernö Swedish Excellence Gin. Alt sammen takket være lidt mindre vand. Det er som om, at Hernös grundlæggende smagsprofil folder sig helt ud ved en høj alkoholprocent.

Hernö-familien samlet ved Copenhagen Gin Walk i januar 2015. 

Helt anderledes fin, delikat og kompleks er den fadlagrede Hernö Juniper Cask Gin, der blev introduceret i efteråret 2013. Igen er der tale om Hernö Swedish Excellence Gin, der i dette tilfælde bare er hældt på tønder. Men tønderne er i dette tilfælde lavet af amerikansk enebærtræ, og ikke det sædvanlige egetræ – håndlavet af Sveriges eneste bødker. De unge fade afgiver blandt andet kraftige og aromatiske fyrrenålenoter til ginnen, hvilket også er en af årsagerne til, at ginnen kun modner i de små 39,25-liters enebærtræfade i 30 dage.
Hernö Juniper Cask Gin er kompleks som meget få ginner er det. Den aromatiske, nærmest parfumerede, amerikanske enebærtræ til tønderne sætter stort præg på ginnens smag med masser af frisk enebær og citrus, og noter a la nyfældet træ, græs, hø og en anelse blomst. Det er ganske enkelt en udsøgt spiritus, der bringer gin op i samme liga som whisk(e)y, cognac og rom. No shit.

Marit, Hernö Gins nye 1000-liter store Arnold Holstein-kobberdestillator.

2014 fortsatte i samme spor som 2013. To nye ginner blev introduceret. Den ene var den søde Hernö Old Tom Gin, hvor mængden af mjødurt er forøget, og sukker er tilføjet til ginkoncentratet efter destillationen. Den er sød, blomstret og let krydret, og perfekt til de mange, gamle cocktailopskrifter, der efterspørger old tom gin.
Hernös anden nye gin i 2014 var Hernö Blackcurrant Gin, der godt kan forveksles med en solbærlikør (Hernö lavede faktisk et begrænset parti på 588 flasker i 2013, men produktet blev først en fast del af Hernös sortiment i 2014). Den er lavet ved at udbløde hele solbær i Hernö Gin, og efterfølgende tilføje lokal honning til baljen. Hernö Blackcurrant Gin er mere syrlig end sødlig, og da der ikke er tilsat sukker, er der derfor heller ikke tale om en egentlig likør. Men den er glimrende både til kaffen, til kagen, til desserten og som komponent i cocktails.

2014 blev også året, hvor Hernö Gin iværksatte en større plan om udvidelse af destilleriet, så Hernö kunne følge med efterspørgslen og huse større ginsmagninger og rundvisninger i destilleriet. Finansieringen blev sikret ved at udlodde et større antal andele med aktier til interesserede ginentusiaster. Denne noget særprægede måde at skaffe kapital, er i al sin enkelthed crowdfunding, og det sikrede Jon Hillgren 2,5 millioner svenske kroner med hjælp fra 450 investorer. Til gengæld får investorerne en lang række tilbud og særoplevelser sammen med Hernö Gin.
De 2,5 millioner svenske kroner blev anvendt til opførelse af en ny og større lade til produktionslokaler, lagerplads og besøgscenter med plads til 50 gindrikkende gæster, den føromtalte 1000-liters Holstein-destillator, femten nye enebætrærfade og en hulens masse kobber. Kobber på væggene, kobberjakkestativer, kobberbar, kobberarmaturer, kobberloft på toiletterne, kobberlamper. Kobber en masse (hvilket gør det utroligt svært at tage billede i alle destilleriets lokaler, skulle jeg hilse og sige).
Udvidelsen af destilleriet har gjort det muligt for Hernö Gin at øge produktionen fra 25.000 til 125.000 liter gin om året. Og måske er der stadig lidt penge til overs til mere kobber. You missed a spot, Jon.

Hernö Gin-koncentrat direkte fra destillatoren.

Selvom Jon Hillgrens baggrund med en kandidatgraden i Statskundskab (Political Science) og flere års arbejde med udenrigspolitisk arbejde for den svenske stat synes langt væk fra det svenske ginemperium, han efterhånden har fået opbygget, er der ingen tvivl om, at Hernö Gins succes har alt at gøre med Jon Hillgrens passion for gin. En passion der for alvor startede, da han tilbragte sine fjumreår inden universitetsstudiet som bartender i London i slutningen af 1990’erne. Jovist, har Jon gennemgået uddannelse ved Institute of Brewing and Distilling i London, hvor han har lært destillationshåndværket at kende, men vi kan takke Jons bartenderperiode i London for at plante drømmen om eget gindestilleri.

Så når Jon Hillgren præsenterer Hernö Gins sjette produkt, lørdag den 12. september 2015, slåenbærginnen Hernö Sloe Gin, kan han se tilbage på et år, der har været mindst lige så begivenhedsrigt som de foregående år. Og som den store ginnørd jeg er, glæder jeg mig til at se, hvad Jon Hillgren og Hernö Gin finder på i de kommende år. For det kan kun blive godt.

Det oprindelige og nu pensionerede enebærtræfad til lagring af Hernö Juniper Cask Gin.

Der venter helt ekstraordinære smagsoplevelser, når Verandah og En Verden af Gin den 1. oktober igen inviterer til en eksklusiv Gin & Dine aften med foredrag, cocktails og masser af indisk mad.

En Verden af Gin og Verandahs dygtige kokke tager gæsterne med på en kulinarisk rejse ind i ginnens historie, og de mange smagsoplevelser og anvendelsesmuligheder, som det indiske køkken kan byde på.

De fleste har stiftet bekendtskab med gin i Gin & Tonic, som de udstationerede englændere i Indien flittigt drak som en læskende drink, men også for at forebygge den frygtede malariasygdom, der var et stort problem i mange af Englands kolonier. Men det er de færreste der ved, at den moderne gin er krydret med krydderierne fra datidens handelsruter til og fra Indien. Og netop derfor er det indiske køkken et formidabelt match med gincocktails.

Vi starter i baren med cocktails, snacks og foredrag.

Vi begynder i baren

Kom og få en unik oplevelse og bliv klogere på gin og indisk mad. Vi begynder aftenen med drinks og snacks i baren, mens Michael Sperling fortæller om den store indflydelse, som Indien og kolonitidens krydderiruter har haft på den moderne gin.
Herefter går vi til bords til en Chef’s Tasting Menu, hvor vi serverer en gin-baseret drink til den første ret.

Arrangementet foregår torsdag den 1. oktober 2015 i restaurant Verandah i The Standard, Havnegade 44, 1058 København K. Vi starter kl. 17.30 og regner med at takke af omkring kl. 21.30.

Prisen for deltagelse er 720 kroner (plus Billettogebyr) per person. Tilmelding og billetter foregår her: https://billetto.dk/da/gin-og-det-indiske-koekken

I snart tre år har Facebooksiden Copenhagen Gin Club fungeret som En Verden af Gins forlængede arm på Facebook. Udover at destribuere artikler fra En Verden af Gin, har Copenhagen Gin Club også haft til formål at guide medlemmerne til alt den gode gin i København. Og nu er det endelig blevet tid til, at Copenhagen Gin Club selv inviterer til ginevents i hovedstaden.
Det har hele tiden været målet, at Copenhagen Gin Club skulle arrangere egne ginsmagninger og ginevents i København, og fra oktober 2015 vil Copenhagen Gin Club arrangere månedlige ginsmagninger og ginevents med temaer som “Nye spillere på markedet” og “Den skandinaviske ginrevolution”, men der vil også være gæsteoplæg fra forskellige gindestillatører og bartendere.

Første arrangement løber af staben, torsdag den 15. oktober, hvor temaet er “Alt er større i Amerika”. Her skal vi smage nærmere på amerikanske ginner som Barr Hill Gin fra staten Vermont, Letherbee Gin fra Chicago og Bluecoat Gin fra Pennsylvania m.fl.

Læs mere om Copenhagen Gin Clubs kommende arrangementer her: http://enverdenafgin.com/copenhagen-gin-club/

Vurdering: 3/5

Wales har længe været whiskyland, men Brecon Botanicals Gin og Brecon Special Reserve Gin fra whiskydestilleriet Penderyn Distillery er begge eksempler på, at der bestemt findes ginperler i det whiskydominerede land.

Mit første bekendtskab med Penderyn Distillerys to ginner, Brecon Botanicals Gin og Brecon Special Reserve Gin, var med den virkelig morsomme anmeldelse fra det engelske ginsite GinFoundry.com. Efter timers research og kommunikation med de gode folk hos Penderyn Distillery, måtte de simpelthen opgive at blive klogere på de to Brecon-ginner. Svarene på deres spørgsmål pegede i alle retninger. Medarbejderne var tydeligvis ikke helt enige om, hvor den bliver produceret, hvordan den bliver produceret og hvornår den blev lanceret. Og jeg må sige, at informationsniveauet ikke er blevet meget bedre på de to år, der er gået, siden Gin Foundry forsøgte sig. Læs den morsomme anmeldelse fra GinFoundry.com her.

Penderyn Distillery er bedst kendt for sin whisky, men de laver faktisk også gin. Hele to ginner er det blevet til: Brecon Botanicals Gin og Brecon Special Reserve Gin. Meget tyder på, at begge ginner blev lanceret  i 2007, angiveligt for at sikre destilleriet en nogenlunde indtægt, imens deres Penderyn Single Malt Welsh Whisky lå og modnede i fadene – en praksis mange whisk(e)y-producenter har udøvet gennem ginhistorien.

Der synes dog at være uenighed omkring produktionsmetoden. Det er lidt uvist, om Penderyn Distillery rent faktisk selv producerer ginnerne. GinFoundry.com mener at vide, at Penderyn ikke selv producerer ginnen, men i stedet får leveret ginkoncentratet fra et eksternt destilleri, og dermed kun fortynder og tapper ginnerne. Men den velansete ginbog Diffordsguide to Gin mener, at Penderyn Distillery selv står for det hele. Desværre er det ikke lykkes at få Penderyn i tale om de faktiske produktionsforhold. For mig lyder det dog usandsynligt, at Penderyn ikke selv står for det hele. De har udstyret, pladsen og den fornødne viden til at producere spiritus på deres whiskydestilleri, så hvorfor i alverden skulle de få den produceret hos et andet destilleri?
Ser man The Spirits Business’ billedserie ‘Penderyn Distillery in Pictures’ fra den 23. september 2015, der er lavet i forbindelse med destilleriets udvidelse med flere destillatorer, er det svært at tro, at Penderyn ikke selv producerer Brecon Gin. “All that needs to be added is ready-malted grain”, står der under billede nummer 1. Til billede nummer 11 ser man følgende billedetekst: “The brand’s visitor centre demonstrates the botanicals used in the production of Brecon Gin, while FIVE Vodka is also produced on site.” Igen står der ikke direkte, at Brecon Gin er produceret af Penderyn, men meget tyder på det.

Brecon Special Reserve Gin

Penderyn er dog ganske klare i spyttet, når det kommer til hvilke botanicals, Brecon Special Reserve Gin er tilsmagt med. Der er tale om ti ganske traditionelle ginbotanicals: enebær, korianderfrø, citronskal, appelsinskal, kvan, orrisrod, lakridsrod, muskatnød, cassiabark og kanel. Ginnen er fortyndet ned med lokalt, walisisk kildevand til en endelig alkoholstyrke på 40% vol.

Tasting notes

Til trods for de 10 ingredienser er Brecon Special Reserve Gin ganske enkel i sit udtryk.
Næsen er domineret med en tydelig citruskrydret korianderfrø, citron og en mild enebær. Duften er mild og rund uden de helt store armbevægelser.
Enebærren er bærende fra start til slut i smagen, men der er både citrus, tydelig krydret smag af kanel-, peber- og korianderagtigenoter, men man aner også en anelse florale noter i baggrunden. Eftersmagen er kortvarig med noter af lakridsrod, enebær og appelsinskal.

Brecon Botanicals Gin

Penderyn Distillerys anden gin, Brecon Botanicals Gin, er et noget større mysterium. Meget tyder på, at ginnen er tilsmagt med otte botanicals, der ligesom søsterginnen, stammer fra “the four corners of the world”. Meget nærmere kommer vi desværre ikke den eksakte liste af botanicals. Men til gengæld er Brecon Botanicals Gin kun fortyndet ned til 43% vol., hvilket er en klar forbedring i forhold til Brecon Special Reserve Gins kun 40% vol.

Tasting notes

Næsen i Brecon Botanicals Gin er noget mere kraftig og krydret end Brecon Special Reserve Gin. Der er en hel del kanel og citrus at spore i duften.
Smagen er blød og behagelig med en hel del krydret enebær-, kanel- og pebernoter, med sekundære noter af citrus og jordede noter – lakridsrod og kvanrod.

Brecon Gin & Tonic

Med Brecon Special Reserve Gin og Brecon Botanicals Gin vil jeg gå i to vidt forskellige retninger. En urtet og en sødlig retning.

Til Brecon Special Reserve Gin foretrækker jeg en sød tonicvand a la 1724 Tonic eller Indi Tonic. Det giver en let drikkelig og ganske læskende G&T. Den fremtrædende sødme kan i dette tilfælde få lidt modspil i form af lidt korianderblade, der vækkes og placeres mellem isterningerne, og lidt revet limeskal, der placeres i drinkens overflade for maksimal effekt i næsen.
Det er en ganske anderledes G&T, men helt i tråd med den spanske tradition om læskende, forfriskende og smukke gintonicas.

Brecon Botanicals Gin fortrækker jeg en mere urtet tonicvand. Derfor har jeg valgt Fever-Tree Mediterranean Tonic, der bringer ganske lidt timian, basilikum og citrus med til drinken. Garnér med en kanelstang for den optimale nydelse.

Konklusion

Penderyn Distillerys to ginner, Brecon Botanicals Gin og Brecon Special Reserve Gin, er tilsyneladende et af ginkategoriens store mysterier. Det er uvist, om destilleriet selv producerer ginnen eller om de får den lavet af et eksternt destilleri, men destilleriets netop overståede udvidelse indikerer dog, at de med al sandsynlighed selv producerer alle deres spiritusser. Måske startede Penderyn med at få produceret ginnerne eksternt, men har efter udvidelsen taget hele produktionen in house nu.
Det er heller ikke helt klart, hvilke botanicals Brecon Botanicals Gin er tilsmagt med.

En ting står dog helt fast. Der er ret stor forskel på de to ginner. Og at de begge faktisk er glimrende “hverdagsginner” – forstået på den måde, at de smager udmærket, men hverken revolutionerer min G&T eller ginkategorien som helhed.

Både Brecon Botanicals Gin og Brecon Special Reserve Gin kan købes på det danske marked. Brecon Special Reserve Gin  fandt jeg dog under en tur til Spanien og Brecon Botanicals Gin har jeg fået tilsendt af den danske importør og distributør CRT Spirits. Tak for det.

Med bøger som ’Classic Gin’ (2000) og ’The Mixellany Guide to Gin’ (2009) og et utal af artikler om gin til aviser og magasiner, er det meget overraskende, at den erfarne forfatter og ginskribent Geraldine Coates udgiver en så halvhjertet og utidssvarende ginbog som ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’.

Det vælter ud med ginbøger i disse måneder. Og timingen er da også god. Efteråret er højsæson for udgivelser, og gin er den mest trendy spiritus i øjeblikket, så det kommer vel næppe bag på nogen, at forlagene står i kø med nye udgivelser om gin.
Ginbøger som Olivia Williams’ ‘Gin Glorious Gin’ fra 2014 og Aaron Knolls‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ fra 2015 er eksempler på, at der stadig er mange gode og uopdagede historier at fortælle om gin.
Men der er desværre også kommet enkelte ginbøger, vi sagtens kunne have undværet, og man må desværre erkende, at den erfarne Geraldine Coates’ ”nye” ginbog, ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ (engelsk titel: ’Gin – A Toast to the Most Aromatic of Spirits’) er en af de mindre gode nyudgivelser om gin.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ er mest af alt en opdatering af Geraldine Coates’ eksemplariske ginbog ’Classic Gin’ fra 2000. Bogen var blandt de første bøger til at tage ginnen seriøst – længe før forbrugerne, forhandlerne og destillatørerne for alvor så et potentiale i gin.
’Classic Gin’ var forud for sin tid i år 2000, og den har siden givet inspiration til utallige ginbøger, når det kommer til opbygning med historieafsnit, botanicalafsnit, destilleriafsnit, og opremsning af ginmærker. Men der er sket meget siden år 2000, og når man læser ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’, kan man ikke lade være med at tænke, om Geraldine Coates har ligget i koma de seneste 15 år, eller om det bare var vigtigere for hende og hendes forlag at have en ginbog liggende i boghandlen til julen 2015, end at udgive en ginbog, der rent faktisk kunne bidrage med ny viden til den igangværende opblomstring af ginkategorien – eller i det mindste fortælle det vi allerede ved på en ny måde.

Jeg har længe påstået, at der er sket lige så meget på den internationale ginscene de seneste 15 år, som i ginnens første 350 år. Det er selvfølgelig at sætte tingene lidt på spidsen, men der ikke desto mindre sket virkelig meget med ginkategorien siden starten af dette årtusinde. Alligevel har Geraldine Coates’ historiske gennemgang kun bevilliget 28 linjer til tiden efter år 2000, og på de 28 linjer skriver hun meget kortfattet, at der er kommet mange nye ginner, og at de alle er forskellige. Det må siges at være noget af en underdrivelse. Den store udvikling som ginnen har gennemgået siden lanceringen af Bombay Sapphire i 1987, med fremkomsten af nye moderne ginner med smagsprofiler der vægter andre botanicals lige så højt som enebærrene selv; Den store bølge af håndværksginner (craft destilling), mikrodestillerier, egnsginner og hvad der ellers er af nye tiltag i og omkring ginkategorien er nærmest helt fraværende i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Kun i form af produktbeskrivelser for udvalgte ginmærker, finder man gin, der er af nyere dato. Men det kunne have været skønt, hvis disse nye ginner var blevet bundet op på en tendensbeskrivelse og -analyse.

Ser man bort fra den mangelfulde sektion om nyere tids ginhistorie, fortæller ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ på glimrende og forbilledlig vis ginnens lange historie fra de første destillationer omkring år 300, over enebærdrikkens fremkomst i 1400- og 1500-tallet, englændernes opdagelse af den nederlandske genever i slutningen af 1600-tallet og Londons store misbrug af gin op gennem 1700-tallet, til destillationshåndværkets teknologiske fremskridt i starten af 1800-tallet og cocktailens fremkomst op gennem 1800-tallet. Alt sammen aldeles velskrevet, men uden særlig meget fordybelse.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ giver også læseren en glimrende men noget kortfattet indføring i fremstillingen af gin og de mest anvendte ginbotanicals. Man bliver klogere på hvad gin er for en spiritus.
Særligt begejstret er jeg for sektionen ‘Sådan drikker man gin’, der ikke bare lister de mange klassiske gincocktails, men faktisk også giver os historien bag alt fra tonicvanden til klassikere som Gin og Tonic, Dry Martini, Negroni og mange, mange flere cocktails. Det giver læseren et videnslag mere end blot at drikke sig fra sans og samling.
Der er også et fint afsnit med en opremsning af ginmærker, hvor adskillige nye ginner er kommet til siden ’Classic Gin’ i år 2000. Men opremsning af forskellige ginner på markedet er altid problematisk. Der sker hele tiden nye ting, og gamle mærker ændrer og tilpasser sig de nye markedsvilkår. Sådanne afsnit er ofte forældede inden bogen kommer fra trykkeriet, og det er desværre også tilfældet i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Se bare på en gin som Edinburgh Gin, der i juni 2014 flyttede produktionen fra Langley Distillery i Birmingham til egne lokaler i hjertet af Edinburgh. Den opdatering nåede Geraldine Coates desværre ikke at få med i bogen.

’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ er bestemt ikke helt uden evner. Bogen er for dem, der opdagede gin for første gang på et diskotek i weekenden, og for folk der har drukket gin og tonic igennem en menneskealder, og først nu har undret sig over, hvad der er med det der gin. For dem er der masser af brugbar viden at hente i ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Det er en bog for novicer i ginnens verden.
Men for garvede ginnørder der allerede har læst ’Classic Gin’ og nogle af de andre ginbøger, vi er blevet begavet med de seneste par år, er det noget af en tam oplevelse at læse ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’. Der er ingen ny viden at hente her. Det er de samme ginhistorier fortalt på den samme måde.

Hvis man mangler en god ginbog i sin reol, der går et spadestik eller ti dybere end ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’, skal man gå efter en bog som Diffordsguides ‘Gin – The Bartender’s Bible’ fra 2013. Opbygningen er meget inspireret af Geraldine Coates’ ’Classic Gin’ fra 2000, men er langt mere detaljeret, undersøgende og ikke mindst flot illustreret. Diffordsguides bog vidner om, at der er sket meget med ginkategorien siden år 2000 – ikke mindst i måden viden formidles på. Diffordsguides ginbog har træk, der minder om en coffee table book, men man skal ikke undervurdere billedernes betydning, når man vil tryllebinde og imponere sine læsere.
Og så er der som allerede nævnt både Olivia Williams’ glimrende ‘Gin Glorious Gin’ (2014), der angriber ginhistoriens største nedtur i 1700-tallet fra nye vinkler, og den amerikanske ginblogger Aaron Knolls nye bog ‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ fra 2015, der oser af viden og passion for gin.

Diffordsguides ‘Gin – The Bartender’s Bible’, ‘Gin Glorious Gin’ og ‘GIN – The Art and Craft of the Artisan Revival’ er dog noget dyrere end ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’-bogens beskedne pris på 180 kroner. Til gengæld får man prisforskellen tilbage i form af opdateret viden og inspirerende fortællinger.

Mit eksemplar af ’Gin – Verdens mest aromatiske spiritus’ til denne anmeldelse har jeg fået tilsendt af det danske forlag Nyt Nordisk Forlag, der har oversat og udgivet bogen i Danmark.

Årets anden Gin & Tonic Day er lige om hjørnet – denne gang er der tale om ‘International Gin and Tonic Day’. Og Ifølge Wikipedia har man fast fejret Gin & Tonic den 19. oktober siden 2010. Hos En Verden af Gin holder vi os bestemt ikke tilbage, når der endelig er en god undskyldning for at drikke gin på en mandag.
Derfor har En Verden af Gin og ginimportør og -distributør 1975 by Simon aktiveret tre af Københavns bedste barer til en omgang Gin & Tonics – eller rettere tre omgange Gin & Tonics.

Aftenens program ser ud som følgende:

• Hotel TwentySeven – Gin & Tonics med tyske Ferdinand’s Saar Dry Gin
• Ruby – Gin & Tonics med australske Four Pillars Gin
• Strøm – Gin & Tonics med svenske Hernö Gin

Vi starter aftenen kl. 18.30 i baren på First Hotel TwentySeven med Gin & Tonics og et historisk oprids af drinkens udvikling fra opdagelsen af den kinin-holdige kinabark i 1600-tallet til dens nylige renæssance omkring 2008.
Efter vores ophold hos First Hotel TwentySeven, bevæger vi os til fod mod Ruby, og senere til Strøm – lad os bare kalde det en miniudgave af Copenhagen Gin Walk.

Adressen er First Hotel Twentyseven, Løngangstræde 27, 1468 København. Prisen er 260 kroner per deltager (plus Billettogebyr) og billetter kan købes her: https://billetto.dk/en/events/international-gin-and-tonic-day

Onsdag den 11. november indtager Sipsmith Hotel Josty på Frederiksberg, og nu har du mulighed for vinde billetter til arrangementet.

November byder i år på meget andet end regnvejr og mærkeligt overskæg. Den 11. november får Danmark nemlig fint besøg fra den engelske hovedstad, når Sipsmith indtager Hotel Josty i København til et brag af en smagning.

Med i bagagen har de ikke bare deres fremragende Sipsmith London Dry Gin (læs om den her), deres vanvittige VJOP (Very Juniper Over Proof), deres bløde vodka og deres søde slåenbær gin. De har også medbragt tre rå destillater taget direkte fra destillatoren på tre forskellige tidspunkter under selve destillationen. På den måde kan du få et unikt indblik i tilblivelsen af Sipsmiths verdenskendte ginner.

Smagningen er arrangeret af Juuls Vin og Spiritus og afholdes på Hotel Josty, Pile Allé 14 A, 2000 Frederiksberg, onsdag den 11. november fra klokken 19:00 til ca. 21:00.

Billetprisen er normalt 269 kroner per person, men En Verden af Gin har fået tildelt to billetter til udlodning i en konkurrence.
For at vinde de to billetter, skal du svare rigtig på nedenstående spørgsmål inden, fredag den 23. oktober kl. 17.00. Vinderen bliver annonceret her på siden. Alle deltagere skal være fyldt 18 år.

Spørgsmål:

Sipsmith Distillery flyttede til nye og større produktionslokaler i 2014. Men hvilken London-bydel flyttede de til?

Svarmuligheder: A) Hammersmith, B) Chiswick, eller C) Highgate

Vurdering: 5/5

Et smukt gadekryds mellem den traditionelle og den moderne belgiske spiritus. Med lette maltede noter og en ganske krydret smagsprofil, er den belgiske Blind Tiger Gin stærkt inspireret af den nederlandske regions lange tradition for den maltbaserede enebærspiritus, genever.

Vi har meget at takke det nederlandske folk for. Men i særdeleshed skylder vi dem en stor tak for opfindelsen af genever – en enebærtilsmagt spiritus med rod i den nederlandske region, der grundet englændernes uduelighed til at kopiere spiritussen, endte som den gin, vi kender i dag (så vi bør nok også takke englænderne for udueligheden).
Genever anses populært for at være ginnens forfader, og selvom genever ligesom gin er tilsmagt med enebær og andre botanicals, er alkoholbasen lavet på en maltbase. Det giver selvsagt genever er ganske anderledes smag, end det vi normalt forbinder med gin.

Enebærspiritus har været produceret som naturmedicin i størstedelen af Europa i århundreder, og måske endnu længere. Betegnelsen ‘Genever’ har dog været forbeholdt den nederlandske region, fordi en professor og alkymist ved et nederlandsk universitet i 1572 “opfandt” en medicin mod lændesmerter bestående af en alkoholbase af bygmalt tilsmagt med enebærolie. Opfindelsen valgte han at kalde genévrier – det franske ord for enebær. Og så var genever født.
I dag er genever defineret og beskyttet af EU, senest i 2008 med EU spirits drinks regulation in 2008, og produktionen er forbeholdt bestemte områderne i EU. Det er lidt ligesom med champagne; man kan frit producere mousserende vin i hele Europa, men det må kun kaldes champagne, hvis det er produceret i det franske vindistrikt Champagne. I dette tilfælde kan man frit producere maltbaseret enebærspiritus i hele Europa, men det må kun kaldes genever, hvis det kommer fra Belgien, Holland, det nordlige Frankrig og de vesttyske delstater Nordrhein-Westfalen og Niedersachsen.

I takt med ginnens stigende popularitet, har nytilkomne ginproducenter haft et behov for at differentiere sig fra de øvrige spillere på markedet. Det er i stor stil gjort ved at indhylle produktet i opdigtede baggrundshistorier og alternative ingredienslister. Men i den nederlandske region har man set et par eksempler på gin, der er dybt forankret i regionens lange maltvinshistorie.
Et godt eksempel er den hollandske VL92 Gin med en alkoholbase af 25% maltvin og 75% neutral alkohol, der redestilleres med 14 botanicals, heriblandt friske korianderblade. Den er maltet, kraftig og aldeles velbalanceret.

Come see the blind tiger in the back room

I Belgien lancerede Deluxe Distillery fra den vestbelgiske by Kortrijk i foråret 2015 den letmaltede Blind Tiger Gin. Ginnen bliver produceret af Korhaan Distilleerderij, hvor man har produceret spiritus siden 1833. Og her har genever i alle årene udgjort en væsentlig del af produktionen.

Blind Tiger Gin er egentlig inspireret af forbudstidens USA. Man kan jo kun have sympati med de stakkels amerikanere, der fra 1920 til 1933 fik forment adgang til al form for spiritus. Men frem for at sidde derhjemme og læse i Biblen, fandt amerikanerne nye og mere lyssky metoder til at fortsætte drikkeriet. I de skjulte speakeasybarer kunne man i smug nyde en dram eller en cocktail, og der er mange historier om, hvordan det foregik. Mange. Den version som Blind Tiger Gin læner sig op ad, er historien om de skjulte barer, hvor besøgende købte billetter til at “see the blind tiger in the back room”. Med i prisen fulgte meget belejligt en cocktail. Det er dog meget usandsynligt, at der har været en blind tiger i baglokalet, men til gengæld var der masser af sprut (og damer, har jeg ladet mig fortælle).

Hos Blind Tiger Gin er man dog gået i en anden retning end VL92’s blanding af malt og neutral alkohol. Ginnen er i stedet baseret på en neutral alkohol fra korn, der er redestilleret med 14 ud af 15 af ginnens botanicals i en 400-liters kobber pot still: enebær, korianderfrø, lakridsrod, kvan, orrisrod, citronskal, sød appelsinskal, bitter appelsinskal, appelsinblomst, ingefærrod, kardemomme, lavendel, et hemmeligholdt botanical, og sidst men vigtigst af alt, bygmalt.

Bygmalten tilføjes under den uge lange macerationsperiode inden destillationen, og fungerer som en smagsgiver på linje med ginnens øvrige botanicals. Inden nedvandingen til de 47% vol. tilføjes det 15. botanical til ginkoncentratet, et dobbeltdestilleret Piper Cubeba-destillat (javapeber på dansk).

Tasting notes

Det faktum, at Blind Tiger er smagsat og ikke baseret på bygmalt, gør ginnen langt mere genkendelig som gin. Hvor de maltede noter er fremtrædende i maltbaserede ginner som førnævnte VL92 Gin, men også i den islandske Vor Gin og i den danske Njord Gin – Sun & Citrus, er de maltede noter langt mere tilbagetrukkede i Blind Tiger Gin. Bygmalten er som intenderet en smagsnote på linje med ginnens øvrige smagsnoter, der kun præger smag og duft i mindre grad.

Næsen er præget af en kraftig og krydret enebær, mørk og bittersød appelsinskal, en fed lakridsrod og ret tydelige noter af korianderfrø og peber. Tigerginnen bidder lidt i næsen, især på grund af den krydrede duft, men bestemt også på grund af den noget potente styrke på 47% vol.

Smagen er intens, fed og nærmest medicinsk. Den krydrede og mørke fyrrenål står skarpt sammen med den intense appelsin. Den indledende smag giver associationer om en krydret negroni, men ginnnes underspillede maltede noter bryder hurtigt med den illusion.
Hen mod den jordede eftersmag finder man fine grønne noter a la selleri, og frem mod afrundingen bliver smagen gradvist mere og mere peberkrydret.

Blind Tiger Gin & Tonic

Den kraftige smagsprofil i Blind Tiger Gin kræver lidt af en tonicvand som mixer. Ginnen fungerer glimrende sammen med både den tyske Thomas Henry Tonic og den italienske Abbondio Tonica. For mig fungerer Blind Tiger Gin dog allerbedst sammen med den kraftige, sydtyske Tonic Monaco (Dry, ikke Extra Dry), garnér med salvie og citronskal, men appelsinskal og ingefær fungerer også glimrende.

Blind Tiger Gin er langt fra forbeholdt Gin & Tonics. Parret med den søde og fede vermouth Carpano Antica Formula, og den obligatoriske Campari kan Blind Tiger Gin levere en solid, men ret urtet og krydret negroni.

Konklusion

Blind Tiger Gin er langt fra den første eller eneste gin, der har kigget i historiebøgerne efter inspiration. Men der er alligevel noget beundringsværdigt ved en belgisk gin, der finder inspiration i regionens maltvinhistorie, og inkorporerer traditionen i en meget moderne gin. Den forener det traditionelle med det moderne, og bliver med ét en ny og spændende smagsoplevelse.

Ginnens let maltede noter er uden tvivl en hyldest til den nederlandske regions lange tradition for genever. Men maltvinens karakteristiske sødme har altid været en udfordring for den danske palet. Om der så er tale om den moderne genever, Jonge Genever, der maksimalt må indeholde 15% maltvin, eller den “gamle” Oude Genever, der som minimum skal indeholde 15% maltvin. Malt er bare en gennemtrængende smag i spiritus. Men i Blind Tiger Gin er maltnoterne meget nedtonede.

Med en gin som Blind Tiger Gin, trækkes regionens lange tradition for maltbaseret spiritus frem i lyset. Men ginnens brug af bygmalt som en botanicals frem for en del af alkoholbasen, adskiller den væsentligt fra andre maltprægede ginner på markedet. De maltede noter er tilbagetrukkede og nærmest gemt bag ginnens søde appelsin- og lakridsrodsnoter, og spiritussen fremstår faktisk genkendelig som gin, og ikke som genever.
For en bleg daner som mig, bliver de maltede noter dermed meget interessante. I en grad, hvor jeg bestemt ikke kan udelukke, at jeg i en nær fremtid tager skridtet videre og anskaffer mig en top genever fra geneverens højborg, Schiedam i Holland.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af den danske importør af Blind Tiger Gin, 1975 by Simon. Tak for det.

Arkiveret under:Anmeldelse Tagged: Belgien, Blind Tiger Gin, Gin

Vurdering: 4/5

Der er i det mindste ét lyspunkt i denne kolde, mørke og våde tid. Black Forrest Distillers har frigivet deres årlige vintage gin, Monkey 47 Distiller’s Cut 2015, hvor destillatøren har fået frie hænder til at lege videre med den ellers så fremragende Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin.

Der er meget få faste og tilbagevendende traditioner, når det kommer til gin. I vinens verden frigives årets Beaujolais på den tredje torsdag i november. I ginnens verden frigives årets Monkey 47 Distiller’s Cut typisk i første uge af oktober. Sådan har det været siden første vintage af Monkey 47 Distiller’s Cut blev frigivet i 2011.

Det er det tyske destilleri Black Forest Distillers, der står bag både Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin og dets to varianter: Monkey 47 Distiller’s Cut og Monkey 47 Sloe Gin.

Destilleriet er lokaliseret i Schwarzwald lidt syd for Stuttgart og drives i fællesskab af den excentriske brand owner Alexander Stein og den autodidakte destillatør Christoph Keller. Det er på alle måder et umage par, men siden maj 2009 har de med den fuldstændig fantastiske Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin vist verden, at gin bestemt ikke bare er gin.

Med Black Forest Distillers’ årlige frigivelse af Monkey 47 Distiller’s Cut får Christoph Keller frie hænder til at lege videre med grundopskriften til destilleriets succesfulde Monkey 47. Hver vintage er unik og produceres i meget begrænsede mængder. De første tre vintageårgange udkom med kun 3000 flasker, og årgang 2014 og den nye årgang 2015 bestod af 4000 flasker. Og med en gin som Monkey 47, der er ude i godt 50 lande, rækker 3000-4000 flasker ikke langt.

Det er meget sparsomt med informationer om de to første vintageårgange 2010 og 2011, der blev frigivet i henholdsvis 2011 og 2012. Hvor vintage 2012 var mørk og dyster med udpræget smag af fyrrenål, var vintage 2011 kraftig og parfumeret.

Årsagen til den store forskel mellem årgangene skyldes især Christoph Kellers introduktion af den såkaldte ‘Species Rara’, der enten er en ekstra ingrediens eller forøget mængde af en af Monkey 47’s 47 botanicals. I 2012 var årgangens species rara fyrrenåleskud af rødgran, der blev macereret og destilleriet sammen med Monkey 47’s øvrige botanicals. Der blev anvendt imponerende 250 kilo fyrrenåleskud til produktionen af årgangens 3000 flasker. Efterfølgende blev ginkoncentratet opbevaret i særlige lerkrukker i destilleriets underjordiske bunker i hele 12 måneder.

Monkey 47 Distiller’s Cut 2014 (vintage 2013e) adskilte sig på flere områder for tidligere års årgange. Her var årets species rara en lille lilla kløver ved navn Oxalis Triangularis, der på engelsk er bedre kendt under navnet Purple Shamrock, og i Danmark blandt andet er kendt under navnet Lilla Sommerfuglekløver.
Kløverne blev plukket hos et gartneri i Keltenhof nær Stuttgart – ikke langt fra destilleriet – i juli 2013. Stilke, blade og blomster fra kløveren blev destilleret for sig, blended med ginkoncentrat fra den almindelige Monkey 47 og lageret i de særlige lerkrukkerne i 12 måneder i destilleriets underjordiske bunker.

Vintage 2015e

Igen i år er fremgangsmåden for Monkey 47 Distiller’s Cut ændret væsentligt fra tidligere årgange. Årets species rare er ‘Meum Athamanticum’, der på dansk kendes under navnet Bjørnerod. Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 (vintage 2015e) benytter frøene fra bjørnerod, der smagsmæssigt minder om fennikel, løvstikke og dild.
Bjørnerodsfrøene blev plukket i løbet af sommeren 2015 i det bjergrige område Moosenmättle i Schwarzwald, og efterfølgende macereret og destilleriet sammen med Monkey 47’s øvrige 47 botanicals (så Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 burde egentlig hedde Monkey 48 Distiller’s Cut 2015 i år). Efter destillationen hvilede ginkoncentratet i tre måneder i lerkrukker, og altså ikke de typiske tolv måneder som tidligere års Distiller’s Cut.

Tasting notes

Helt i tråd med foregående år, er Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 en parfumeret og voldsom smagsoplevelse. Den er præcis så ‘over the top’, som den skal være.

I næsen får man først og fremmest en kraftig blomstret duft, efterfulgt af en frugtighed, urter, jord, rod, bær – og en lidt sæbet enebær. Duften er lidt som en forstærket udgave af den ordinære Monkey 47.

I munden er Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 kompleks som bare pokker. Der sker virkelig meget i munden. Når først den genkendelige Monkey 47-smag har lagt sig, hænger de urtede noter ved. Det er lidt som om, at de urtede noter først træder ordentligt frem i mellemsmagen
Der er masser af rødder, citrus, blomster, især lavendel og kamilleblomst, bær og lette pebrede noter. Men det er i de urtede noter, at årets Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 skiller sig ud. Den er nærmest parfumeret i sine urtede noter. Beskrivelsen med bjørnerodsfrøene som fennikel- og løvstikkeagtig giver helt klart mening, men den urtede smag giver også associationer til både bladselleri, sellerirod og pastinak. Alt dette sker samtidig med, at det vælter rundt med de øvrige noter, som Monkey 47 kan byde på. Det er en ret intens smagsoplevelse.

Konklusion

Den årlige frigivelse af Monkey 47 Distiller’s Cut er uden tvivl et af ginårets højdepunkter, og Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 har slet ikke skuffet, trods de høje forventninger. Fascinationen bygger mest af alt på, “hvad mon de har fundet på i år?”, og først derefter “og hvordan smager det så?” Det er nu engang en evne, som Monkey 47-brandet nærmest har patent på i ginbranchen.

Årets meget urtede udgave klæder den eminente og helt særlige Monkey 47-smagsprofil rigtig godt, omend den faktisk har bevæget sig endnu længere væk fra den enebærprofil, som gin rettelig bør have. Men lige præcis med Monkey 47 Distiller’s Cut har vi en tendens til at være lidt mere tilgivende i forhold til, om produktet nu også lever op til definitionen af gin. Den ordinære Monkey 47 er allerede på kanten af reglerne om at være “predominately flavoured by juniper”, og selvom  Monkey 47 Distiller’s Cut nok går lidt over denne grænse, synes der at være formildende omstændigheder, fordi det er Christoph Kellers legestue nummer ét – og vi elsker at lege med.

Monkey 47 Distiller’s Cut 2015 skuffer på ingen måde, tværtimod, men min personlige favorit er stadig Monkey 47 Distiller’s Cut 2012.

Flasken til denne anmeldelse har jeg købt hos Juuls Vin og Spiritus. Er du blevet nysgerrig efter mere om Monkey 47, kan du læse min anmeldelse af den “ordinære” Monkey 47, her, og om Monkey 47 Distiller’s Cut 2014, her, og læse om mit besøg hos Black Forest Distillers i foråret 2014, her.

Det har været et vildt år for det lille københavnske destilleri i Kastrup. Henrik Brinks og hans Copenhagen Distillery lancerede i maj ginnen Copenhagen Dry Gin som det første produkt. Siden er en lang række spiritusser stille og roligt sivet ud af det lille destilleri i Bryggergården. Og søndag den 6. december åbnede destilleriet derfor døren og bød offentligheden inden for i destilleriet til et kig bag kulisserne og lidt vådt til ganen.

Julesnaps fra Copenhagen Distillery.

Snaps tilsmagt med indonesisk langpeber.

Copenhagen Dry Gin i en specialudgave.

Vurdering: 4/5

Der sker meget på ginområdet i Tyskland i disse år. Seneste skud på stammen hedder Siegfried Rheinland Dry Gin, der bag den tætte tåge af storytelling faktisk gemmer på fremragende smagsoplevelser.

Den enorme medvind som tysk gin har oplevet efter lanceringerne af Monkey 47 Schwarzwald Dry Gin i 2009 og Ferdinand’s Saar Dry Gin i 2014 har givet plads til en ny bølge af tyske ginner, der hellere end gerne kaster sig ud i kampen mod førnævnte ginmastodonter. Men hvor både Monkey 47’s og Ferdinand’s Saar Dry Gins mission var at udfordre folks opfattelse af, hvad gin er og kan være, synes den nye generation af tyske ginner at være mere tro til de officielle definitioner af gin. Der er med andre ord tale om genkendelige ginner, men med et twist fra en signaturingrediens. Her kan nævnes en gin som Gin Sul fra Hamburg med stenbedsplanten Cistus, og den vesttyske Siegfried Rheinland Dry Gin fra Bonn med lindetræsblomst.

Bag Siegfried Rheinland Dry Gin står Raphael Vollmar og Gerald Koenen med deres fællesprojekt Rheinland Distillers. De to herrer har haft aldeles vind i sejlene, siden de lancerede deres Siegfried Rheinland Dry Gin tilbage i foråret 2015. Det er blevet til adskillige priser ved alverdens spirituskonkurrencer – blandt andet dobbelt guld ved The World Spirits Award 2015, der blev afholdt hos Braunstein Distillery i Køge.
Det er ingen hemmelighed, at jeg mest af alt ser disse spirituskonkurrencer som føde for marketingfolkenes evindelige strøm af pressemeddelelser. Men man skal ikke underkende den effekt et godt resultat ved en anerkendt konkurrence kan have for en nystartet gin. For Siegfried Rheinland Dry Gin har det uden tvivl gjort det muligt at rejse en opmærksomhed omkring ginnen, der ellers kan være svær at facilitere. Og der er rigeligt med konkurrence på det tyske ginmarked i øjeblikket.

De samme marketingfolk har også været på overarbejde under udtænkningen af baggrundshistorien for Siegfried Rheinland Dry Gin. Ginnen er tilsyneladende inspireret af legenden om Siegfrieds bad i en besejret drages blod i Nibelung-sagaen. Et blad fra et lindetræ lander på Siegfrieds ryg under badningen, og forhindrer ham i at blive fuldstændig usårlig, som han ellers havde håbet på.
Det er svært at vide, hvad man skal bruge den historie til. Det er bullshit storytelling som så mange andre ginner også er omgivet af i disse år. Desværre forsvinder fortællingen om selve ginnen, om håndværket, i fortællingen om Nibelung og Siegfried. Og det er synd, for Siegfried Rheinland Dry Gin er faktisk en fremragende gin.

Lidt research har givet mig følgende fakta om Siegfried Rheinland Dry Gin. Udover brandowner Rheinland Distillers, finder man også det familieejede destilleri Eifel-Destillerie Schütz i den vesttyske by Lantershofen lidt syd for Bonn. Etableret som landbrugsdestilleri i 1925 har Eifel-Destillerie gennem tre generationer oparbejdet et imponeret sortiment med alt fra frugtlikører til gin og lokal urtespiritus – heriblandt Siegfried Rheinland Dry Gin. Ginnen bliver altså destilleret af aldeles kyndige folk fra Eifel-Destillerie.
Destilleriets destillator(er) og andre faciliteter er tilsyneladende en dyb hemmelighed. Ligeså er de fleste detaljer omkring Siegfried Rheinland Dry Gin. Vi ved dog, at Siegfried Rheinland Dry Gin indeholder 18 botanicals, heraf er kun enebær, lindetræsblomst, lavendel, timian og bitter appelsin blevet afsløret. Gerald Koenen har derudover informeret mig om, at ginnen er lavet på neutral alkohol fra korn, og at der i produktionsprocessen indgår en form for maceration af de 18 botanicals. Så det er med andre ord ikke meget, vi ved om Siegfried Rheinland Dry Gin.

Tasting notes

Som sagt er Siegfried Rheinland Dry Gin faktisk en fremragende gin. Masser af smag, ganske kompleks, og vigtigst af alt: genkendelig som gin med en hel del enebær i både næse og mund.
I næsen finder man udover en tydelig fyrrenål fra enebær, også lavendel, sødlig kardemomme, svage urtede noter og en hel del citrus fra appelsin.
I munden er Siegfried Rheinland Dry Gin ganske kraftig og blød med masser af enebær, appelsin og blomst. En anelse bittersød i smagen. Der er både jordede rodnoter og svage urtede og krydrede noter at spore i mellemsmagen. Eftersmagen er forholdsvis lang for en gin, med enebær, blomst og en anelse krydrede noter.

Siegfried Rheinland Dry Gin & Tonic

Med en gin som Siegfried Rheinland Dry Gin er der et vælg af muligheder, når det kommer til Gin & Tonics. Selv foretrækker jeg en kombination med enten den traditionelle Fever-Tree Tonic eller den lidt mere urtede Fever-Tree Mediterranean Tonic. Her forsvinder ginnens fine kompleksitet ikke bag tonicvandens noter. Garnér med grapefrugtstykker, citronskal eller en smule ingefær.

Konklusion

Der skal ikke være nogen tvivl om, at Siegfried Rheinland Dry Gin faktisk er en fremragende gin. Den er relativ kompleks, velbalanceret, blød og kraftig. Det er en af de bedste tyske ginner derude i øjeblikket.
Desværre forsvinder meget af ginnen i bullshit storytelling om Nibelung, drageblod og lindeblade. Det skal siges, at Nibelung-fortællingen er forankret i Rheinland-området, og lindetræet i sagaen er en fin overgang fra fortælling til produkt. Men folkene bag ginnen, Rheinland Distillers, glemmer at fortælle os, hvad det i virkeligheden er, vi sidder og drikker. Vi ved intet om produktet. Hvordan bliver det lavet? Hvem laver det? Og vigtigst af alt, hvad er der i ginnen? Der burde være plads til både at fortælle historien om Nibelung og om produktet.
Så vidt jeg kan forstå på dette interview med Raphael Vollmar og Gerald fra Rheinland Distillers var deres intension netop at skabe et ærligt produkt. Jeg vil mene, at de har skabt et godt men anonymt produkt: http://www.about-drinks.com/interview-siegfried-gin-say-hello-to-germanys-best-gin/.

Ginnen til denne anmeldelse er venligst doneret af importør og forhandler af Siegfried Rheinland Dry Gin, Den Sidste Dråbe. Tak for det. Du finder dem og Siegfried Rheinland Dry Gin i Jægersborggade og i deres nye butik i Torvehallerne i København.

Intet nytår uden tilbageblik og favoritlister, og med afslutningen af 2015 og begyndelsen på 2016 må det være på sin plads med en kort liste over nogle af de bedste og mest interessante ginner, der blev lanceret i løbet af 2015.

2015 var på alle måder et rodet år for gin. Der var ingen klare tendenser, som vi så det med den fadlagrede bølge af gin i 2013, og Old Tom-ginnens beskedne renæssance i 2014. Derimod var 2015 mest af alt året, hvor vi nærmest blev væltet af nye lanceringer. Enkelte nylanceringer har været fremragende, men meget få ændrede for alvor på vores opfattelse af gin.
Så hvis man skal pege på en klar tendens for gin i 2015, må det være, at vi fik mange nye ginner, men langt de fleste var ganske ligegyldige.

På den danske ginscene har 2015 dog været et rigtig godt år. Vi fik med Dyrehøj Vingaard og deres Rös Gin, og Copenhagen Dry Gin fra Copenhagen Distillery hele to nye spillere på banen. Og etablerede producenter lancerede nye ginner. Her bør især nævnes Svinkløv Gin fra Nordisk Brænderi. Men det er drengene fra Spirit of Njord, der hiver medaljen for flest nye ginner hjem i 2015. Spirit of Njord startede 2015 med lanceringen af deres Njord Gin Sun and Citrus med en maltet hvedebase og hele 21 botanicals. Resten af året myldrede det stille og roligt ud fra Brænderiet Enghavens lokaler i Randers med diverse limiterede udgaver af deres ginner. Her kan nævnes en fadlagret udgave af Njord Gin Sun and Citrus, en nældeversion af Njord Gin, en mælkebøtteversion af Njord Gin Sun and Citrus, en slåenbærgin, en Njord Gin Gilt Edition, og på årets sidste dag løftede de oven i købet sløret for deres nyeste gin: Njord Gin Distilled Sand and Sea, med strandkål, strandbede, strandsennep og sukkertang. Så der må have været travlt i det lille destilleri i 2015.

For En Verden af Gin har 2015 været mere end et vildt år. Der er blevet nørdet i både dybden og i bredden, og så er der aldrig tidligere blevet rejst så meget i ginnens navn, som der blev i 2015. Destillerier i Sverige, Holland, England, USA, Island, Spanien, Tyskland og Danmark blev besøgt, så der er blevet lagt i ovnen til et vildt ginår i 2016 for En Verden af Gin. Bare vent at se. We’re taking it to the next level!

Årets mest interessante ginner

Selvom om 2015 bød på mere skidt end kanel, har der uden tvivl været nogle meget interessante lanceringer. Nedenfor finder du mit bud på de mest interessante nylanceringer af gin fra 2015. Det er en meget personlig liste, der beror på egne oplevelser med gin. Der er med andre ord kun gin på listen, som jeg selv stiftede bekendtskab med i løbet af året.

Blind Tiger Gin Liquid Gold: Lige siden det belgiske Deluxe Distillerys lancering af Blind Tiger Gin i foråret 2015, har den været kandidat til listen over årets mest interessante ginner.
Blind Tiger Gin kan noget, gør noget og tør noget som de færreste ginner formåede i 2015. Den er nemlig dybt forankret i den lokale spiritushistorie. I dette tilfælde er der tale om den nederlandske regions lange maltvinshistorie.
Blind Tiger Gin er egentlig inspireret af 1920’ernes forbudstid i USA, hvor nogle af de skjulte speakeasybarer solgte billetter til at “see the blind tiger in the back room”. Med i adgangsprisen fulgte meget belejligt en af de ulovlige cocktails, men næppe en blind tiger.

Blind Tiger Gin er baseret på en neutral alkohol fra korn, der er redestilleret med 14 ud af ginnens 15 botanicals i en 400-liters kobber pot still. Listen tæller enebær, korianderfrø, lakridsrod, kvan, orrisrod, citronskal, sød appelsinskal, bitter appelsinskal, appelsinblomst, ingefær, kardemomme, lavendel, et hemmeligholdt botanical, og sidst men vigtigst af alt, bygmalt. Bygmalten tilføjes under den uge lange macerationsperiode inden destillationen, og fungerer som en smagsgiver på linje med ginnens øvrige botanicals. Inden nedvandingen til de 47% vol. tilføjes det 15. botanical til ginkoncentratet, et dobbeltdestilleret Piper Cubeba-destillat (javapeber på dansk).
Med alt dette skulle man tro, at det er den oprindelige Blind Tiger Gin, der var at finde på denne liste over de fem mest interessante ginner i 2015. Men i december besøgte folkene bag Deluxe Distillery København, og her introducerede de mig for en fadlagret udgave af Blind Tiger Gin – den såkaldte Liquid Gold. Det er i alt sin enkelthed en Blind Tiger Gin, der er modnet i fem måneder i et bourbonegetræsfad. Blind Tiger Gin Liquid Gold er ‘next level stuff’, med en fylde, blødhed og sødme der sjældent er set mage. Der er kun produceret 50 flasker indtil videre, og jeg har flaske nummer 21.

Copenhagen Dry Gin: 2015 blev året hvor København fik sit eget destilleri. Copenhagen Distillerys første produkt tilbage i maj var den højst usædvanlige og ganske ejendommelige gin, Copenhagen Dry Gin. Og gudskelov for det. Som den eneste gin i 2015 pillede Copenhagen Dry Gin ved vores forståelse af, hvad gin kan være. Og det er uden tvivl en gin, der deler vandene.

For Henrik Brinks, ejeren og destillatøren bag Copenhagen Distillery, er hele destillerieventyret et forsøg på at gøre tingene anderledes. Således er den traditionelle neutrale alkoholbase fra korn skiftet ud med en honningbaseret mjød, der bliver destilleret op til en højprocents alkoholbase i destilleriets lille ståldestillator. Efterfølgende bliver alkoholbasen redestilleret sammen med enebær til et egentligt enebærdestillat, for til sidst at blive blended med et propolis-destillat, der er lavet ved at opløse propolis i alkohol, og derefter destillere det.
Og når jeg skriver, at Copenhagen Dry Gin er en gin, der deler vandene, mener jeg det meget bogstaveligt. Alle jeg har præsenteret ginnen for, enten elsker eller hader den. Ingen har indtil videre været indifferent. Det har helt sikkert at gøre med den meget anderledes alkoholbase, der modsat andre ginner, er utrolig markant i både smag og tekstur. Basens honning- og blomsternoter er meget dominerende, og giver kun modvilligt plads til enebærrenes fyrrenål.
Der er med andre ord ikke meget ‘business as usual’ over Copenhagen Dry Gin. Og det er både meget imponerende og utrolig spændende med en så anderledes gin på markedet, der i den grad sætter en ære i at være anderledes.

Nginious Summer Gin 2015: I 2015 fik vi fornøjelsen af endnu et ambitiøst schweizisk ginbrand. Nginious og det bagvedliggende destilleri, Brennerei Erismann, lancerede til at starte med den raffinerede og ganske komplekse Nginious Swiss Blended Gin med hele 18 botanicals. Siden fulgte eminente lanceringer som Nginious Cocchi Vermouth Cask Finish og senere Nginious Smoked and Salted Gin. Under en gintur til London i juni stiftede jeg dog bekendtskab med destilleriets frugtige og friske sommergin, Nginious Summer Gin 2015.
Nginious Summer Gin 2015 er på de fleste områder helt anderledes end de øvrige ginner fra Nginious. Listen af botanicals tæller udover enebær syv meget atypiske ginbotanicals: blåbær, fersken, søde lime, jasminblomster, hvid peber, rabarber og rabarberrod. De otte botanicals deles op i tre grupper, og destilleres hver for sig, for til sidst at blive blended og fortyndet ned til ginnens endelig styrke på 42% vol.
Ginnen er frisk, blød, let, frugtig og blomstret og smager lige så godt neat, som den gør i en gin and tonic. Nginious Summer Gin 2015 er den perfekte sommergin, og det er svært nedslående, at Nginious Summer Gin 2016-udgaven formentlig bliver helt anderledes. Der er ikke andet for, end at hamstre mens tid er.

Vor Barrel Aged Gin: Et af de største ginoplevelser i 2015, var uden tvivl mit besøg hos Eimverk Distillery i Reykjavik i Island. Det lille destilleri startede tilbage i 2009 med et ønske om at producere 100 procent islandsk spiritus. Og som så mange andre destillerier, startede det hele med et ønske om at producere whisky. I dette tilfælde en islandsk whisky af en egenproduceret bygmalt fra 100 procent økologisk, islandsk byg. Men når whiskyen ligger og modner i de amerikanske egetræsfade, skal man jo give sig til et eller, så hvorfor ikke lave en gin – der selvfølgelig også skal laves med udelukkende islandske botanicals?
Således kunne Eimverk Distillery præsentere deres Vor Gin, der er lavet med samme bygmalt som whiskyen, Flóki, men redestilleret med de ni islandske botanicals: vilde islandske enebær, rabarber, sortebær, kvanrod, birkeblade, vild timian, grønkål, mos og tang – alle håndplukkede rundt omkring i landet.

Resultatet er selvsagt som ingen anden gin på markedet. Lad os bare sige, at den er meget islandsk. For at gå et skridt videre i udviklingen af ginnen, har Eimverk gennem noget tid eksperimenteret med fadlagring af Vor Gin, og i foråret 2015 var de klar med deres Vor Barrel Aged Gin, der løfter den oprindelige Vor Gin til nye højder.
Den meget fremtrædende bygmalt i den oprindelige Vor Gin er blevet nedtonet af egetræsfadene. Til gengæld har den relativt korte lagringsperiode på kun seks uger stadig tilført en hel del trænoter fra de nye amerikanske egetræsfade til ginnen. Vor Barrel Aged Gin er frisk og kompleks med noter af en nærmest eukalyptus-agtig enebær, græs, timian, peber og rod. Den er fed og fyldig, og til med markant anderledes end den oprindelige Vor Gin. Det er utroligt, hvad fadlagring kan gøre ved en gin.

Njord Gin Sun and Citrus: Listens anden danske bidrag kommer fra den førnævnte jyske stolthed, Spirit of Njord, der i 2014 lancerede deres første gin, Njord Gin (Distilled Mother Nature). Siden da er det som beskrevet ikke gået stille for sig i det lille destilleri, Brænderiet Enghaven, ved Randers.
Spirit of Njords evindelige justering af den oprindelige opskrift på især Njord Gin og nærmest endeløse strøm af særudgaver af de to oprindelige ginner er både inspirerende og udmattende – især for en ginskribent som mig, der bare gerne vil smage det hele.

Hvor den oprindelige Njord Gin er baseret på en egenproduceret alkoholbase fra kartoffel, er Spirit of Njords største lancering fra starten af 2015, Njord Gin Sun and Citrus, baseret på en maltet alkoholbase fra hvede.
Traditionen tro er Njord Gin Sun and Citrus håndlavet fra start til slut af de dygtige og ambitiøse folk hos både Brænderiet Enghaven og Spirit of Njord. Ginnens maltede hvedebase er selvfølgelig egenproduceret, og derefter redestilleret med hele 21 botanicals, der udover enebær tæller: havtorn, rønnebær, skovmærke, gran, lakridsrod, citronskal, appelsinskal, blåbær, klitrose, arktisk timian, m.fl.

Njord Gin Sun and Citrus er en smagseksplosion uden lige, med fremtrædende maltede noter, en ret krydret fyrrenål, urtet smag og flot citrusfylde. Hvor den oprindelige Njord Gin var fremragende til at nyde neat og i en gin and tonic, er Njord Gin Sun and Citrus eminent i cocktails. Men de maltede noter har det med at skræmme de mest sarte gindrikkere væk. Men ikke mig.

Honorable mentions: som du bliver nødt til at smage snart:

Siegfried Rheinland Dry Gin (velbalanceret tysk gin med lindetræsblomst som signaturbotanical).

The West Winds Gin – The Broadside (Let saltet australsk gin tilsmagt med brakvand fra Margaret River).

Ovenstående liste er som alle andre toplister håbløst subjektiv, og der er mange flere ginner, der kunne fremhæves. Det vil jeg råde bod på i 2016.

Kom og smag på ‘Årets bedste gin – 2015’ (UDSOLGT)

Som noget helt nyt følger jeg op på udnævnelsen af årets mest interessante ginner med en meget eksklusiv ginsmagning af selvsamme ginner.
Den 28. januar disker jeg op med alle fem ginner – selv den meget begrænsede Blind Tiger Gin Liquid Gold, der kun findes 50 flasker af i verden, og den friske summergin fra Nginious. Det bliver med andre ord en meget eksklusiv smagning, hvor man får muligheden for at stifte bekendtskab med det absolut bedste, som ginåret 2015 havde at byde på.

Smagningen finder sted, torsdag den 28. januar kl. 19.00, på restaurant Den Røde Bøf, Dronningens Tværgade 22. Vi smager årets ginner og slutter af med en Gin & Tonic. Prisen er 285 kroner per billet (plus Billetto-gebyr), og grundet den begrænsede mængde af de mere eksklusive ginner, er der kun 20 pladser til salg.

Billetter kan købes her: https://billetto.dk/aarets-bedste-gin-2015 (UDSOLGT)

I 2015 opnåede bartender Ulrich Deleuran Steffensen et af sine største professionelle mål til dato, da han vandt den tekniske pris ved DM i Klassisk Cocktail og Flair. Forud for dette års konkurrence lå ugers forberedelse og træning. Alt sammen for at forsvare titel og ære. En Verden af Gin var med hele vejen.

I en alder af kun 27 år og med adskillige nationale og internationale konkurrencer bag sig er Ulrich Deleuran Steffensen allerede en ganske erfaren herre på den danske barscene. Han er kendt for udtalelser som “Jeg vil være verdens bedste bartender” og sine forrygende cocktails hos nogle af landets bedste cocktailbarer, og med erobringen af den tekniske pris ved DM-mesterskabet i 2015 er han godt på vej mod verdensherredømmet. Næste mål på vejen mod toppen er at gentage sidste års succes ved DM:

– Det største vil være at hive den tekniske pris hjem igen i år. Det er mit mål. For mig er den tekniske pris det største ved DM i Klassisk Cocktail og Flair, fortæller Ulrich da jeg møder ham i cocktailbaren 1105 i Indre By i København, hvor han til daglig arbejder som barmanager.

Billedserie: Tilløbet (klik på billederne for fuld størrelse)

I forsøget på at forsvare titlen har Ulrich udarbejdet et tre ugers træningsprogram, hvor hans cocktail og teknik skal finjusteres.

I den indledende spiritustrækning op til konkurrencen fik Ulrik igen i år tildelt vodka. Dermed skal hans cocktail endnu engang være vodkabaseret. Men det tager han med ophøjet ro:

– Jeg havde håbet på gin, men sådan skulle det ikke være. Til gengæld fandt jeg den smagssatte bisonvodka Zubrowka Vodka, hvor et græsstrå fra russiske bisonenge infuseres i selve flasken. Det giver en masse smag til både vodka og cocktail, fortæller han, imens vi smager på sagerne.

Udover vodkaen består Ulrichs DM-cocktail, Green Velvet, af Xante Liquor, øllen Jacobsen Velvet, citronjuice, Monin honning, æggehvide og ærteskud. Sidstnævnte shakes med og giver cocktailen dens karakteristiske grønne farve. Alt sammen serveret i et papir- og geranium-udsmykket cocktailglas.

Billedserie: Træning af rutinen (klik på billederne for fuld størrelse)

Det hårde træningsprogram består i dels at perfektionere cocktailens mange komponenter, men også i at indøve mixing rutinen, der til et danmarksmesterskab skal times meget nøjagtigt:

– Det gælder ikke om at være hurtigt færdig til et DM. Det kræver timing. Man har syv minutter til at lave sine cocktails. Hvis man er for hurtig færdig, bliver cocktailen varm inden smagedommerne får dem serveret. Bliver man for sent færdig, får man strafpoint. Timing er derfor altafgørende, forklarer den rutinerede bartender.

Til forberedelserne øves rutinen derfor et utal af gange – med det ene øje på iPhonens stopur. Når timingen er perfekt, øves der igen. Og igen.

En Verden af Gin fulgte Ulrichs forberedelser i ugerne op til konkurrencen, og senere under afviklingen af Dansk Bartender Laugs DM i Klassisk Cocktail og Flair i Langelinie Pavillonen i Københavns Havn, søndag den 6. Marts 2016. Selvom vi selvfølgelig havde håbet på gin i Ulrichs cocktail, måtte vi nøjes med vodka – og Ulrichs gode selskab, selvfølgelig.

Billedserie: Showtime (klik på billederne for fuld størrelse)

Desværre blev det hverken til podieplads i kampen om Danmarks bedste cocktail eller som vinder af den tekniske pris. Ulrich Deleuran Steffensens 2016-mesterskab sluttede med en femte plads i hovedkonkurrencen.

Ulrich Deleuran Steffensens DM-cocktail, Green Velvet.

Efter kun få dage i storbyen stod det klart, at New York er et sandt ginparadis med lokale gindestillerier, verdensklasse cocktailbarer og en stemning, der er mere end fængende.

“There is something in the New York air that makes sleep useless.” – Simone De Beauvoir

Efter en uges gineventyr i den amerikanske storby kan jeg kun være enig med den franske, feministiske forfatter og filosof Simone De Beauvoir. New York er hæsblæsende, og når man som jeg var i byen for at se nærmere på de lokale ginperler, blev det mere end et almindeligt hektisk og tætpakket program. For New York er mange ting, blandt andet et sandt ginparadis.

New York-gin er ikke helt ukendt her i Danmark. Vi har i flere år haft fornøjelsen af New York Distilling Companys to fremragende Dorothy Parker Gin og Perry’s Tot Navy Strength Gin, og den noget mere særprægede Chief Gowanus. Og man kan også være heldig at finde en flaske Brooklyn Gin på nederste hylde i den lokale vinbutik.
Tager man turen over Atlanten og begiver så ud på en mindre klapjagt på de lokale ginner, finder man hurtigt skjulte skatte. Som med så mange andre steder, finder man i New York små mikrodestillerier, der endnu ikke er begyndt at sælge til andre end de lokale spiritusforretninger, barer og restauranter. Og det er lige præcis det, der gør det sjovt at tage på gineventyr i byer som New York. Der er nemlig mange lokale perler at opdage.

På min tur til New York i midten af april 2016 lykkedes det mig at besøge tre destillerier, et par barer og et utal af spiritusforretninger, hvor det lykkedes mig at opstøve en håndfuld lokale ginner.

De bedste barer i verden

Er man til gedigne cocktails, kan man lige så godt bestille en flybillet til New York City med det samme. Det er kun London, der i disse år kan konkurrere med The Big Apple, når det kommer til verdensklasse cocktailbarer.
Tager man udgangspunkt i en af de mere anerkendte toplister, Worlds 50 Best Bars, optager NYC’s barscene hele otte pladser på Top 50-listen (til sammenligning har London hele ni barer på listen).

Listens nummer to er ingen ringere end den legendariske The Dead Rabbit  på sydspidsen af Manhattan. Og som nummer fire kommer speakeasybaren Employees Only. Af andre nævneværdige cocktailbarer kan nævnes Attaboy (nummer 11 på listen) og Elephant Bar (nummer 24). Men også Brooklyns egen Clover Club, der dog ikke er at finde på Worlds 50 Best Bars’ liste, men måske burde være det, er et besøg værd.

De lokale ginhelte

Som ginnørd ligger fokus i løbet af dagenes lyse timer dog et andet sted. For New Yorks brokvarterer huser nogle vaskeægte ginhelte, der laver gin så englene synger (ja, du læste rigtig). I skrivende stund kan New York tilskrives seks ginbrands, hvor de fem af dem rent faktisk bliver produceret i New York. Og alle er åbnet inden for ganske få år.

New York Distilling Company

New Yorks absolut største gindestilleri ligger i hipsterhøjborgen Williamsburg i Brooklyn. Destilleriet hedder helt enkelt New York Distilling Company og åbnede hanerne på den 1000-liters tyske Christian Carl-destillator for første gang på 78-året for ophævelsen af alkoholforbuddet i USA – den 5. december 2011 – også kaldet Repeal Day. Det er aldeles erfarne typer som Mr. All-things-spirits, Allan Katz, og medstifter af Brooklyn Brewery tilbage i 1987, Tom Potter.

Med ginner som den sødlige Dorothy Parker Gin, den potente Perry’s Tot Navy Strength Gin, og den ret specielle rugmaltbaserede Chief Gowanus hylder New York Distilling Company lokalområdets lange spritushistorie – fra 1600-tallets hollandske geneverkloner til 1920’ernes forbudstid.

New York Distilling Company åbner dørene til gratis omvisninger i destilleriet de fleste lørdage. Og så er der selvfølgelig den tilstødende destilleribar Shanty, hvor du som det eneste sted i verden kan smage en fadlagret udgave af destilleriets Perry’s Tot Navy Strength Gin. Good stuff, I tell you.

Astoria Distilling Company

New Yorks nyeste stjerneskud på spiritusscenen er Astoria Distilling Company i Astoria, Queens. Destilleriet er så nyt, at det var under opbygning under mit visit i midten april. Grundlægger og kommende destillatør i foretagendet, Chris Murillo, har indkøbt en lille 100-liters amerikansk hybriddestillator, med hvilken han vil destillere den sødlige Queen’s Courage Old Tom Gin fra sommeren 2016.

Ginnen har indtil videre været produceret offside i nabostaten Pennsylvania, men Chris Murillo ser det som en nødvendighed, at en New Yorker-gin som Queen’s Courage Old Tom Gin, der er lavet på New York-korn og sødet med New York-honning, selvfølgelig også bliver produceret i New York.

Skulle du befinde dig i det sydlige Queens holder Astoria Distilling Company ofte gin- og cocktailsmagninger i destilleriets tastingroom Proof + Gauge.

Greenhook Ginsmiths

Midtimellem Astoria Distilling Company og New York Distilling Company, i nabolaget Greenpoint i Brooklyn, finder man Greenhook Ginsmiths. Det var aktiemarkedets kollaps i 2008, der fik brødrene Steven og Phillip DeAngelo til at kaste sig over ginnen. Og efter flere års kamp med etableringen af destilleriet, lancerede de deres første gin, Greenhook Ginsmiths American Dry Gin, i 2012.

I dag er sortimentet udvidet til hele tre ginner: den føromtalte oprindelige gin American Dry Gin, den lagerede Old Tom Gin, der har hvilet i både bourbonfade og sherryfade, og den syrlige ginlikør Beach Plum Gin Liqueur, der er lavet ved at udbløde Long Island Beach Plums i destilleriets American Dry Gin.

Alle Greenhook Ginsmiths’ ginner bliver produceret i destilleriets specialbyggede kobberdestillator fra tyske Arnold Holstein, der er noget så sjældent som en vakuum pot still. Destillation ved lave temperaturer (lidt over stuetemperatur) giver ginnen helt andre karaktertræk – hvilket Greenhook Ginsmiths’ portfolio er et ganske glimrende bevis på.

Heights Distilling Company

Det er uden tvivl i Brooklyn, der sker mest på ginområdet i New York. I den lidt mere mondæne ende af kvarteret, området Brooklyn Heights, finder man Heights Distilling Company. Det lille mikrodestilleri blev etableret i 2014 af ægteparret Winnie og Jason Siegfried, der deles om alle dele af produktion, markedsføring og salg.

I skrivende stund producerer Heights Distilling Company to produkter: Gold Rabbit Absinthe Supérieure og Eleventh Hour Gin. Sidstnævnte er en meget atypisk gin med tilbagetrukket enebær og fremtrædende noter af kardemomme, kanel, allehånde og muskat.

Desværre giver Heights Distilling Company ikke mulighed for rundvisninger, men de er aldeles aktive med pop up-smagninger hos Brooklyns mange små barer. Hold øje med deres Instagram-profil, hvis du ønsker at fange dem i aktion.

Brooklyn Gin

Brooklyns nok mest kendte gin, Brooklyn Gin, bliver overhoved ikke produceret i Brooklyn, men godt 100 kilometer nord for New York hos Warwick Valley Winery & Distillery. Det skal dog retfærdigvis siges, at de to herrer Emil Jättne og Joe Santos, der sammen lancerede Brooklyn Gin tilbage i 2010, fra starten har arbejdet hen mod at etablere et destilleri i Brooklyn. Ginnens manglende Brooklyn-rødder ændrer dog ikke ved, at den er en af de mest ikoniske amerikanske ginner på markedet. Med en frisk citrusprofil og en gudesmuk flaske, har Brooklyn Gin gjort det bedre end godt indtil videre. Lad os håbe, at de snart har råd til at åbne det destilleri i Brooklyn.

Når man sidder på Manhattan er der temmelig langt op til Warwick, men heldigvis er folkene bag Brooklyn Gin meget aktive med smagninger hos New Yorks mange spiritusbutikker og barer. Følg Brooklyn Gins Twitter-profil forløbende opdatering på smagninger.

Breuckelen Distilling

Et af de mere gådefulde destillerier er Breuckelen Distilling i Brooklyn, der blandt andet laver Glorious Gin. Siden åbningen i 2010 har destilleriet tilsyneladende fokuseret mere og mere på produktion af whiskey, og mindre og mindre på gin. Man skal derfor være heldig at finde en flaske, når man er på ginjagt i New York.
Breuckelen Distilling er i øjeblikket lokaliseret i Sunset Park i Brooklyn, men arbejder tilsyneladende på at finde nye og større lokaler et sted i byen. Der er derfor ikke meget gineventyr at berette fra de kanter. Men deres ginner, den oprindelige Glorious Gin tilsmagt med enebær, citronskal, rosemarin, ingefær og grapefrugtskal, og den fadlagerede udgave Glorious Gin: Oaked, er bestemt et nærmere kig værd.

Overvældende og hæsblæsende

Den amerikanske journalist og forfatter Jimmy Breslin strammede den nok en anelse, da han sagde, “When you leave New York you ain’t going anywhere.” Men Jimmy Breslin var new yorker af hele hjertet, og efter en uges gineventyr i New York forstår man hvorfor Breslin og så mange andre, er så betagede af prægtige by.
Med spændende nyåbnede destillerier og verdensklasse cocktailbarer er New York et must for enhver ginnørd. Men det gælder om at lave sit hjemmearbejde, for New York er udmattende og hæsblæsende, og man kan hurtigt blive overvældet af de mange muligheder.

Smag New Yorks ginperler

Den 23. juni 2016 får du mulighed for at smage nærmere på nogle New Yorks ukendte ginperler ved en eksklusiv ginsmagning på restaurant BØF, når En Verden af Gin øser ud af sine oplevelser fra et sandt gineventyr i New York. Læs mere og tilmeld dig her.

Når NorthSide atter byder op til dans i Ådalen ved Aarhus, bliver det ikke bare til tonerne af Lukas Graham og Sigur Rós. Det bliver også med velsmag fra danske Spirit of Njord, der sammen med nogle af landets bedste bartendere, igen i år vil være at finde på festivalen med deres Njord Gin Club.

Festivallivet er ikke længere mudder til anklerne, solbajere og makrel i tomat morgen, middag og aften. Der er i den grad kommet andre boller på suppen, siden undertegnede havde sin festivaldebut på Roskilde Festival i 1999. En moderne festival byder nemlig på eksotiske madoplevelser, rene toiletter(!) og selvfølgelig lækre cocktails. Det gør sig især gældende for den aarhusianske musikfestival NorthSide, der for syvende gang i år vil tiltrække tusindvis af besøgende fra nær og fjern.

Sidste års Njord Gin Club var et tilløbsstykke uden lige. Photo by: Ditte Chemnitz.

Sidste år overraskede de lokale gintroldmænd fra Spirit of Njord, Lars Toke Graugaard og Troels Præst Andersen, alt og alle ved at åbne den hemmelige og meget eksklusive pop-up bar, Njord Gin Club, i et par afsidesliggende sorte containere. I takt med at rygtet spredte sig blandt NorthSides godt 25.000 besøgende, akkumulerede en flere timer lang kø til den efterhånden knapt så hemmelige ginklub. Netop derfor skal tingene være anderledes, når Spirit of Njord igen i år åbner deres Njord Gin Club. “Clubben”, som den så mundret kaldes, er kommet ud af busken og ind på det officielle kort over NorthSides festivalplads, og så er der tilmed tale om et væsentligt større setup i år, så endnu flere “medlemmer” får mulighed for at smage barens lækre sager.

– I år er den (Njord Gin Club, red.) dobbelt så stor, og man vil bl.a. kunne tage plads ved en 9 meter lang bar, som betjenes af en perlerække af bartendere, fortæller den ene part af Spirit of Njord, Troels Præst Andersen.

Lars Toke Graugaard og Troels Præst Andersen, som har deres daglige gang i Aarhus, men producerer de mange ginner i Mellerup ved Randers og senest i Madrid, har i år sløjfet de sorte containere, og i stedet vil Njord Gin Club have til huse i en træ-pavillion med teltdug som tag, alt sammen udtænkt af det aarhusianske arkitektfirma Krads.

– Det har stillet nye krav til de dygtige arkitekt- og håndværkervenner, der hjælper os med at opføre stedet til de tre dages fest. For som sidste år skal Njord Gin Club være af en standard, der er rigtig høj i pop-up/festivalsammenhæng, fortsætter Troels Præst Andersen.

Arkitekterne og håndværkerne er i disse dage i fuld gang med byggeriet af Njord Gin Club, så den kan stå klar, når festivalen åbner dørene til en hel weekend med masser af musik og fest fra fredag den 17. juni.

Byggeriet af årets Njord Gin Club er i fuld gang. Photo by: Spirit of Njord.

For Lars Toke Graugaard er der ingen tvivl om, at Spirit of Njords håndlavede produkter og baren Njord Gin Club er et godt match for en moderne og kvalitetsbevidst festival som NorthSide:

– Det er en festival, som er kendt for at ville levere gode produkter og smagsoplevelser til gæsterne, og med Njord Gin Club understøtter vi de ambitioner ved at bringe vores gin i spil med hjælp fra nogle af landets bedste bartendere. Vores mål er holde en fest omkring gode gin-oplevelser og vise, hvad god gin kan i hyggelige cocktail-rammer.

For at realisere drømmen om gode gin-oplevelser i hyggelige cocktail-rammer har Troels Præst Andersen og Lars Toke Graugaard allieret sig med bartendere som Hasse Bank Johansen fra den lokale, aarhusianske cocktailbar St. Pauls Apothek, og Viktor Hägglund fra københavnske Holmens Kanals Cocktailbar. Sammen byder hele bartenderteamet på et imponerende udvalg af cocktails, med klassiske must-haves som Gin & Tonic og negroni, samt en række nye cocktails udtænkt af bartenderne selv. Der er i den grad lagt op til ginfest og helt nye smagsoplevelser, der vil udfordre både den erfarne cocktail-connoisseur og den garvede festivalgæst.

Den nye Njord Distilled United Natures afsløres på årets NorthSide. Photo by Spirit of Njord.

En vaskeægte verdenspremiere

Som om eminente cocktails, lavet med håndlavet, dansk gin af nogle af landets bedste bartendere ikke var nok, så har Spirit of Njord faktisk endnu et es i ærmet. Årets Njord Gin Club vil nemlig danne ramme om verdenspremieren på deres nye drue- og kornbaserede gin, Njord Distilled United Natures, der er resultatet af et samarbejde med et small batch destilleri fra Madrid. Udover typiske ginbotanicals som enebær, citronskal og kvan, er Njord Distilled United Natures blandt andet tilsmagt med noget mere særprægede botanicals som pastinak, mælkebøtterødder, græskarkerner, og selvfølgelig Njord Gins signaturbotanical, skovmærke.

Så har man hang til moderne festivalstemning, lækre cocktails og udsøgt håndlavet, dansk gin, er Njord Gin Club og NorthSide helt sikkert stedet at være fra fredag den 17. til søndag den 19. juni (2016).

Torsdag den 29. september tager vi tilløb til den lange, våde og kolde danske vinter med en ginfestival af den sjove og nørdede slags. En Verden af Gin er gået sammen med ginbloggen WhyNotGin, Fever-Tree Tonic og de danske spiritusproducenter Nordisk Brænderi, Hammer & Son (Geranium Gin og Old English Gin), Copenhagen Distillery og Spirit of Njord for at hylde ginnen og tonicvanden i smukke omgivelser hos Kurhotel Skodsborg.

Eftermiddagen byder på masterclasses fra både En Verden af Gin og WhyNotGin, hvor du kan blive meget klogere på både gin og tonic.
Du vil også have mulighed for at møde folkene bag Nordisk Brænderi, Hammer & Son, Copenhagen Distillery og Spirit of Njord og smage deres fantastiske ginner.

Programmet for dagen lyder som følgende:

• Kl. 15.30: Gin & Tonics og mingling
• Kl. 16.45: 1. masterclass
• Kl. 17.15: Pause
• Kl. 17.30: 2. masterclass
• Kl. 18.00: Gin & Tonics og mingling
• Kl. 19.30: Tak for i dag

Billetter til ginfestivalen kan købes her: https://kurhotelskodsborg.nemtilmeld.dk/81/

Top op med en madoplevelse

Som noget ekstraordinært har du mulighed for at toppe dagens store ginoplevelse med en mindst lige så stor madoplevelse. Det sker med en efterfølgende tre-retters menu (inkl. vinmenu) fra Kurhotel Skodsborgs anerkendte køkken.
Billetter kan købes her: https://kurhotelskodsborg.nemtilmeld.dk/82/

Vurdering: 4/5

Hver gang en ny dansk gin frigives, bør rigets kanoner salutere. Så stort er det, når den danske ginkategori udvides med nye vidundere. Seneste skud på enebærstammen er fynske Mosgaard Dry Gin.

For nylig blev danskerne begavet med et fynsk vidunder – eller rettere hele tre fynske vidundere. Det nyetablerede whisky- og gindestilleri Mosgaard Whisky frigav nemlig de tre ginner: Mosgaard Dry Gin, Mosgaard Tangerine Gin og Mosgaard Oak Aged Cask Gin. Og som navnet antyder, bliver der også produceret whisky, men folk der har hang den til slags spiritus, må desværre vente til marts 2019, hvor de første fade med Mosgaard Whisky er klar til at blive tappet.

Whisky- og gindestilleriet Mosgaard blev grundlagt i et nedlagt landbrug i 2015 af parret Gitte og Jes Mosgaard i den sydfynske by Oure – med udsigt til både æbleplantager og Langelandssund, ifølge deres website: http://mosgaardwhisky.dk/.

Det særlige ved Mosgaard og dets spiritus er, at der er tale om 100 procent økologiske produkter. Der anvendes økologisk hvedemalt til basen til både ginnen og whiskyen – en hvedemalt som destilleriet selv mæsker, brygger, og destillerer, og så er ginnerne selvfølgelig udelukkende tilsmagt med økologiske botanicals.

For Jes Mosgaard er valget af hvedemalt som alkoholbase ikke helt tilfældig.

– Destilleringen på pot stills på en maltbase giver meget maltsmag – hvilket begrunder vores valg af hvede som udgangspunkt. Hveden har en sødme, der er meget klædelig for gin, og giver den en god krop, og der ER forskel på at bruge konventionel malt og økologisk malt. Det smager anderledes og mere rent, forklarer Jes Mosgaard i løbet af vores mailkorrespondance.

Selve destillationen foregår i en relativt lille, håndlavet, portugisisk destillator – en såkaldt specialdesignet dampinfusionskedel – over to omgange. Ved første destillation produceres spiritusbasen (reelt set en vodka). Ved anden destillation foregår selve tilsmagningen af ginnen, hvor ginnens elleve botanicals destilleres med i gryden. Den komplette liste af botanicals lyder på: enebær, lakridsrod, anisfrø, mandler, nelliker, peber, ingefær, lime, korianderfrø, citron og lidt appelsin.

Umiddelbart er der ikke noget ved denne liste, der slår ud på mærkværdighedsbarometret, men for Jes Mosgaard er korianderfrø særlig vigtig i hans ginner:

– som i madlavning har koriander en egenskab til at binde smagen sammen med alle andre smage, og få dem til at stå som en enhed.

Korianderfrø kan ligesom kvanrod og orrisrod være med til at binde de mange forskellige smagsnoter sammen til en helhed. På den måde undgår man at sidde tilbage med en fragmenteret smag, hvor noterne stikker i alle retninger.
Hvor kvanrod og orrisrod ofte anvendes i mere klassiske London Dry-ginner, anvender Jes Mosgaard altså korianderfrø til at danne bro mellem smagskomponenterne.

Tasting notes

Med en maltbaseret alkoholbase er Mosgaard Dry Gin ganske anderledes end mere traditionelle ginner. Hvedemalten er dominerende i både næse og mund, men giver alligevel plads til et vælg af andre noter.

I næsen kan det være svært at skære igennem den tætte hvedemalt. Der er dog fine citrusnoter med appelsin i front, lette krydrede noter af korianderfrø og nelliker, samt en anelse enebær.

I munden er Mosgaard Dry Gin ganske mild og delikat. Den dominerende hvedemalt fylder meget, men knap så meget som hvedemalten i fx Njord Gin – Sun & Citrus, og slet, slet ikke så meget som bygmaltbasen i den islandske Vor Gin.
Noterne fra hvedemalten minder meget om de noter, man finder i ufiltret hvedeøl med lettere gærnoter, sødme og en del citrus. Hen mod mellemsmagen bliver Mosgaard Dry Gin mildt krydret med især koriander, nelliker og peber, der sammen med den fede enebær skaber en ret flot krop. Men der er meget mere at finde, hvis man formår at grave sig dybere ned i ginnen, bl.a. spændende jordede noter, og en helt særlig kompleksitet i hvedemaltbasen.

Mosgaard Gin & Tonic

Jes Mosgaards egen favoritgarniture til Mosgaard Dry Gin er frisk mynte, basilikum eller lidt æble, hvor syren gør sig godt til ginnen.
Selv finder jeg et match med klassiske tonicvand som Fever-Tree Tonic og Thomas Henry anbefalingsværdig. Dertil gør sensommerens friske brombær sig aldeles godt, og så var citron verbena lidt af en øjenåbner. Så selvom Mosgaard Dry Gin giver en noget anderledes Gin & Tonic på grund af sin hvedemaltbase, giver den gedigne drinks. No doubt about that.

Konklusion

Jeg er de seneste år blevet kæmpe fan af maltbaserede ginner. Jeg er så at sige vokset med opgaven. Hvad der startede med et nip af den tyske Simon’s Bavarian Pure Pot Still Gin – Next Level i Sydtyskland i 2013, blev med maltbaserede ginner som den belgiske VL92 Gin, islandske Vor Gin, og selvfølgelig den danske Njord Gin – Sun & Citrus til lidt af en passion.
Mosgaard Dry Gin adskiller sig dog fra ovennævnte ginner ved sin lidt mildere smagsprofil. Jeg savner lidt kraft i smagsnoterne i Mosgaard Dry Gin, så de elleve botanicals bliver lidt mere tydelige i smagen. Mosgaard Dry Gin fremstår forsigtig men sofistikeret, hvor andre maltbaserede ginner ofte buldrer derudaf.

Jeg har stor sympati for Mosgaards projekt og ambitionsniveau. Et 100% økologisk destilleri er noget af en opgave. Og man må sige, at de er kommet flot fra start med deres tre ginner Mosgaard Dry Gin, Mosgaard Tangerine Gin og Mosgaard Oak Aged Cask Gin.
Indtil videre har jeg kun haft lejlighed til at dykke ned i Mosgaard Dry Gin, men der er ingen tvivl om, at de to andre ginner står højt på min ønskeseddel. Og det er slet ikke utænkeligt, at jeg også vil være at finde i køen til Mosgaard Whisky, når den er klar i marts 2019.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af Jes Mosgaard himself. Tak for det.

Der findes et væld af bartenderkonkurrencer derude, men kun få udfordrer i samme grad bartendernes evner som Hernö Gin Cocktail Awards.

– You can take the girl out of the city, but you can’t take the city out of the girl.

Sådan lød det fra canadiskfødte Kaitlin Wilkes, da hun som aftenens fjerde deltager præsenterede sin cocktail ved Hernö Gin Cocktail Awards 2016. Og det med god grund.
Mange har gennem tiden sagt de selv samme ord, men for Kaitlin og otte andre bartendere var det mere end almindeligt sandt. Alle ni deltagende bartendere ved Hernö Gins årlige bartenderkonkurrence blev tidligere samme dag sat fri på toppen af Höga Kustens højeste punkt, Skuleberget, med en fletkurv hver og en besked om at samle, hvad end de kunne finde af interessante ingredienser på bjergets klipper og bevoksning til brug i deres cocktail ved aftenens konkurrence. Det eneste andet de ville have til rådighed, ville være gin, citron og sukker. Resten af ingredienserne skulle stamme fra bjerget.
Så det er let at forstå, at bypigen Kaitlin fra Toronto følte sig en anelse presset. Og det er helt efter planen, fortæller arrangør af konkurrencen og ejer af Hernö Gin, Jon Hillgren.

– Med Hernö Gin Cocktail Award ønsker vi at udfordre nogle af Skandinaviens bedste bartendere mest muligt. Ved at sende deltagerne op på Skuleberget for at samle egne ingredienser til deres cocktails lokker vi kreativiteten frem i dem, og giver dem samtidig en dybere forståelse for Hernö Gin og det område ginnen stammer fra.

Med på bjerget fik bartenderne hver en rygsæk med kniv, toiletpapir, vand, snacks og vigtigst af alt, en helt særlig udgave af Hernö High Coast Terroir Gin, som Jon Hillgren havde lavet specielt til lejligheden. Hernö High Coast Terroir Gin er en limiteret udgave af destilleriets verdenskendte Hernö Gin lavet med friskplukkede botanicals fra Höga Kustens naturskønne område i det nordlige Sverige.

I løbet af deltagernes fire timer på bjerget blev kurvene fyldt med alt fra mos og gran til enebær, blåbær og tyttebær. En af deltagerne havde tilmed samlet stenrod, og en anden havde samlet vand fra en vandpyt og hældt det på en gammel flaske, han ligeledes havde fundet. Alt sammen tiltænkt som komponenter i deres konkurrencecocktails.

Efter fire timers skovtur og to timers udvikling og finpudsning, var deltagerne klar til at præsentere deres kreationer for de tre dommere: Jon Hillgren, Emil Seth Åreng fra cocktailbaren Open/Closed og undertegnede, samt godt 60 betalende gæster, der var mødt op i FriluftsByn arena, hvor Herno Gin Cocktail Awards fandt sted i år.

Aftenens mest anvendte ingredienser var blåbær og tyttebær, hvilket komplimenterer Hernö Gins signifikante friske, florale smagsprofil ganske flot, men der blev også plads til små finurligheder som ristet grankoglesirup, ‘alt godt fra skoven’-suppe, stenrodssirup og adskillige bærkompotter.

Aftenens vinder havde valgt at dele sin cocktail op i to dele: selve cocktailen med Hernö High Coast Terroir Gin og bær, og en garniture af skovsyreblad pyntet med blåbær og tyttebær:

– I wanted the gin to stand out in the cocktail, and to prevent sour ingrediens from overshadoing the flavours in the gin, so I served the sour notes on the side as a garnish, forklarer Tom Surma fra Göteborg.
The key for me was to keep it simple in the attempt to make the gin shine through in the cocktail, forsætter Tom Surma.

Tom Surna arbejder til dagligt for cocktailbaren Familjen i Göteborg, hvor det er almindelig praksis at servere nøglekomponenter i cocktailen som garniture som en del af totaloplevelsen. Så for ham kom denne skarpe opdeling i cocktail og garniture helt naturligt.

Det er fjerde gang, at Jon afholder Hernö Gin Cocktail Awards, og forberedelser til næste års konkurrence er så småt i gang allerede. Og ambitionsniveauet stiger i takt med Hernö Gins overtagelse af verdensherredømmet.

– Vi har længe arbejdet på at udvide Hernö Gins udbredelse i verden, og vi er tæt på at kunne lancere vores ginner i både Hong Kong, Canada og flere steder. Derfor er ambitionen, at deltagerne i 2017 ikke bare kommer fra Skandinavien, men fra hele verden. Der alle hentes ind til Hoga Kustens unikke naturområde til endnu en omgang Cocktail Awards hos FriluftsByn, fortæller Jon Hillgren som afsluttende bemærkning på en weekend i himmelske omgivelser og kreative cocktails.

Copenhagen Gin Club sætter i november måned fokus på den nye danske ginscene med en smagning af de fem nyeste danske ginner på markedet.

Der er sket rigtig meget på den danske ginscene de seneste par år. I disse år popper det ene mikrodestilleri op efter det andet rundt om i Danmark, og alle har de hver deres bud på, hvordan en moderne dansk gin bør være.

Månedens ginsmaging i Copenhagen Gin Club-regi sætter fokus på de nyeste kid i den danske gin fold. Her vil vi gå helt ned i botanicalbøtten og smager nærmere på fem helt nye danske ginner.

Aftenens smageprogram byder på:

• Copenhagen Distillery Orange Gin: Lavet på en neutral alkoholbase og tilsmagt med appelsin, pomerans, langpeber, kardemomme og selvfølgelig enebær.
• Mosgaard Dry Gin: Fynsk, økologisk, hvedemaltsbaseret gin tilsmagt med blandt andet enebær, anisfrø, mandler, nelliker, peber og appelsin.
• Njord Gin United Nature: Korn og drue-baseret gin fra jyske Spirit of Njord. Tilsmagt med alt fra timian, appelsinblomst og græskarkerner til pastinak, skovmærke og mælkebøtterod.
• ELG Gin No. 2: En genfortolkning af Old Tom-genren fra nordsjællandske Den Ny Spritfabrik A/S, der udelukkende er sødet ved enebær-maceration.
• Klelund Premium Dry Gin – vintage 2015: Resultatet af et enestående samarbejde mellem Klelund Plantage og Hammer & Son, der udelukkende er tilsmagt med håndplukkede botanicals fra den midtjyske plantagen.

Smagningen foregår, torsdag den 10. november 2016 kl. 19.00, på restaurant Den Røde Bøf, Dronningens Tværgade 22. Vi smager på i alt fem nye danske ginner, og slutter traditionen tro aftenen af med en Gin & Tonic.

Prisen er 250 kroner per billet (plus Billetto-gebyr). Tilmeld dig her:
https://billetto.dk/en/events/ginsmagning-de-nye-danske-ginner