Torsdag aften var restaurant Verandah centrum for en aften med gin, cocktails og indisk mad. Arrangementet var et samarbejde mellem En Verden af Gin og Verandah, hvor temaet var Indiens store indflydelse på ginnens historie.

Indisk mad og gin lyder umiddelbart ikke som en oplagt kombination, men hos restaurant Verandah i The Standard har man succes med at servere indisk street food sammen med cocktails og gin and tonics. Og netop det var udgangspunktet for en ginaften med indisk mad, indiskinspirerede cocktails og et længere foredrag om Indiens store indflydelse på den moderne gin.

Quinine Sour cocktails i Verandahs restaurantbar.

Der er ingen tvivl om, at Indien har haft langt større betydning for ginnen, end ginnen har haft for Indien. I dag udgør gin kun lidt over 1 procent af det samlede spiritussalg i Indien. Inderne vil langt hellere drikke whisky. Alligevel er landet faktisk det femte mest gindrikkende land i verden. Det hænger selvfølgelig sammen med, at Indien med dets 1,2 milliarder indbyggere er verdens næstmest befolkede land. Men det er også en vigtig faktor, at Englands tilstedeværelse i regionen fra midten af 1600-tallet og helt frem til 1947 har givet en engelsk spiritus som gin et dårligt ry i Indien. Gin anses stadig for at være kolonimagtens spiritus, og derfor er den forståeligt nok mindre attraktiv for inderne.

Op gennem 1700-, 1800- og 1900-tallet var det primært kolonisterne der nød ginnens berusende effekt. Det var i den periode, at gin og tonic’en gik fra at være en medicin mod malaria til at være en læskende og afkølende drink, man indtog i den trykkende indiske varme. Ginnen blev kombineret med vand, tørret og knust kinabark, og citrusfrugter som lime og citron. Det var først og fremmest et værn mod dehydrering og malaria, men gin havde qua sin enebær et ry for at være helbredende. Der var altså tale om noget af en medicin – med en berusende bivirkning.

Allervigtigst for ginnens historie var handlen med krydderier, som England foretog med sejlruterne til og fra østlige territorier som Indien og Java. Op gennem 1700-tallet ændrede den britiske enebærspiritus sig fra at anvende primært lokale engelske ingredienser til at benytte langt mere eksotiske krydderier fra England fjerne kolonier. Det var især krydderier som kardemomme, nelliker, kanel, kassia, stjerneanis, korianderfrø og en lang række pebersorter, der fik stor indflydelse på produktionen af gin. Krydderier der den dag i dag, stadig er ganske almindelige botanicals i gin.
Det er dog langt fra alle krydderierne, der stammer fra Indien. Mange af dem blev købt undervejs til og fra fjernøsten. Fx var korianderfrø ofte fra Marokko, spidskommen fra Den Arabiske Halvø, kardemommen fra Sri Lanka, citronen fra Italien og appelsinen fra Spanien. Og sådan er det faktisk stadig. Den moderne gin er et resultat af en historisk periode med blomstrende handel med eksotiske varer.

Aftenens forret var Potato Chat. 

Aftenens menu

For at eksemplificere Indiens store indflydelse på ginnen, havde Verandah udarbejdet en særlig menu, der lagde ud med to cocktails, serveret sammen med papadums og tre forskellige chutneys. Den første cocktail var restaurantens signaturcocktail, Quinine Sour, lavet med den spanske Gin Master’s Selection, tonic cordial, citronsaft, ingefær, æggehvide og karryblad.
Den anden cocktail var et indisk twist på en gin and tonic, Verandah Gin Toddy, lavet med Tanqueray Gin, Fever-Tree Tonic, appelsinsaft, ingefær, stjerneanis, nelliker og kardemomme.

Begge cocktails benyttede velkendte krydderier fra det indiske køkken – krydderier, der også er at finde i langt de fleste ginner. Så selvom indiske krydrede cocktails ikke er helt almindeligt, giver det faktisk rigtig god mening, da man nemt kan tage udgangspunkt i de forskellige ginners botanicals.

Aftenens hovedret – Chicken Makhani.

Kulfis og sorbet – indisk isdessert.

Efter cocktailserveringen blev deltagerne budt på en tre retters menu, inspireret af de indiske gadekøkkener. Til forret blev der serveret Potato Chat af kartoffel, kikærter, tamarind, sød yoghurt og granatæble. Hovedretten var en Chicken Makhani med cashewnødder og fenugreek, serveret Mario’s Vino Rosso fra Piedmonte i Italien. Som dessert blev der serveret Kulfis og Sorbet – indisk is.

Indisk mad når det er bedst!

Tusind tak til Verandah for en fantastisk indisk ginaften. Og tak til alle deltagere, der havde lyst til være med til en noget anderledes ginoplevelse. Det er bestemt ikke sidste gang, En Verden af Gin og Verandah byder på lækker indisk mad og cocktails.

Vurdering: 4/5

Italienerne kan andet end at lave grappa. Den italienske Roby Marton Gin er noget så sjældent som en god cold compound gin, hvor ginnens botanicals er infuseret og ikke destilleret i neutral alkohol. Det giver selvsagt en noget usædvanlig gin.

Der går efterhånden ikke en uge, uden der bliver lanceret en rasende spændende gin, man bare ikke kan leve uden. Og i øjeblikket er det især i lande, hvor traditioner for spiritus er alt andet end gin, at mange nye interessante ginner dukker op. Selv i et land som Italien, hvor vindruerne er altdominerende, er lækre ginner begyndt at dukke op til overfladen. Det er endelig blevet tid til at stille grappaen tilbage på hylden og hive den italienske gin frem i stedet.

Jeg har været en del i Italien de seneste par år, og det er aldrig lykkedes mig at finde en italiensk gin. Det samme oplevede Roby Marton, og derfor lancerede han den italienske Roby Marton Gin tilbage i 2013.

Roby Marton Gin har hjemme i det gudeskønne Treviso i Veneto, godt 30 kilometer nord for Venedig. Og den er bestemt ikke, som gin er flest. Roby Marton Gin er noget så sjældent som en cold compound gin – en produktionsmetode, hvor man lader en række botanicals trække i neutral alkohol (typisk en vodka) frem for at destillere den. Det minder meget om fremgangsmåden for de hjemmelavede snapse, vi elsker at lave og servere for venner og familie henover jul og påske. Men det er sjældent, man ser dem på det kommercielle marked. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om tre andre brands, der benytter samme cold compound-metode: den engelske Bathtub Gin fra folkene bag webshoppen Master of Malt, den engelske Butler’s Gin, der infuseres på en kanalbåd i det nordøstlige London, og så den lidt mere sjældne (på disse kanter) Myanmar Gin.

Der er med andre ord ikke ret mange cold compound ginner derude, og det er der især to forklaringer på. For det første anses det i spiritusbranchen for mindre fine produkter pga. af den manglende destillation. For det andet er infuserede ginner knap så holdbare som de destillerede ginner. Alkohol er en glimrende bærer af aroma og smag, men det virker allerbedst, når alkohol og botanicals destilleres sammen. Tag fx en billig parfume, hvor duften forsvinder allerede efter 30 minutter. Det er typisk billigt producerede parfumer, der gør brug af cold compounding, hvor blomster- og citrusessenser er blandet med neutral alkohol. Kvalitetsparfume med en lang holdbarhed er destilleret. Det samme gælder for gin (og anden tilsmagt spiritus). En cold compound gin vil med tiden miste både smag og duft – langt hurtigere end destillerede ginner. For at øge holdbarheden for cold compound gin er det vigtigt at anvende en god neutral alkoholbase og botanicals af høj kvalitet. Det ser vi med Bathtub Gin, og nu også med Roby Marton Gin.

Roby Marton Gin bliver lavet ved at infusere elleve botanicals i neutral alkohol fra korn: enebær, citronskal, appelsinskal, kanel, nelliker, tyttebær, stjerneanis, rosenpeber, peberrod, ingefær og lakridsrod. Efter infusionen fortyndes udelukkende med kildevand, ned til ginnens endelige alkoholprocent på 47.
Den opmærksomme læser har nok opdaget, at Roby Marton har en let gylden farve. Normalt forbinder man en gins gyldne farve med fadlagring, men ligesom Bathtub Gin tager Roby Marton Gin farve efter de botanicals, der er infuseret i alkoholen. Ifølge Roby Marton selv, stammer ginnens lette gyldne farve især fra lakridsroden og rosenpeberen. Derudover er ginnen ikke koldfiltreret, hvilket gør den uklar, når den er kold, og når den blandes med fx tonicvand.

Tasting notes

Roby Marton Gin bærer meget præg af de botanicals, der er infuseret i alkoholen – mere end mange andre ginner. Det er som om, de enkelte ingredienser er langt mere genkendelige og nærmest fremstår 1:1, som når man smager på de enkelte urter og krydderier. Således er den krydrede og fremtrædende ingefær meget tydelig og let at identificere. Det skyldes givetvis den manglende destillation, vi efterhånden er så vant til.

I næsen er ginnen ganske krydret med noter af peber, ingefær, nelliker, lakridsrod og stjerneanis. Enebærren er bestemt til stede, men falder lidt i baggrunden, og det er især ingefæren, der sætter det største aftryk på duften.

I munden kommer enebærren i forgrunden, men slås en del med den kraftige og lidt sæbede ingefær. Højst overraskende kommer den let blomstrede rosenpeber helt frem. Der er masser af søde citrusnoter fra især appelsin, der sammen med både en krydret nellike og en lidt udefinerbar kras friskhed (formodentlig fra peberroden) danner en fyldig smag hele vejen ud til eftersmagen, hvor lakridsrod og stjerneanis tager over. Smagen er hele vejen igennem kraftig, varm, intens og dejlig krydret, med et lidt andet forhold mellem enebærren og de krydrede noter, end man er vant til fra mere traditionelle ginner.

Roby Marton Gin & Tonic

Det er en sand fornøjelse at få fat på en gin, hvor det er helt andre noter, der trækkes frem. Jeg har især et svagt punkt for rosenpeber, der de seneste ti år har været fast inventar i mit krydderiskab til brug i marinader, og selvfølgelig som garniture i Hendrick’s Gin and Tonics. Og nu er der endelig en gin mere, der er som skræddersyet til rosenpeber.
Til denne anmeldelse har jeg kastet mig ud i en gin and tonic med Roby Marton Gin, den tyske Thomas Henry Tonic, og garneret med ingefær og rosenpeber. Det smager rasende godt. Hvis du ikke lige kan skaffe Thomas Henry, så se dig om efter enten tyske Aqua Monaco Tonic eller bare Fever-Tree Tonic (den går man aldrig fejl af). Thomas Henry er lidt mere kraftig, lidt sødere og lidt mere bitter end Fever-Tree.
Og hvis du er i humør til fuld skrue på ingefæren, så lav en Italian Mule med 5 cl. Roby Marton Gin, 12 cl. Ginger Beer og 1 cl. friskpresset limesaft. Det fungerer virkelig godt.

Konklusion

Jeg er mindst lige så imponeret over smagen i Roby Marton Gin, som jeg var med Bathtub Gin. Det var først meget sent i processen, jeg fandt ud af, at der var tale om en cold compound gin, og ikke en destilleret gin. Dem der som jeg har forsøgt sig med egen infuseret gin, ved at hælde køkkenets krydderikurv ned i en nærmest tilfældig vodka, ved, hvad jeg taler om. De smager sjældent af særlig meget, og sjældent særlig godt. Roby Marton Gin er ligesom Bathtub Gin intens, varm, krydret, fyldig og frem for alt velsmagende. Og de gør det samme, som jeg selv gjorde. Go figure!

Det var ginnens gyldne farve, der fik mig til at kontakte Roby Marton, manden bag ginnen, og spørge ind til processen. Et eventuelt fads præg synes ikke tilstede i ginnen, og derfor måtte der være noget anderledes ved denne gin, tænkte jeg. Svaret var cold compound. Og selvom Roby Marton Gin er en infuseret gin, der normalt anses for mindre fint i spirituskredse, er det i min bog mindst lige så interessant som de destillerede ginner. Der er tale om en helt anden type gin, der smager anderledes, ser anderledes ud, men det er stadig gin. Og den får alligevel ikke lov til at overleve ret længe i mit ginskabet.

Flaskens til denne anmeldelse er venligst doneret af manden bag Roby Marton Gin, Roby Marton. Mange tak for det!
Hvis du er blevet fristet, så fang en flaske Roby Marton Gin næste gang du er på ferie i Italien.

Belgien er et fremragende ginland med en lang tradition for enebærspiritus. Men når det kommer til Gin & Tonics, har belgierne en lidt anden smag, end det vi er vant til i Danmark.

Belgierne er sammen med hollænderne ophavsmænd til ginnens forfader, genever, der har huseret i Nederlandene siden slutningen af 1500-tallet. Den bygmaltbaserede genever er stadig meget populær i regionen, men ginnen med dens neutrale alkoholbase har de seneste år fundet et stort publikum i især Belgien.
Ifølge International Wine & Spirit Research (IWSR) var Belgien (sammen med Holland) det tyvende mest gindrikkende land i verden i 2011. Meget er sket siden 2011, men intet tyder på, at Belgien har sat ginflaskerne tilbage på hylden.

Tager man på bar i Antwerp – Belgiens ginhøjborg – bliver man ofte mødt af et overdådigt udvalg af gin- og geneverbaserede cocktails. Og enkelte af dem er noget anderledes, end det man typisk vil støde på i byer som London, Berlin og København. Tag fx Fiskebar i Antwerp, en restaurant og bar med et fornuftigt udvalg af gin og cocktails. Her serverer de blandt andet den nordtyske Elephant Gin med Fever-Tree Tonic, ingefær og tørret banan. En kombi, jeg aldrig har set før. Og banan i gincocktails er slet ingen sjældenhed på de kanter.

Tro det eller ej, men tørret banan smager faktisk rigtig godt sammen med både ingefæren og den kraftige og krydrede gin. Elephant Gin bliver produceret lidt uden for Hamborg, og har et erklæret mål om at slå et slag for bevarelsen af de afrikanske elefanter. Det gøres ved at donere 15 procent af overskuddet til to forskellige velgørenhedsorganisationer: Den ene er Big Life Foundation, der arbejder for at forhindre krybskytteri. Den anden, Space for Elephants Foundation, arbejder for at genskabe elefanternes ældgamle vandreruter, der blev ødelagt, da de afrikanske reservater blev indhegnet. Der af navnet Elephant Gin.

Elephant Gin indeholder 14 botanicals, der inkluderer velkendte ingredienser som enebær, lavendel, ingefær og peberbær, men også mere eksotiske botanicals fra det afrikanske kontinent som Harpagophytum (sydafrikansk Devil’s Claw), Buchu (sydafrikansk solbærsmagende plante, Lion’s Tail (afrikansk urt) og Afrikansk malurt (kendt fra især absinthe og vermouth).
De afrikanske botanicals gør Elephant Gin ganske anderledes end andre ginner på markedet. Den er intens, kraftig, varm og smagfuld med krydrede og urtede noter. Og når belgierne garnerer med ingefær øges varmen og de krydrede noter, men de tørrede bananer mildner smagen og tilføjer en behagelig sødme til drinken. Det fungerer glimrende.

Man skal lige vende sig til banansmagen, men belgierne har faktisk fat i noget her.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Under overskriften ‘Bartenderens Grundbog’ har folkene bag Vestdanmarks nok mest ambitiøse og kompetente cocktailbar, St. Pauls Apothek, udgivet en basisbog for glade amatører som jeg selv.

Når man spørger kendere, om hvor man skal stå af toget for at få gode cocktails, hvis man bevæger sig uden for hovedstaden, så er svaret hver gang: Aarhus, Jægergårdsgade 76, St. Pauls Apothek. Hver gang. Jeg har endnu ikke selv haft glæden af at besøge stedet, til trods for adskillige turer til Aarhus de seneste par måneder. Derfor var glæden også stor, da der for nylig dumpede en pakke ind ad døren med ‘Bartenderens Grundbog’, der er udarbejdet af ejeren af St. Pauls Apothek, Hasse Bank Johansen, og dennes restaurantchef, Tue Lindholt Rasmussen.

‘Bartenderens Grundbog’ er lige præcis en grundbog, med alt hvad man som cocktailglad amatør som jeg selv bør vide. Bogen dækker alt fra cocktailens historie, typer af spiritus og barudstyr til klassiske cocktails og parring af mad og cocktails. Bogens styrke er uden tvivl sektionen med Hasses og Tues egne cocktailopskrifter. Det er klart, at i en basisbog som ‘Bartenderens Grundbog’, kommer man ikke uden om at fortælle om klassiske cocktails som negroni og martinez, men det har alle cocktailbøger før denne skrevet om. Så det er befriende, at forfatterne viser os deres egne kreationer – kreationer der formentlig har været med til at gøre St. Pauls Apothek til den succes, det er i dag.
For en gintosse som mig, er det især cocktails som ‘Apoteker-lemonade’ med hjemmelavet Oolong-te cordial, og Phil’s Collins, der er et nordisk twist på den klassiske cocktail Tom Collins, hvor citronen er skiftet ud med havtorn. Havtorn har længe gået under betegnelsen “Nordens citroner”, og i ‘Bartenderens Grundbog’ har de taget dette helt bogstaveligt. Af de opskrifter jeg indtil videre har kastet mig ud i, er Phil’s Collins klart min favorit.

Phil’s Collins

• 5 cl. gin
• 3 cl. friskpresset citronsaft
• 2 cl. havtornjuice
• 1 cl. sukkersirup
• 4 cl Qcumber Water

Efter bogens anvisninger har jeg både lavet havtornjuicen og sukkersiruppen selv. Sidstnævnte er ingen større bedrift, der blot er et opkog af 3 dele sukker og 2 dele vand. Men havtornjuice kræver en anelse mere arbejde. Bogens opskrift på 500 gram havtorn, 500 ml vand og 250 gram sukker, syntes ikke tilstrækkelig i mine øjne, derfor doblede jeg op, og står derfor nu med langt over to liter havtornjuice, der skal drikkes inden for en uge. Så nu skal der drikkes over 100 Phil’s Collins de næste par dage. Det skal nok gå.

Opskriften nævner ingen velegnet gin til brug i Phil’s Collins. Til en Tom Collins vil jeg normalt anvende en let sødlig Old Tom Gin som Old English Gin eller den blomstrede Hernö Old Tom Gin. Men med både juice, sukkersirup og den søde agurkesodavand Qcumber, er der rigeligt med søde sager i cocktailen. Og nu hvor Phil’s Collins kalder på havtorn, har jeg valgt at hive den danske Njord Gin fra Randers, hvor havtorn er én af de otte botanicals i ginnen. Njord Gin er fed og kraftig med masser af fyrrenålenoter fra både enebær og gran, og en let syre fra havtorn. Og den fungerer fremragende i en Phil’s Collins, efter min smag.

‘Bartenderens Grundbog’ er en basisbog for cocktailamatører som jeg selv. Den favner bredt og fortæller kort om mange aspekter af cocktailverdenen. Men jeg håber, at Hasse Bank Johansen og Tue Lindholt Rasmussen har fået mod på at lave en opfølger, der går langt mere i detaljerne på udvalgte områder fra bogen. En bog hvor der bliver nørdet igennem. Især sektionen om cocktails til mad fortjener meget mere fokus, og bogens to sider slet ikke er nok til at stille min nysgerrighed tilfreds.

Mit eksemplar af ‘Bartenderens Grundbog’ fik jeg tilsendt fra forlaget Turbine. Tusind tak for det. Der er inspiration til mange timers cocktailleg. Og så må jeg nok hellere en tur forbi Aarhus, Jægergårdsgade 76, St. Pauls Apothek, og få mig en Phil’s Collins fra mestrene selv.

Den skotske højlandsgin Caorunn Gin har siden lanceringen haft vind i sejlene. Det skyldes uden tvivl en meget unik og på alle måder skotsk smagsprofil. Og i kombination med den danske Colonial Tonic sker der enestående ting i glasset.

En af de gin, der gang på gang overrasker og imponerer, er den skotske gin Caorunn Scottish Gin. Lige siden jeg smagte den første gang for snart tre år siden, har den været fast inventar i mit ginskab. Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der har det sådan. Ifølge International Wine and Spirits Research (IWSR) overhalte salget af Caorunn Gin den Tanqueray No. Ten tilbage i 2013. Ifølge The Spirits Business lød de rå salgstal for Caorunn på intet mindre end 8000 kasser gin (á ni liter). Til sammenligning solgte Tanqueray No. Ten blot 6500 kasser (á ni liter). Caorunn Gin er dermed den anden mest solgte britiske super-premium gin, kun overgået af Hendrick’s Gin.

Det er imponerende, at et forholdsvis lille whiskydestilleri som Balmenach Distillery har overhalet en mastodont som Diageo. I Diageos forsvar skal det siges, at Caorunn Gin bliver produceret i en 1000-liters såkaldt Copper Berry Chamber pot still, hvor Tanqueray No. Ten produceres i en lille 400-liters pot still. Men selvom der produceres langt flere ginflasker per destillation hos Balmenach Distillery end hos Diageos megadestilleri Cameron Bridge Distillery, i Fife i Skotland, skal forklaringen på Caorunns succes formentlig findes i den ret unikke smag.

Caorunn Gin er smagssat med seks traditionelle ginbotanicals: enebær, korianderfrø, appelsinskal, citronskal, angelikarod, cassiabark, samt fem lokale håndplukkede botanicals: rønnebær, lyngblomst, porse, mælkebøtte, coul blush æbler – en sammensætning der giver Caorunn en enestående smagsprofil med æblets og rønnebærrets sødme helt fremme, og krydrede porse, koriander og enebær noter. Den er gennemført skotsk i sin stil.

En af mine favorit kombinationer med Caorunn er den danske tonicvand Colonial Tonic fra Ebeltoft Gaardbryggeri på Djursland. Colonial Tonic er en håndbrygget tonicvand lavet af frisk peruviansk cinchonabark, friskpresset citron-, lime- og appelsinsaft, jamaicansk peber, citrongræs, vand (østdjursk grundvand) og økologisk rørsukker.
Den er gylden – både i farve og i smag. Den er bitter og sød med masser af citrus, peber og nelliker-lignende noter, genkendelig smag af citrongræs og underspillede karamel noter. Og så er den et genialt match med Caorunns rønnebær- og æblenoter. Garnér med sødmefuld røde æbleskiver og lyngblomster.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Særligt én uge er meget bedre end resten af årets uger tilsammen. Fra 1. – 7. juni afholdes Negroni Week, hvor den klassiske italienske gincocktail hyldes i en hel uge af barer verden over. Her på En Verden af Gin kickstartes Negroni Week med tre simple twists på den lækre negroni.

I 2013 lancerede den italienske aperitif Campari og det engelske barmagasin Imbibe et tiltag, der for altid vil forandre den første uge af juni. For tredje år i træk afholdes Negroni Week – en hel uge hvor den klassiske italienske Negroni gincocktail fejres af barer over hele verden. I år afholdes Negroni Week fra mandag den 1. til og med søndag den 7. juni.

Negroni er en af de helt store klassikere indenfor gincocktails. Den har oprindelse i Firenze i 1919 hos den daværende Caffé Cassoni. Historien lyder, at Grev Camillo Negroni en dag bestilte en Americano ”with a bit more kick” (citat fra Diffordsguides The Bartender’s Bible to Gin). Fosco Scarselli bag bardisken imødekom Camillo Negronis bestilling ved et tilføje gin til Americano’ens vermouth rosso og Campari. Samtidig udskiftede bartenderen Americano’ens sædvanlige citrongarniture ud med appelsin. Således består en negroni i dag af lige dele gin, sød vermouth og Campari, garneret med appelsintwist.

Ugens hovedperson – den bittersøde appelsinlikør Campari

Negroni Week er selvfølgelig et reklamestunt fra både Campari og Imbibe, men som stor fan af negroni cocktailen kaster jeg mig gerne ind i hyldesten af en af de bedste gincocktails nogensinde. En cocktail med perfekt balance mellem det søde og det bitre, og et utal af nuancer af appelsin – fra den søde Sevilla-appelsin til den italienske bitre chinotto.
Desuden er det en del af konceptet bag Negroni Week, at de deltagende barer donerer en portion af salget af negronis under Negroni Week til et selvvalgt godtgørende formål. Et formål der kan være både lokale velgørende formål til globale tiltag. Bare der er tale om støtte til velgørenhed.
I år er det officielle antal deltagende barer oppe på godt 3000 barer fra 45 lande. Hver tilmeldt bar oplyser hvilket formål deres indsamling skal gå til. F.eks. deltager den københavnske cocktailbar Strøm i år med en donation til Plastic Change, der arbejder for et miljø uden plastikforurening. Og Gilt på Nørrebro donerer 10 kroner per solgt negroni til Danske Hospitalsklovne. Udover Strøm og Gilt deltager barer som Salon 39, Lidkøb, Holmens Kanal Cocktailvar, Jazz Club The Standard, Victor, Barcentral, Nam Nam og FIAT, Madklubben Steak og mange, mange flere.

Let’s have a few negronis

Negroni har i flere år været en fast del af mine barbesøg. Det er en cocktail, jeg ofte bestiller, og det er min opfattelse, at det er en cocktail, der er svær at mestre. Og det til trods for, at der kun er tre komponenter, der ydermere skal tilføjes med lige dele. Det er altså i marginalerne, magien opstår.
For mig er en negroni en bittersød og koncentreret gincocktail med fremtrædende appelsinnoter, og så længe man holder sig inden for denne definition, bør der være plads til at lege lidt med Fosco Scarsellis oprindelige opfindelse. I det følgende giver jeg mine bud på tre anderledes negronis, der stadig holder sig inden for førnævnte definition.

Den krydrede

• 1 del Four Pillars Rare Dry Gin
• 1 del Dolin Vermouth Rouge
• 1 del Campari
• Appelsintwist
• Frisk laurbær- eller peberblad

Til en negroni foretrækker jeg en kraftig gin. Og med den australske Four Pillars Rare Dry Gin får man en gin på 41,8% vol. med masser af appelsin og pebernoter. Kombineret med den milde og søde vermouth Dolin Rouge og Campari får man en krydret og koncentreret negroni med masser af bittersøde appelsinnoter.
Som et lille twist på den klassiske appelsingarniture, tilføjes et friskt laurbærblad eller peberblad for at fremhæve ginnens krydrede noter.

Den potente

• 1 del Hernö Navy Strength Gin
• 1 del Carpano Antica Formula
• 1 del Campari
• Appelsintwist

En negroni er en af de cocktails, der kun bliver bedre af flere procenter. Man skal med andre ord ikke være bange for at benytte f.eks. en navy strength gin på omkring de 57% vol. Men en kraftigere gin kræver en kraftigere vermouth. Derfor har jeg valgt at parre den svenske Hernö Navy Strength Gin med den kraftige Carpano Antica Formula Vermouth og den klassiske Campari.
Ginnens intense fyrrenål, sødmefulde blomst og let prikkende pebernoter er et fremragende match med Antica Formulas fede, søde og urtede smag. Et match der tøjler både ginnens høje alkoholprocent og Campari’ens voldsomme bittersøde appelsinnoter langt bedre end de fleste andre kombinationer.

Den sommerlige

• 1 del Mondino Amaro Bavarese
• 1 del Dolin Vermouth Blanc
• 1 del Negroni-Aged Bathtub Gin
• 3 dashes Angostura Orange bitters
• Appelsintwist

Den oprindelige opskrift lyder som beskrevet på lige dele gin, sød vermouth og Campari, men af og til er det på sin plads at bryde konventionerne, bare en lille smule. Derfor har jeg vendt det hele lidt på hovedet i denne friske og sommerlige negroni-inspirerede cocktail, hvor Campari’en er udskiftet med den noget sødere orangebitter Mondino Amaro Bavarese, som jeg fandt hos den lille og hyggelige spiritusbutik Den Sidste Dråbe på Nørrebro. Det gør cocktailen langt mindre bitter. Jeg har ligeledes udskiftet den søde vermouth med en mild og tør vermouth, hvilket jo gør cocktailen langt mindre sød.

For at frembringe en smag der bare minder om en negroni, anvender jeg en negronilagret gin fra Master of Malts ’Batshit Mental Ideas’-serie. Ginnen er en fadlagret udgave af den velkendte infuserede Bathtub Gin. Tønden som ginnen har ligget tre måneder i, er et 50-liters egetræsfad, der tidligere har været anvendt til opbevaring af negroni-cocktails. Et genialt koncept der tilfører denne sommerlige cocktail en masse negroni-egenskaber.

Afslutningsvis tilføjer jeg tre dashes af Angosturas Orange Bitter og garnerer med en appelsintwist, for at fremhæve appelsinnoterne yderligere i cocktailen.

Der er dømt Negroni Week hele uge 23. Så frem med gin, vermouth og Campari, eller tag ned på din lokale bar til en omgang italiensk cocktailnydelse. Alt sammen i en god sags tjeneste.

Den danske hyben står i fuld flor i øjeblikket. Så hop en tur i tornebusken efter de guddommelige hybenroser til din #TuesdayGT med Nordisk Gin og Gents Tonic.

Da jeg for nogle måneder siden var i audiens hos Anders Bilgram i hans destilleri, Nordisk Brænderi, i Nordjylland, fortalte han om en tilbagevendende begivenhed, hvor venner, familie og andet godtfolk tropper op til den årlige hybenroseplukning i juni. En blodig plukning som skal sikre produktionen af det kommende års flasker Nordisk Gin. Der skal nemlig en del hybenroser til de godt 3000 flasker, som Anders kan producere om året. Og håndplukkede, nordjyske hybenroser smager bare bedre i en håndlavet, nordjysk gin.
I bar ærgrelse over at misse dette års hybenroseplukning, er jeg selv gået på jagt i de lokale tornebuske her i København. Rosenbladene kommer desværre ikke Anders’ gin. Til gengæld kommer de i en G&T, lavet med Anders’ gin.

Nordisk Gin er lavet med botanicals som enebær, nordjyske hybenroseblomster, havtorn, hyldeblomst, svenske multebær, islandske kvanfrø og grønlandsk qajaasat. Kortsagt alt det gode fra Norden.
Ginnen er produceret i en lille kobberdestillator fra sydtyske Müller, hvor de syv botanicals redestilleres sammen med en alkoholbase bestående af 85 procent neutral alkohol og 15 procent af brænderiets egen æblebrændevin.

Kombinationen af den søde æblebrændevin, den syrlige havtorn, den fede enebær, den krydrede qajaasat og selvfølgelig den aromatiske rosen fra den håndplukkede, nordjyske hybenroseblomst giver en kraftig og ganske floral gin, med en kompleksitet som kun Anders og hans Müller-destillator kan lave det.

Som en hyldest til de mange frivillige plukkere, der hjælper Anders i hus med årets høst af hybenrosenblade, hæver jeg mit glas med en gin og tonic lavet med Nordisk Gin, den tørre schweiziske Alpe-tonic Gents Swiss Roots Tonic Water, garneret med et friskskåret rødt æble og et par hybenrosenblomsterblade. Chin, chin!

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Lørdag den 13. juni er det endelig World Gin Day igen, og En Verden af Gin er i gavehumør.

Hvad der startede som en god undskyldning for at drikke en masse gin med vennerne i 2009, blev i løbet af få år til en verdensomspændende begivenhed. Initiativet blev taget af Neil Houston fra sitet Yet Another Gin i 2009, og 2013 overtog Emma Stokes fra Gin Monkey styringen af festlighederne. Traditionen tro afholdes World Gin Day den anden lørdag i juni. I år er det altså den 13. juni, hvor alle ginfolk verden over fejrer ginnens dag. Og her på En Verden af Gin er der ligeledes fest – ginfest med gingaver.

I anledning af World Gin Day afholder En Verden af Gin hele to konkurrencer, hvor man får mulighed for at smage, hvad god gin er nu om dage.

Vind en privat ginsmagning

Den første konkurrence foregår i samarbejde med den københavnske ginbar The Bird & The Churchkey. Her kan man vinde en privat ginsmagning for fem personer – oven i købet i eget hjem! Hvis du vinder, afholder jeg en fantastisk ginsmagning hjemme hos dig med gin, foredrag, røverhistorier og gin og tonics, selvfølgelig. Det bliver stort! Deltag i konkurrencen på The Bird & The Churchkeys’ Facebookside her. Vinderen findes i løbet af søndag den 14. juni.

Vind en lækker smagekasse

I En Verden af Gins anden World Gin Day-konkurrence har du mulighed for at afholde din egen lille ginsmagning derhjemme. Ved at svare rigtig på nedenstående spørgsmål, har du mulighed for at vinde en lille smagekasse fra 1975bySimon med to miniature ginflasker (Hernö Gin og Tarquin’s Gin – begge á 5 cl.) og to tonicvand (Gents Tonic og 1724 Tonic) – perfekt til to verdensklasses G&Ts!

Alle deltagere i denne konkurrence skal selvfølgelig være fyldt 18 år for at kunne deltage. Konkurrencen lukker tirsdag den 16. juni kl. 07.00. Vinderen får direkte besked.

For at vinde én af de to smagekasser skal du svare rigtig på følgende spørgsmål:

Fra hvilket land stammer Hernö Gin?

Konkurrencen er nu slut. Vinderne får direkte besked.

Let’s get people to enjoy gin together all over the world.

Den londonske ginmesse Junipalooza er relativ ny på den engelske ginscene, men hvis det lykkes at holde det høje niveau de kommende år, er der store ting i vente for arrangementet og folkene bag.

Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen: London er blevet et regulært ginparadis. Flere og flere mikrodestillerier popper op i den engelske hovedstad, og der er altid et ginarrangement at deltage i. Jeg har i flere år brugt London til at få nye ideer og til at møde branchefolk og producenter. Sidste år lancerede folkene bag det engelske ginsite Gin Foundry en messe, hvor gininteresserede som jeg selv, kan møde folkene bag en lang række ginbrands. Her på andet året for Junipalooza er messen allerede et anerkendt og velbesøgt arrangement, der kan tiltrække både deltagere og producenter fra hele verden.

Konceptet er enkelt: at samle dygtige og interessante ginbrands under ét tag, så forbrugerne kan lære de enkelte ginner bedre at kende. Junipalooza adskiller sig fra andre ginmesser ved at fokusere på dialogen mellem producenten og forbrugeren. Det gøres dels ved kun at invitere udvalgte ginbrands til messen, og dels ved at frigive et meget begrænset antal billetter. På den måde vil alle deltagere have mulighed for at interagere med de tilstedeværende producenter.
Udvælgelsen af de inviterede brands synes at være baseret på egenskaber som håndværk, personlighed og særegne. På årets messe kunne man således møde brands som Monkey 47, Ferdinand’s Saar Dry Gin, Hernö Gin og Tarquin’s Gin. I alt var 25 brands tilstede, og langt de fleste var stillet op med destillatøren og ejerne, men der var da enkelte, der havde sendt reserveholdet til messen.

Et af højdepunkterne for mit vedkommende var blandt andet schweiziske Nginious, der præsenterede en sommerudgave af deres geniale Nginious! Swiss Blended Gin. Jeg er vild med Nginious, og glæder mig som et lille barn, til den lander i de danske butikker inden længe. I kan især se frem til deres fadlagerede udgave, der er modnet på tidligere Cocchi Vermouth-fade. Shit, det er godt.

Et andet højdepunkt var skotske Rock Rose Gin. Dunnet Bay Distillers var endnu ikke færdigt, da jeg rejste rundt i Skotland sidste år (læs mere om min gintur til Skotland her), og derfor var det også en stor fornøjelse at møde Master Distiller og ejer Martin Murray på årets Junipalooza. Destilleriet ligger på højlandets nordligste kyst, og Rock Rose Gin er stærkt inspireret af områdets barske natur og klima. Den er frisk og kraftig og benytter blandt meget andet både rønnebær, havtorn og rødder fra den lille klippeblomst rock rose. En eminent gin.

Årets overraskelse var uden tvivl Adnams Copper House Dry Gin. Jeg har af en eller anden grund aldrig fået set nærmere på Adnams’ ginner, men det har tydeligvis været en fejl, der skal rettes op på. Hvor Adnams oprindelige First Rate Finest Cut Gin, synes relativ ordinær, er deres Copper House exceptionelt godt balanceret mellem den aromatiske appelsinskal, irisroden, og den friske og let parfumerede hibiscusblomst. Adnams Copper House Dry Gin er nu en af de mange perler i mit efterhånden temmelig velassorterede ginskab.

Gin Foundry er i mine øjne det bedste ginsite i øjeblikke. Der går ikke en uge, hvor jeg ikke er forbi deres site. Og Junipalooza har i år været helt i tråd med det høje niveau, de præsenterer på Gin Foundry. Well done guys. I’ll definitely see you again next year.

Vurdering: 5/5

København har langt om længe fået et destilleri og en lokal gin. Copenhagen Dry Gin er en såkaldt single botanical gin, der oven i købet er verdens eneste honningbaserede gin. Det er højst usædvanligt, aldeles interessant og utrolig udfordrende.

Efter godt tre års etablering og udvikling præsenterede Copenhagen Distillery deres første produkt tilbage i maj – en højst usædvanlig og ganske ejendommelig gin. Ikke nok med at den er baseret på en honningbase af mjød, den er tilmed kun tilsmagt med (næsten) én botanical, nemlig den uundgåelige enebær. Så der er ikke mange knapper at skrue på, når ginnens komponenter skal balanceres ud. Alligevel er det lykkes Master Distiller ved Copenhagen Distillery, Henrik Brinks, at skabe en vidunderlig og relativ kompleks gin.

Destilleriet har til huse i den gamle Bryggergården ved strandvejen i Kastrup på Amager. En bygning der, som navnet antyder, tidligere har huset et bryggeri, og faktisk også et destilleri. Det er efterhånden ved at være 100 år siden, og derfor er det også være på tide at få en produktion af spiritus op at køre igen. Den fredede kampestensbygning er blevet gennemrenoveret fra top til tå, og fremstår i dag som en unik location for det nye danske destilleri.

Henrik Brinks er en ganske habil whisk(e)y-kender, og Copenhagen Distillerys hovedfokus var oprindelig også produktion af whisky, men som så mange andre destillatører, indså Henrik Brinks ret tidligt i processen, at et destilleri har brug for en indkomst, imens whiskyen ligger og modner i tønderne. Derfor kastede han sig over ginnen, der jo relativt hurtigt kan ramme butikshylderne – i hvert fald sammenlignet med whisky.
Henrik Brinks er dog ikke en mand, der er på udkig efter den nemme udvej. For ham er hele destillerieventyret et forsøg på at gøre tingene anderledes. Således er den traditionelle neutrale alkoholbase fra korn skiftet ud med en honningbaseret mjød, der bliver destilleret op til en højprocents alkoholbase i destilleriets lille ståldestillator. Efterfølgende bliver denne alkoholbase redestilleret sammen med enebær til et egentligt enebærdestillat.
Og så skulle man jo tro, at det var det. Men enebærdestillatet bliver blended med et propolis-destillat, der er lavet ved at opløse propolis i alkohol, og derefter destillere det.
Propolis er et harpiksholdigt materiale indsamlet af bier, som bruger det til at reparere og styrke indersiden af bikuben. Det er med andre ord selve væggen af en bikube. Dette materiale stammer typisk fra træsorter som birk, elm og gran, og besidder derfor en masse harpikslignende noter, der ikke er helt ulig enebærrets fyrrenålenoter. Dertil kommer de noter, som propolissen optager fra bikuben.

At kalde Copenhagen Dry Gin for en single botanical gin, er derfor lidt af en tilsnigelse. I min definition, er et botanical de ingredienser, som anvendes til at smagssætte en gin. Og derfor anser jeg propolissen for at være et botanical på linje med enebærret. Man kan sagtens argumentere for, at propolis ligger uden for den gængse opfattelse af et botanical som værende urter, blomster, rødder, bær eller frugter. Men både honning, birkesaft og mos anses for botanicals, så hvorfor skulle propolis være undtaget? Derfor tillader jeg mig, at stille spørgsmål ved brugen af betegnelsen single botanical i denne sammenhæng.

Betegnelser som Single Botanical Gin og Single Estate Gin er en del af den storytelling, der er skabt omkring Copenhagen Dry Gin og Copenhagen Distillery. Storytelling er hamrende vigtigt, hvis man som denne gin, vil forsøge at gøre sig bemærket på et efterhånden overophedet ginmarked. Så fred være med det. Brugen af betegnelserne er hverken helt rigtig eller helt forkert.
Det eneste der betyder noget for mig, er, at der er tale om en hamrende lækker håndlavet gin, der endnu engang rykker ved min opfattelse af, hvad en gin kan være. Den udfordrer min forståelse af, hvad en gin kan være lavet af og hvordan en gin kan smage. Og det glæder mig meget.

Tasting notes

Den ret specielle alkoholbase og den simple krydring af kun enebær og propolis, giver selvsagt en gin, der i duft og smag er som ingen anden gin.

I næsen er Copenhagen Dry Gin kraftig med tydelige noter af honning. Bag en fed enebær, aner man både blomstrede noter og saftige æblelignende noter.

I munden er ginnen både kraftig og fed, og trods sine styrke på 44% vol., aldeles behagelig i munden. Så snart den indledende og kortvarige alkoholburn er nærmest smeltet bort, åbner der sig en buket af fede honningnoter, hæftige fyrrenålsnoter, diskret grøn æbleskræl og friske blomster. Ganske imponerende af en så simple gin.
Eftersmagen er lang og fyldt med blomsterhonning og en græsset enebær.

Master Distiller Henrik Brinks ved lanceringen af Copenhagen Dry Gin i maj.

Copenhagen Dry Gin & Tonic

Copenhagen Dry Gins fyldige fyrrenål, fremtrædende honning- og blomsternoter giver et vælg af muligheder, når der skal laves Gin & Tonics.
Ved den officielle lancering af ginnen ved Værnedamsvejs årlige gadefest i maj, præsenterede folkene fra Juuls Vin og Spiritus en G&T med Copenhagen Dry Gin, Fever-Tree Tonic, timian og agurk. Ginnens honningnoter ledsager timianen glimrende, og agurken frisker drinken dejligt op. Drinken hedder ‘Thyme for a Gin, Honey’ og er den officielle Copenhagen Dry Gin & Tonic. Det smager rasende godt og er perfekt til den danske sommer.

Copenhagen Gin Cocktail

Min go to-cocktail for gin med honningnoter er typisk Bee’s knees. Det gælder for gin som den amerikanske Barr Hill Gin og den engelske Dodd’s Gin. Men med Copenhagen Dry Gin har vi at gøre med en gin, der ikke besidder nogen form for citrusnoter, og derfor fungerer en Bee’s Knees ikke rigtig for mig i dette tilfælde.
Derfor er jeg gået i en helt anden retning denne gang. En Honey Bubble. Elegant, simpel og ufattelig lækker:

• 30 ml. Copenhagen Dry Gin
• 2 teskeer flydende blomsterhonning
• Top op med en supertør prosecco (ca. 40 ml.)
• Garnér med mynteblad/kvist og et solmodent jordbær

Fremgangsmåde:

Stir gin og honning indtil honningen er helt opløst. Tilføj isterninger og shake som en vanvittig. Hæld i et afkølet champagneglas og top op med prosecco. Garnér med jordbær og mynten.

Copenhagen Dry Gin er meget tydelig i denne Honey Bubble, meget mere end en traditionel London Dry Gin. Det skal man lige vænne sig til. Men honningnoterne er helt i front, og ledsager jordbærret og mynten fortræffeligt. Sørg endelig for at finde et modent jordbær og en superfrisk myntekvist, der kan præge næsen ved indtagelsen af cocktailen. Det gør en kæmpe forskel.

Konklusion

Når jeg tillader mig at anmelde en gin, gør jeg det ud fra følgende parametre: det håndværksmæssige, det unikke, den gode historie og selvfølgelig også smagen. Og der er ingen tvivl om, at Copenhagen Dry Gin er spot on på alle fire parametre.
At Copenhagen Distillery rent faktisk ligger i Kastrup og ikke i København, eller at denne single botanical gin nok nærmere indeholder to botanicals, er til at se igennem fingrene med, når der er tale om et så anderledes og unikt produkt som Copenhagen Dry Gin.

Når man skærer lidt af storytellingen fra og kommer ind til kernen af Copenhagen Dry Gin, finder man en højst usædvanligt og aldeles interessant gin. Den er resultatet af håndværksmæssig snilde, uovertruffen sands for detaljer, en vilje til at gøre tingene på en helt ny måde, og en befriende nysgerrighed. Det er meget imponerende og utrolig spændende at følge med i fra sidelinjen.
Henrik Brinks’ fantasi er heldigvis ikke udtømt, og vidunderet Copenhagen Dry Gin er slet ikke destilleriet eneste skud i bøssen. Der er meget mere i vente, og det er helt sikkert værd at vente på.

Flasken til denne anmeldelse er venligst doneret af Master Distiller ved Copenhagen Distillery, Henrik Brinks. Tak for det.

Søndag den 12. juli besøger selveste Jeremy Spencer fra australske The West Winds Gin København, og nu har du mulighed for at vinde en af fem billetter til hans meget eksklusive Master Class på Bar25.

Søndag den 12. juli åbner den nykårede Byens Bedste Cocktailbar 2015, Bar25, dørene til en aften med australsk gin. Aftenen indledes af en eksklusiv Gin Master Class med selveste Jeremy Spencer fra australske The West Winds Gin, der med vanlig australsk kækhed vil indføre deltagerne i den særlige australske gintradition og historien bag det vestaustralske destilleri og dens fremragende ginner.

Aftenens Master Class byder på en velkomstdrink, foredrag og ginsmagning med destilleriets friske The Sabre og den krydrede The Cutlass – plus et par andre overraskelser. Alt sammen for den nette sum af INGENTING. Tilgengæld er der utroligt få pladser tilrådighed. Men som medarrangør har En Verden af Gin fået fem pladser til uddeling til fem ægte ginnørder.

Efter Jeremy Spencers Master Class mixer de dygtige bartendere på Bar25 Aussie Gin & Tonics og Negronis med The West Winds Gins til særligt favorable priser.

Arrangementet foregår på Bar25, Nickolaj Plads 25, søndag den 12. juli kl. 18.00, og afholdes i samarbejde med The West Winds Gins danske importør, Juuls Vin & Spiritus, og selvfølgelig En Verden af Gin.

Hvis du vil have fingrene i en af de fem pladser til Gin Master Class med Jeremy Spencer fra The West Winds Gin, skal du svare rigtig på følgende spørgsmål:

Hvilket af følgende tre lokale australske botanicals anvendes i The Sabre?

A) Bush Tomato – B) Wattle Seed – C) Tasmanian Pepperberry

[contact-form]

Alle deltagere i denne konkurrence skal selvfølgelig være fyldt 18 år for at kunne deltage. Konkurrencen slutter tirsdag den 7. juli kl. 20.00. Vinderen offentliggøres her på sitet tirsdag aften.

Han kom, han så, han sejrede. Stuart Gregor, Founding Father of Four Pillars Gin, charmerede alt og alle ved mandagens Four Pillars Gin Master Class hos Honey Ryder Cocktail Lounge i København.

Det var en yderst veloplagt Stuart Gregor, der bød folk velkommen til Honey Ryder Cocktail Lounge ved mandagens Gin Master Class med Four Pillars Gin. Med vanlig australsk kækhed, charmerede Stuart sig ind på de godt 30 fremmødte bartendere og branchefolk, der var kommet for at smage på de eminente australske Four Pillars Gins: den oprindelige Four Pillars Rare Dry Gin, den mesterlige Four Pillars Rare Barrel Aged Gin, og den potente overproof Four Pillars Navy Strenght Gin på hele 58.8% vol.

Four Pillars Distillery ligger i Yarra Valley lidt nord for Melbourne i sydstaten Victoria. Four Pillars Gin blev lanceret som et crowd funding-projekt tilbage i 2012, og med en succesrate på 300 procent lancerede de deres første gin, Four Pillars Rare Dry Gin, i slutningen af 2013. Ginnen er rig på velkendte gin botanicals som enebær, korianderfrø, kvan, kardemomme, lavendel, kanel og stjerneanis, men også lokale botanicals som tasmansk peberbærblad, lemon myrtle og friske hele australske appelsiner. Og det er sidstnævnte, er en af grundene til, at jeg er vild med Four Pillars Gin. Der er en tydelig marmeladeagtig appelsin og krydret peber i både Four Pillars Rare Dry Gin og Four Pillars Barrel Aged Gin. Og så har den fadlagrede version en dybde og fylde, som kun få ginner kan prale af.

Den tredje gin vi fik præsenteret var det seneste skud på stammen fra Four Pillars, deres Navy Strenght Gin, der er tilsmagt med den lokale botanical finger limes (også kendt som citrus kaviar). Denne kraftige gin på hele 58,8% vol gik tidligere under det noget sejere navn Gunpowder Proof. Uheldigvis for Four Pillars er der en new zealandsk rom, der har retten til det navn. Til Stuarts store ærgrelse måtte Four Pillars bøje sig for advokaterne.

Stuart Gregor kunne samtidig afsløre, at destilleriet arbejder på en australsk pendant til den traditionsrige sloe gin, der i stedet for slåenbær benytter shiraz-druen – en druesort der er meget populær til vinproduktion i den del af Australien. Hvis du ikke allerede har smagt en australsk shiraz vin til en krydret lammegryde, kan jeg på det varmeste anbefale dig at springe ud i det.

Four Pillars Gin har siden lanceringen tilbage i december 2013 været en drivkraft for den australske craft distilling-bevægelse – en håndværksmæssig tilgang til destillationsfaget, hvor man sætter kvalitet højere end noget andet. På få år er adskillige mikrodestillerier skudt op over det meste Australien, men især i områderne omkring Perth i vest og Sydney og Melbourne i sydøst, er craft distilling er stort fænomen i øjeblikket.

– Perth is doing great at the moment with guys like The West Winds Gin. Tasmania is whisky country with about 25 distilleries making a lot of great whisky. Adelaide is more or less the capital of wine, but also a lot of distilleries, fortæller Stuart, da samtalen falder på den nyfundne interesse for australsk spiritus.

Her fra lille Danmark forsøger jeg at følge med i udviklingen af den australske gin, og siden lanceringen af Four Pillars Gin i december 2013, kan jeg i hvert fald tælle 15 nye Aussie gins. De fleste synes at gå i Four Pillars fodspor med at producere gin, der emmer af Australien. Og for Four Pillars Distillery har det været afgørende at lave produkter, der smager af Australien:

– Who wants to make a traditional English gin? We wanted to make an Australian spirit. A Australian gin. And we did that by using local botanicals like lemon myrtle, Tasmanian pepperleaf and Australian oranges in Four Pillars Rare Dry Gin and the barrel aged gin. And local finger limes in our Navy Strenght Gin. We wanted to make genuine Aussie spirits, fortæller Stuart.

Inden for samme tradition finder man blandt andre den nordaustralske Botanic Australis fra Mt. Uncle Distillery, der anvender finger limes og lilly pilly (jeg er vild med australske betegnelser), og de to vestaustralske The West Winds Gins med den friske Sabre med wattle seed, og den krydrede Cutlass med australsk bush tomato.
At krydre de australske ginner med lokale botanicals er uden tvivl årsagen til Four Pillars Gins store succes i både ind- og udland. Deres ginner er at finde i lande som Kina, England og Danmark, og der er store planer om at ekspandere eksporten. Både Tyskland, Belgien og Spanien er oplagte eksportlande. Men først gælder det om at få færdiggjort Four Pillars nye destilleri, der ud fra de billeder jeg har set, bliver noget af en udvidelse. Bygningen skal efter planen stå klar i slutningen af august 2015. Og med det nye destilleri får den eksisterende destillator, en specialdesignet kobber pot stil fra den tyske destillatorproducent CARL – som teamet bag Four Pillars har navngivet Wilma, selskab af endnu en kobberskønhed, så produktionen fremover kan øges markant.

Højt på min ønskeseddel står et destilleribesøg i Yarra Valley. At møde Stuart Gregor og destillatøren bag Four Pillars Gin, Cameron Mackenzie, på australsk grund, og ikke mindst at smage Four Pillars Gin direkte fra destillatoren. Det må være en stor oplevelse, og det skal nok lykkes en dag.

Indtil da kan jeg se tilbage på min eftermiddag i selskab med Stuart Gregor med lige dele glæde og fascination. What a character you, mate.

På en stille villavej i det nordlige London, bliver der produceret guddommelig gin i en lille hjemmebygget vakuumdestillator, der ville gøre selv Georg Gearløs grøn af misundelse.

Ian Hart i gang med at producere et lakridsrodsdestillat til sin Scared Gin.

Som del af et større gineventyr rundt i Europa i juni, lagde jeg vejen forbi Highgate i det nordlige London. Her har Ian Hart og hans kone Hilary Whitney produceret gin i familiens hjem siden 2009. Destilleriet hedder Sacred Spirits Company, ginnen hedder Sacred Gin, men det faktum, at ginnen produceres i familiens hjem, er bestemt ikke det eneste bemærkelsesværdige ved denne gin.

Ian og Sacred Spirits Company var sammen med producenter som Sipsmith Distillery en del af Londons første bølge af mikrodestillerier tilbage i starten af 2009. En bølge af ambitiøse og håbefulde destillatører der skulle vise sig at blive grundstenen til Londons tilbagevenden som ginnens hovedstad – The Home of Gin. Her seks år efter er antallet af mikrodestillerier i London oppe på otte, og der er intet der tyder på, at gineventyret er ved at være overstået.

Hvor Sipsmith laver gedigen klassisk London Dry Gin i traditionelle pot stills, er Ian med sin videnskabelige baggrund gået i en helt anden retning. Han kolddestillerer gin i en hjemmebygget vakuumdestillator.
Ved hjælp af en generator skaber han undertryk i en ganske imponerende opsætning af glasbeholdere, rør og gummislanger. Trykket gør, at væskens kogepunkt falder. Således kan han destillere gin hjemme i spisestuen – helt uden brug af varme.

Sacred Spirits Companys vakuumdestillator. Et virvar af glasbeholdere, rør og slanger.

I starten benyttede Ian en lille rotavap (rotary evaporator) på kun ganske få liter. På en effektiv dag kunne han producere, hvad der svarede til ti flasker gin. Men som årene er gået, er rotavappen blevet udskiftet med noget, der bedst kan beskrives som Georg Gearløs’ vådeste drøm. Hvad der ved første øjekast blot er et virvar af glasbeholdere, rør og slanger, danner ved nærmere eftersyn et destillationsapparat med velkendte elementer fra den mere traditionelle pot still: gryde, top, svanehals, kondensator og opsamler. De fleste dele er velkendte fra folkeskolens og gymnasietidens fysiktimer, men Ian laver ikke ammoniak i en petriskål – han laver gin. Det kunne helt sikkert gøre fysiktimerne i 8. klasse lidt sjovere, skulle jeg mene.
Med alle nuværende sektioner i brug, kan Ian producere op til 300 flasker om dage, men systemet kan i princippet udbygges i det uendelige – oven i købet til en ganske overkommelig pris.

Efter adskillige år som headhunter i Londons finansdistrikt, kastede Ian og hans livsledsager Hilary Whitney sig over en livslang drøm om at destillere, da finanskrisen ramte i slutningen 00’erne. Et succesfuld men kommercielt udfordret forsøg på at destillere vand ud af vin, fik Ian til at kaste sin opmærksomhed på enebærspiritus, der på dette tidspunkt slet ikke havde opnået den opmærksomhed og anerkendelse, som ginnen nyder godt af i dag. Og hvad der startede som en gin for venner og bekendte, har Ian og Hilary i dag bygget op til at være et højt respekteret brand med både gin, vodka, vermouth, Rosehip Cup (en urtet bitter a la Campari), og et utal af enkeltdestillater i sortimentet. Alt sammen håndlavet hjemme i spisestuen.
Ian har valgt at producere alt som enkeltdestillater, for derefter at blende de færdige produkter. Således destilleres enebær for sig, lakridsrod for sig, kardemomme for sig osv., for til sidst at blive blandet i nøje afmålte dele til den færdige gin. En metode der giver rig mulighed for at skabe nye produkter, som f.eks. den gin Ian designede til museet Tate Moderns Botanical Bar i 2013.

Sacred Spirits Company er opkaldt efter et af hovedingredienserne i Sacred Gin: Boswellia Sacra (også kaldet Frankincense). Ginnen er løst inspireret af en ginopskrift fra 1700-tallet, og indeholder tolv botanicals, der udover førnævnte Frankincense blandt andet også inkluderer korianderfrø, kardemomme, kanel, lakridsrod muskatnød, kvan og selvfølgelig enebær.

Ifølge Ian er den største forskel ved at benytte en vakuumdestillator, frem for en traditionel destillator, at de enkelte destillater smager nøjagtig som de ingredienser, der er anvendt. Lakridsrodsdestillatet smager præcis som den lakridsrod, der er blevet først udblødet og derefter destilleret.
Forklaringen skal eftersigende findes i varmens påvirkning på ingredienserne. Når en traditionel pot still opvarmes, koges ingredienserne i væsken, og det påvirker smags- og aromastofferne. Ikke nødvendigvis på en negativ måde, men der er stor forskel på frisk appelsinskal og et appelsinskalsdestillat fra en pot still. Sådan er det ifølge Ian ikke med en kolddestillator.
Netop derfor er Sacred Gin meget anderledes end alle andre ginner på markedet. Den er frisk, kraftig og, takket være Ians gode øjemål, utrolig velbalanceret. Enebærret er bærende hele vejen igennem, ledsaget af en hel del krydrede noter fra især korianderfrø og kanel, og en ret tydelig og frisk citrus fra især citronskal. Sacred Gin er en eminent gin til både Gin & Tonics og cocktails.

At besøge Sacred Spirits Company i Ian og Hilarys tidligere spisestue har virkelig været en øjenåbner for de uendelige muligheder, der er med gin. Her seks år efter Sacred Gin blev lanceret, er kolddestillation stadig en sjældenhed. Oxley Gin gør det, og Dodd’s Gin benytter en rotavap til destillation af enkelte af ginnens botanicals. men derudover kan jeg ikke lige komme i tanke om andre kolddestillerede ginner. Det er i virkeligheden lidt underligt, for det synes at være langt billigere og forholdsvis ligetil. Og så resulterer det i nogle virkelig lækker gin.

Sacred Spirits Companys mange produkter kan faktisk købes i Danmark. Sacred Gin ligger i omegnen af 400 kroner per flaske, og enkeltdestillaterne til omkring 499 kroner per flaske.

Københavns nye lokale Vesterbro Backyard Gin blev destilleret og præsenteret live på scenen i Kødbyen i lørdags. En Verden af Gin har helt eksklusivt fået fingrene i de eftertragtede dråber til brug i en helt særlig udgave af TuesdayGT.

Vesterbros nye lokale gin, Vesterbro Backyard Gin.

Lørdag præsenterede Danmarks ginkonge numero uno, Henrik Hammer, en ny lokal gin fra Vesterbro. Ginnen er et samarbejde mellem øl- og spiritusproducenten Mikkeller og Henriks eget Hammer & Son, der som bekendt står bag de to glimrende ginner Geranium Gin og Old English Gin.

Både Mikkeller og Henrik Hammer har hjemme på Vesterbro, og derfor var det nærliggende for dem at kaste sig ud i en lokal gin, der smager, dufter og emmer af Vesterbro. Men hvad pokker skal man dog proppe i sådan en Vesterbrogin? Hash, heroin, cigaretskod? Næ, Henrik har simpelthen været på jagt i lokalområdet, i sin egen have og i Vesterbros parker, efter egnede botanicals. Og det blev til intet mindre end 15 botanicals, der for ham er indbegrebet af de duft- og smagsindtryk, man får på sin færden i bydelen. Botanicals som enebær, korianderfrø, citronskal og kvan er bærende elementer i størstedelen af alle gin, og de er selvfølgelig også tilstede her. Men derudover har Henrik blandt andet fundet hyldeblomst, skvalderkål, humle, vejbred, liguster, mælkebøtte og hybenrose rundt omkring på Vesterbro til denne meget lokale gin. Som prikken over i’et er der tilføjet ristet brød til listen af botanicals – en ingrediens man vist rolig kan kalde for en af de mere ejendommelige botanicals i en gin. Men Henrik Hammer har en god forklaring:

– Hvad er det, man kan dufte, når man på sin cykel kører hjem fra Vega i de tidlige morgentimer? Bagerens friskbagte morgenbrød! Det har vi forsøgt at genskabe ved at bruge ristet brød som botanical i denne gin, råbte Henrik ud til de mange tilhørende ved lørdagens præsentation.

At krydre en gin med ristet brød er tilpas skørt for den garvede ginmand. Og det må være den første gin i verden til at gøre dette. Genialt!

Henrik Hammers datter, Cecilie Hammer, stod for selve destillationen ved præsentation.

Destillationen af Vesterbro Backyard Gin foregik live på scenen ved lørdagens præsentation i Kødbyen. Imens Henrik på vanlig entusiastiske facon indførte de godt 100 fremmødte tilskuere i tankerne bag Vesterbro Backyard Gin, overværede Henriks datter, Cecilie Hammer, selve produktionen af ginnen i den lille medbragte 5-liters kobberdestillator. Det var teamwork på højt plan, og resultatet var da også fornuftigt, når man tager højde for det pres, der må være under sådan en live seance. Henrik Hammer selv havde dog allerede overvejet, hvad der skal gøres anderledes, når de reelle flasker på et tidspunkt skal produceres:

– Den er blevet lidt for sød, så vi skal lige have justeret balancen en anelse til næste gang. Og så fik jeg cuttet halen for sent. Jeg skulle have haft mindre tail med i det endelige destillat, fortalte han efter den officielle del af lanceringen var overstået.

Ginnen er ganske rigtig i den søde ende af skalaen. Den obligatoriske enebær er bestemt tilstede hele vejen igennem smagen, men bliver overskygget en anelse af den krydrede korianderfrø – især i forsmagen. Ginnen er præget af en del florale noter, sødlig humle, en svag citrus, og så bilder jeg mig ind, at jeg faktisk kan smage den ristede brød i eftersmagen, lidt som en brændt/forkullet smag. Bestemt en meget anderledes gin, der for en christianshavner som mig, godt kan friste mig til en picnic i Enghaveparken. Et par ugers hviletid vil med sikkerhed ændre både smag og duft, men til dette eksperiment, må det blive en ung og umoden gin.

Vesterbro Backyard Gin & Tonic

Som ginskribent er det altid sjovt at lege med nye ginner, og til min store overraskelse, gav Henrik mig faktisk en lille sample af eftermiddagens ginproduktion med hjem til brug en specialudgave af TuesdayGT.

Efter ginnen har hvilet et par dage, har den som forventet ændret sig en anelse. Koriandernoterne er mildnet en hel del, og de friske citrus- og blomsternoter er kommet godt frem. Og det giver anledning til en helt anden Gin & Tonic end først antaget.

Jeg har derfor været på jagt i svigermors urtehave for at plukke lidt frisk citronverbena. Dertil har jeg tilføjet lidt citronskal, og parret ginnen med den friske og tørre schweiziske alpe-tonic Gents Swiss Roots Tonic Water. Et match der i høj grad fremmer ginnens citrus- og blomsternoter.
Jeg kunne også have valgt at matche ginnen med Fentiman’s Tonic, hvis fremtrædende citrongræs og ganske bitre smag, faktisk også gør det godt med Vesterbro Backyard Gin. Desværre havde jeg kun en meget lille sample til rådighed, så det må blive næste gang.

Min lille sample af Vesterbro Backyard Gin.

Henrik Hammer har store planer om at få Vesterbro Backyard Gin produceret hos et dansk destilleri. Til den tid vil det foregå under et knap så stort pres som ved lørdagens præsentation i Kødbyen. Så Henrik får rig mulighed for at få de sidste detaljer på plads i denne lokale Vesterbrogin. Det bliver meget spændende at følge.

Den karismatiske Jeremy Spencer, Drink Slinger of The West Winds Gin, satte et flot punktum for den uofficielle australske gin-uge i København.

Copenhagen Aussie Gin Week, fristes man næsten til at kalde det, startede med en Master Class med Stuart Gregor fra Four Pillars Gin og sluttede med en Master Class med Jeremy Spencer fra The West Winds Gin. Det var en ualmindelig god uge at være ginskribent.
Som en del af The West Winds Gins erobring af Europa, tilbragte ginbrandets ”drink slinger”, Jeremy Spencer, dag 21 og 22 af den såkaldte Ginvasion of Europe i København. Den flere ugers Europatur er selvfølgelig et charmeoffensiv for at få gang i salget af The West Winds Gins produkter i denne del af verden. Programmet for besøget i København var byens barer, dansk kultur og en Master Class på Bar25.

Med Australiens fortid som britisk koloni, burde det måske ikke være så overraskende, at der bliver produceret rigtig god gin Down Under. Men faktisk er det et meget nyt fænomen. I løbet af de seneste fem år, er en række nye mikrodestillerier skudt op over alt i Australien. Landets størrelse taget i betragtning, er de 25-30 australske ginner måske ikke nok til at imponere. Til gengæld er deres ingredienslister så vilde og eksotiske, at bagetiketterne kan være mindst lige så spændende som indholdet.
Langt de fleste australske gindestillerier kan findes i Sydney og Melbourne-områderne, men The West Winds Gin kommer fra det vestlige Australien – fra Margaret River ca. to timers kørsel syd for millionbyen Perth.

Navnet The West Winds Gins er en hyldest til de vestenvinde, der i århundreder har blæst sømænd over Det Indiske Ocean fra især Sydafrika til Australiens vestkyst. Fælles for destilleriets ginner er, at de benytter en blanding af lokale, australske botanicals og importerede, traditionelle botanicals. Fx stammer 35 procent af enebærrene fra Australien. De resterende 65 procent er importeret fra Europa. Og korianderfrøene er også lokale. Derudover fortyndes det færdige ginkoncentrat efter selve destillationen med filtreret vand fra Margaret River, der er et kendt vinområde i Vestaustralien.

G&T med The Cutless, Fever-Tree Tonic, kanel og citronskal på Bar25.

The West Winds første gin, The Sabre, en australsk version af en traditionel London Dry Gin på 40% vol., med krydres blandt andet med ristede wattle seed. Og den krydrede og noget mere potente The Cutless på 50% vol. er krydret med bush tomato, lemon myrtle og cinnamon myrtle. De lokale botanicals giver disse to ginner en helt særlig australsk kant, der på den ene side er genkendelig som gin, men på den anden side er ganske anderledes og aldeles eksotiske i smagen.
Med i bagagen havde Jez, som Jeremy Spencer insisterer på at blive kaldt, også en flaske af The West Winds Gins seneste produkt – The Broadside Navy Strenght Gin. Som alle andre Navy Strenght ginner er The Broadside på hele 57% vol., men som noget ganske usædvanligt, er ginnen tilsmagt med saltvand fra Margaret Rivers udmunding i Det Indiske Ocean.
Folkene bag The West Winds Gin vidste godt, at en saltet gin er meget usædvanlig og meget udfordrende for både bartendere og almindelige kunder. Ifølge Jez ligger åbenbaringen dog lige for:

– Haven’t you ever tried salty caramel?

Og ideen er god nok. Selvom jeg kun har smagt The Broadside neat og i en dirty martini med en anelse olivenvand, fungerer en saltet gin faktisk ret godt. Den har en helt anden fylde, end andre ginner Det er bestemt noget, der skal udforskes nærmere, hvis den på et tidspunkt bliver frigivet på det danske marked.

Det er selvfølgelig svært at være objektiv og helt uden bias, når man selv har været en afgørende spiller i organiseringen af søndagens Master Class med The West Winds Gin. Men i al beskedenhed var det et fantastisk arrangement på Bar25. På æresord. Jez var i sit es blandt aftens deltagere, og bartenderne bag disken kreerede mindeværdige cocktails med The West Winds Gin.

Clover Club med The Sabre på Bar25.

Jeg er i løbende kontakt med et utal af ginbrands rundt omkring i verden, og da Jeremy Spencer meldte sin ankomst, var jeg selvfølgelig klar til at give en hånd med i organiseringen af et arrangement i København, hvor han ville have mulighed for at møde folk fra begge sider af bardisken – on trade og off trade.
Således kunne En Verden af Gin teame op med de gode folk fra Bar25, der for nylig blev kåret til Byens Bedste Cocktailbar 2015 af AOK og The West Winds Gins danske importør, Juuls Vin og Spiritus, og byde 25 heldige deltagere på Master Class med Jez, gins and cocktails.
Efter en overraskende våd søndag aften i The West Winds Gins tegn, stod den på ægte dansk sommermad bestående af frikadeller og kartoffelsalat hjemme hos mig om mandagen. Og vi vågede os oven i købet ud på en efterfølgende ’evening stroll’ på Christiania – en oplevelse der næsten forstummede den rapkæftede australier.

Negroni med The Cutless på Bar25.

Vurdering: 4/5

Skotland er på få år forvandlet fra et whiskyland til et spændende ginparadis med et utal af lokale egnsginner, men i den lille kystby North Berwick er man gået i den modsatte retning med den gedigne, håndlavede, men ganske traditionelle NB Gin.

I juni 2014 var jeg på en 14-dages rundrejse i Skotland (læs om min tur her). I løbet af den kombinerede familieferie og ginrejse, fik jeg mulighed for at udforske landets overraskende lange ginhistorie, og ikke mindst smage mig igennem de mange nye ginner, der er blevet lanceret de seneste par år. Ginner som Caorunn Scottish Gin med lokale botanicals som rønnebær, coul blush æbler, mælkebøtte, porse og lyngblomster, og den nordskotske vintage gin, Rose Rock Gin, med håndplukkede ingredienser fra lokalområdet, er nogle af de bedste eksempler på, at skotterne laver verdensklasse gin, der er dybt forankret i de skotske traditioner.

I den lille kystby North Berwick, lidt øst for Edinburgh, er man dog gået i en helt anden retning. Her har ægteparret Steve og Viv Muir omdannet deres garage til et mikrodestilleri, hvor de nu laver håndlavet gin af den mere klassiske og traditionelle slags. Så ingen mærkelige tidsler fra Højlandet, tang fra de dybe lochs, eller blomster fra Lavlandet i denne skotske gin. Kun gode, gamle, traditionelle gin botanicals i NB Gin.

NB Gin (NB er forkortelsen for North Berwick) er efterhånden en af de mere etablerede skotske ginner. Den blev lanceret tilbage i 2011, da Steve og Viv valgte at krydre deres karriereliv med en hobbytjans som gindestillatører. Siden da har efterspørgslen, og dermed også produktionen, været støt stigende. Men der kan vist ikke være nogen tvivl om, at Steve og Viv mente det alvorligt med al den gin. Alene erhvervelsen af den lille, håndbyggede John Dore-destillator vidner om, at NB Gin fra starten var tænkt som meget mere end blot en lille hobby med produktion af gin til eget forbrug.
Det lykkedes tilmed at overtale en af de mest vidende og erfarne gindestillatører i verden, Charles Maxwell, Master Distiller ved Thames Distillers i London, til at give feedback på det endelige produkt. Og med Hr. Maxwells velsignelse var ægteparret klar til at præsentere deres nye gin for omverdenen.

NB Gin benytter otte traditionelle ginbotanicals: Enebær, korianderfrø, guineapeber, kvan, citronskal, cassiabark, orrisrod og kardemomme – der alle er redestilleret sammen med neutral alkohol fra korn i den lille 120-liters kobberdestillator fra verdens ældste destillatorproducent, John Dore i London. Herefter fortyndes gindestillatet med vand til den endelige alkoholprocent på 42% vol.

Tasting notes

Selvom NB Gin er en helt klassisk London Dry Gin, er det alligevel tydeligt, at det gode håndværk gør en stor forskel. Der er saft og kraft i denne gin, som kun få traditionelle ginner er det.

I næsen er ginnen kraftig men frisk. Masser af frisk fyrrenål og citron rammer næseborene. Herefter fornemmer man et let krydret korianderfrø og mentolfrisk kardemomme.

I munden er der masser smæk på enebærret, med en kraftig, men frisk fyrrenål fra start til slut. Ligesom i næsen er citrusnoterne helt fremme, og ledsages af lette, friske noter fra især kardemomme og korianderfrø. Men der er også lette krydrede pebernoter og jordede noter at spore hen mod eftersmagen.
Helt igennem en dejlig, smagfuld traditionel London Dry Gin.

NB Gin & Tonic

NB Gin er som skræddersyet til Gin & Tonics, men fungerer samtidig i langt de fleste cocktails, der efterspørger ægte London Dry Gin i opskriften.
Som komponent i en G&T giver den traditionelle smagsprofil mulighed for at lege en del med tonic- og garniture-kombinationer. NB Gin giver glimrende klassiske G&Ts, når man kører den helt simpelt og parrer den med fx Fever-Tree Tonic og garnerer med citronskal. Men i kombination med lidt mere anderledes tonicvand som Thomas Henry Elderflower Tonic, sker der ren ginmagi. Den underspillede hyldeblomst i Thomas Henry Elderflower Tonic giver en virkelig lækker G&T, når den ledsages af NB Gin. Garnér med kanelstang og brombær, og så er du godt kørende.

NB Gin Cocktail

For noget tid siden forsøgte jeg mig med NB Gin i cocktailen The Keating. Det er en af de mindre kendte gin og Campari-cocktails, men den kalder på en solid og klassisk London Dry Gin med masser af enebær og krydrede noter.

Opskrift:

• 50 ml. NB Gin
• 30 ml. Campari
• 30 ml. friskpresset limesaft,
• Top op med Fever-Tree Tonic

Det er måske ikke den mest sofistikerede cocktail i verden, men NB Gin håndterer den bitre Campari ganske godt. Og tonicvanden frisker virkelig cocktailen dejlig meget op. Jeg kan varmt anbefale The Keating med NB Gin, når man er i humør til mere end bare en G&T.

Konklusion

NB Gin er et skoleeksempel på, at det gode håndværk gør en stor forskel for en gin. Og selvom jeg er meget glad for egnsginner, der tager udgangspunkt i lokale botanicals til at give unikke lokale variationer, er denne traditionelle og klassiske gin et glimrende produkt til ginskabet.
Jeg har altid sympati med producenter, der går meget op i den gin, de producerer. Producenter som vælger håndværksvejen, og som ikke går på kompromis med kvaliteten af de ingredienser, de laver ginnen med. Men min indre ginnørd håber meget på, at Steve og Viv Muir en dag vil vise os, hvordan en ægte North Berwick Gin smager. En gin hvor de har benyttet enkelte eller flere lokale botanicals, til at skabe endnu en unik skotsk egnsgin. Indtil da vil jeg nyde NB Gin for hvad den er: en solid og lækkert London Dry Gin.

Første gang jeg smagte NB Gin, var som beskrevet under min rundrejse i Skotland i juni 2014, men flasken til denne anmeldelse har jeg modtaget fra NB Gins danske PR-bureau, Traeger. Tak for det.

NB Gin og Forth Bridge ved Edinburgh under min gintur til Skotland i 2014.

Tyskland, Schweiz og Danmark forenes i denne uges TuesdayGT med den nye schweiziske Nginious Swiss Blended Gin og den tyske Thomas Henry Elderflower Tonic, garneret med dansk appelsintagetes fra svigermors urtehave.

Jeg vil til enhver tid anbefale, at man sammensætter sin G&T ud fra principperne om det åbenlyse match. Har man fat i en appelsinrig gin som fx den spanske Wint Gin, matcher man den med en appelsinrig tonicvand som fx 1724 Tonic eller Indi Tonic. Dertil garnerer man med appelsinholdige frugter a la kumquat, en soltørret appelsinskive eller måske appelsinskal, kombineret med en lille kanelstang for at bryde med den megen appelsin.
Men når man sidder og leger med alle tre komponenter (gin, tonicvand og garniture), falder man af og til over overraskende gode matches, man slet ikke havde set komme. Således fandt jeg frem til kombinationen af den schweiziske Nginious Swiss Blended Gin, den tyske Thomas Henry Elderflower Tonic og blomsten appelsintagetes en sen aften, længe efter man skulle være stoppet. Samtidig fik jeg modbevist den gamle læresætning om, at ”Nothing good happens after 2 A.M.”

For ganske nylig trådte endnu en fremragende gin ind på den danske scene. Denne gang kommer ginnen fra Schweiz, og er intet mindre end eminent. Til trods for det lidt fjollede navn, er Nginious Gin faktisk utrolig lækker. 18 botanicals, der udover enebær blandt andet inkluderer laurbærblade, citron, appelsinskal, grapefrugt, nellikeblomst, kardemommefrø, lakridsrod, verbena, kamilleblomst, brombærblade, iris, tidselrod og berberis (der tilsyneladende er forbudt ved lov i Danmark). De 18 ingredienser opdeles i fire grupper og destilleres a fire omgange, for til sidst at blive blended til det endelige ginkoncentrat. Det er en mere end almindelig arbejdskrævende proces for produktion af gin. Og smagen er da også derefter.

Nginious Gin er urtet med noter af bær og blomster – især kamille – kardemomme, laurbær og citronskal. Enebærren er klar og behagelig, meget lig med Gin Mare, faktisk. Og endelig en subtil appelsinsødme – hvilket var årsagen til anvendelsen af appelsintagetes som garniture.
I kombination med den fyldige og sødmefulde Thomas Henry Elderflower Gin, får man masser af smag, ganske lidt appelsin, og en ganske let, frisk blomst. Hyldeblomsten i tonicvanden er faktisk ret nedtonet, og fylder slet ikke så meget, som man kunne frygte. Og i sammen med Nginious Gin og den parfumerede appelsintagetes giver denne let blomstrede tonic en virkelig lækker G&T.

Har man fået smag for Nginious Swiss Blended Gin, er der intet andet at gøre, end at kaste sig over storebroren, Nginious! Cocchi Vermouth Cask Finish, der som navnet indikerer, har været opbevaret på egetræsfade (225-liters barrique), der først har været fyldt med Barolovin, derefter Cocchi Vermouth, og endelig Nginious Gin. Det er en eminent og kompleks gin med masser af præg fra de genanvendte fade.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.

Ginnen har de seneste år haft et usædvanligt flot comeback. Det har givet os mange interessante og nyskabende ginner. Men med den store efterspørgsel på gin er priserne desværre også skudt i vejret. Det er slet ikke ualmindeligt, at nyankomne ginner bliver introduceret til 400 kroner og opefter per flaske. Og vi har tilmed set flere nye ginner, der rammer hylderne med en pris på 700 kroner flasken – hvilket var helt utænkeligt for bare fem år siden.

Heldigvis er det stadig muligt at find god gin i den lidt billige ende af skalaen. Jeg har fundet seks fremragende ginner frem, hvor du får rigtig meget for dine hårdt tjente penge. En form for ‘Best Value for Your Money’-artikel om gin.

Geranium Gin: Den gode Henrik Hammer gjorde klogt i at præsentere sin første gin, Geranium Gin, tilbage i 2009 – et par år inden gininfernoet for alvor fik fat. Her seks år efter lanceringen er Geranium Gin med rette fast inventar i mange barer og danske hjem.
Selvom Geranium Gin er ejet af en dansker, er der altså tale om en vaskeægte engelsk gin. Ginnen er nemlig produceret hos Langley Distillery i Birmingham, England. Bortset for ginnens karakteristiske geraniumblade, som plukkes hos et gartneri ved Hedehusene, er der udelukkende anvendt traditionelle gin botanicals. Ti i alt: enebær, geranium, korianderfrø, citronskal, appelsinskal, lakridsrod, cassiabark, kvanrod, orrisrod. Det tiende og sidste botanical er hemmeligholdt.

Geranium Gin er utrolig godt balanceret med den fremtrædende og krydrede enebær på den ene side, og den friske citrus og tydelige blomstrede smag på den anden side. Og denne smagsprofil gør den ganske alsidig i forhold til både komplicerede cocktails og mere simple drinks som den klassiske Gin & Tonic.

Geranium Gin er set til 269 hos Juuls Vin & Spiritus.

Martin Miller’s Gin: Som en af de første ginner i den moderne gins renæssance, formåede den britiske Martin Miller’s Gin at nytænke den klassiske, enebærsmagende spiritus, da den blev lanceret tilbage i 1999. Det var en af de første ginner, der eksperimenterede med produktionsmetoden ved at sende det færdige ginkoncentrat hele vejen til Island for at blive blandet med det usædvanligt rene og bløde islandske kildevand.
Og så var det faktisk også Martin Miller’s Gin, der var først med ideen om at blande agurkeessens i ginnen. Flere år før den skotske Hendrick’s Gin fik samme idé. Hendrick’s Gin har bare været meget bedre til at fortælle folk om det.

Martin Miller’s Gin bliver ligesom Geranium Gin produceret af Langley Distillery i Birmingham, England. Ginnen indeholder ni botanicals (plus agurkeessensen), der destilleres af to omgange. Første destillation indeholder jord- og krydderelementer, der tæller enebær, korianderfrø, kvanrod, lakridsrod, cassiabark, florentine orrisrod og en lille smule limeskal. Anden destillation indeholder citrus-elementerne: bitter appelsinskal, citronskal og limeskal. Alle sammen klassiske ingredienser der ofte optræder i gin.

Tilsammen giver de ni botanicals, agurkeessensen, det exceptionelle islandske vand og selvfølgelig også Martin Millers britiske charme en ufattelig blød gin med masser af tydelig med afdæmpet enebær, fremtrædende appelsin og sødme. Og så kan man faktisk godt fornemme agurken hen mod eftersmagen.

Martin Miller’s Gin er set til 250 kroner hos Mixmeister.dk.

Bulldog Gin: Nogen siger, at Bulldog Gin er en hyldest til den store britiske bulldog, Sir Winston Churchill. Andre siger, at ginnen er opkaldt efter den kinesiske kalenders Hundens år (29. januar 2006 – 17. februar 2007), hvor ginnen blev lanceret. Jeg siger, at Bulldog Gin med sin milde smagsprofil er den perfekte introduktionsgin til alle tilbageværende ginskeptikere.

Den amerikanskejede Bulldog Gin produceres faktisk af G&J Distillers’ erfarne folk hos Warrington Distillery i England, der har destilleret gin siden 1760.
Den lette og friske gin er lavet med hele tolv botanicals, der tæller enebær, korianderfrø, kvanrod, lakridsrod, orrisrod, lavendel, kassiabark, mandler, citronskal, lotusblade, hvid birkes og dragon eye (også kendt under navnet Longan).
Enebærsmagen er nedtonet men tilstedeværende, og der er i stedet blevet plads til noter af lakridsrod, lavendel med en anelse citrusvarme fra korianderfrøene.

Hvis du får muligheden, skal du gå efter den noget mere potente Bulldog Gin – Extra Bold, der med sine 47% vol er lige præcis syv procentpoint sjovere at lege med.

Bulldog Gin koster i omegnen af 130-150 kroner per flaske i supermarkeder som Føtex og Meny. Bulldog Gin – Extra Bold er dog noget dyrere.

Whitley Neill Gin: Da Johnny Neill lancerede Whitley Neill Gin tilbage i 2005, var det den første kommercielle gin, der udforskede det afrikanske kontinent for unikke smagsnoter. Johnny Neill er efterfølger af destillerifamilien Greenall Whitley, der har produceret gin siden 1760’erne. Heldigvis var Johnny Neill mere interesseret i at lave en mere utraditionel gin, og inspirationen fik han fra konens sydafrikanske baggrund.

Den afrikanske inspiration kommer især til udtryk i valget af botanicals. Sammen med de syv traditionelle gin botanicals som enebær, korianderfrø, citronskal, appelsinskal, cassiabark, kvanrod og orrisrod, anvender Whitley Neill også ananaskirsebær og baobabfrugt – begge stammer fra det afrikanske kontinent.
Med de noget grænsesøgende ginner vi har set de seneste par år, kan brugen af ananaskirsebær og baobabfrugt måske virke en smule banalt. Men Whitley Neill Gin var banebrydende i en grad, der stadig gør ginnen relevant i dag.

Whitley Neill Gin er blød og fed, med mild enebær og fremtrædende appelsinnoter der strækker sig fra den velkendte søde appelsinsaft til den mere bitre bergamot.

Whitley Neill Gin er set til 299 kroner hos Vild med vin.

East London Liquor Company Dry Gin: Det er bestemt ikke kun de “gamle” ginner, der kan være med på en ‘Best Value for Your Money’-liste.

Da East London Liquor Company blev etableret i 2014 var det med et ønske om at genoplive East London -bydelens lange historie med spiritus produktion og handel.
En af hovedkræfterne bag East London Liquor Company er Jamie Baxter, ejer af 45 West Distillers, medgrundlægger af The City of London Distillery, og tidligere Master Distiller hos Chase Distillery. Det er med andre ord en meget erfaren og driftig herre, der står bag East Londons nye mikrodestilleri.

East London Liquor Company har både rom, vodka og gin i deres nuværende portfolio. Og deres London Dry Gin er skabt som en såkaldt “pouring gin” til især barer, men også de prisbevidste forbrugere med hang til god gin. Den er lavet med syv botanicals: enebær, javapeber, korianderfrø, kvanrod, kardemomme, pink grapefrugtskal og citronskal. Det er en klassisk London Dry Gin med fremtrædende enebær, tydelige krydrede noter, men samtidig ganske friske citrus noter.

East London Liquor Companys London Dry Gin er set til 299 kroner hos Juuls Vin og Spiritus.

Beefeater Gin: Det vil formentlig undre mange, at en gin som Beefeater Gin er at finde på denne liste. For mange er en gin som Beefeater Gin kategoriseret som slavegin. Det skyldes til dels, at prisen ofte er yderst fordelagtig. Men det skyldes helt sikkert også, at mange kender ginnen og måske er lidt træt af den. Især nu, hvor vi ser så mange nye, spændende ginner myldre frem for alle verdenshjørner.
Ikke destomindre er Beefeater Gin en fremragende gin. En benchmark gin for andre brands, og har været med til at definere den London Dry Gin-stil, vi efterhånden kender rigtig godt.

Beefeater Gin blev udtænkt af James Burrough i midten af 1870’erne. Burrough opkøbte det tidligere Chelsea Distillery tilbage i 1862/63 og etablerede i stedet James Burrough Company for at producere egne spiritusser. Den var blot en af mange forskellige ginner, som James Burrough udtænkte, men den adskilte sig markant fra andre ginner på markedet, ved at være opkaldt efter et ikonisk London-vartegn. I dette tilfælde var det de soldater, kaldet Yeoman Warders, der vogter ved Tower of London, hvor blandt andet Englands kronjuveler er placeret. På den måde blev den mere end nogen anden gin, set som en ægte Londongin.

Beefeater Gin er lavet med ni klassiske gin botanicals: enebær, kvanrod, kvanfrø, korianderfrø, lakridsrod, mandler, orrisrod, appelsinskal og citronskal. Ginnen produceres i dag i London-bydelen Kennington, hvor den legendariske Master Distiller Desmond Payne overser destillationen. Ginnen er kraftig og fyldig med masser af enebær, men også en hel del krydrede noter og masser af citrus. En ganske traditionel gin, der er perfekt til cocktails, som efterspørger London Dry Gin.

Beefeater Gin er set til 150 kroner hos Skjold Burne Vinhandel.

Men hvad med de nye og vilde ginner?

Ovenstående er bestemt ikke ment som en rangliste, men nærmere seks gode eksempler på, at man ikke behøver at smide en formue efter god gin. Når det så er sagt, er der kommet rigtig mange spændende, interessante, nytænkende og usædvanlige ginner på markedet de seneste par år, hvor man uden problemer kan smide 5-600 kroner efter en flaske gin. Den liste skal jeg selvfølgelig også lave, så i næste uge er jeg klar med en liste over de mest vanvittige ginner på markedet lige nu – en ‘Jeg er ligeglad med prisen, bare giv mig noget vildt!’-artikel.

Lørdag den 29. august havde jeg fornøjelsen af at besøge sommerprogrammet Veranda på Radio24syv. Emnet var den moderne gin, og hvordan vi dog er kommet hertil.

Tiden var knap, men vi fik da både smagt på den islandske Vor Gin og den lokale stolthed, Copenhagen Dry Gin.

Du kan høre indslaget her:

http://www.radio24syv.dk/programmer/veranda/12119163/45:07/veranda-0905-uge-35-2015-3

Tak til Karen Albertsen og Sally Hamilton for godt selskab og hyggelig ginsnak.

Værterne Karen Albertsen og Sally Hamilton interviewer Michael Sperling fra En Verden af Gin om den trendy gin i radioprogrammet Veranda på Radio24syv. Photo by Sally Hamilton, Radio24syv.

Med de seneste års opblomstring af ginnen, er et utal af nye ginner blevet lanceret på verdensplan. De nye aktører på markedet nærmest vælter over hinanden for at være først med det nyeste, det mærkeligste, det unikke og det mest luksuriøse. I forlængelse af sidste uges artikel om de bedste ginner til under 300 kroner, fokuserer jeg i denne artikel på de vildeste ginner derude. For hvad kan man få med hjem til barskabet, når man lukker øjnene for prisen, og blot ønsker en anderledes, exceptionel og vild gin? Her er mine fem bud på gin i den luksuriøse ende af skalaen.

Ferdinand’s Saar Dry Gin Goldcap: Tyskerne har i flere år været ophavsmænd til produkter, der har udvidet vores forståelse af, hvad gin kan være. I 2014 lancerede destilleriet Avadis Distillery og vingården Zilliken den håndlavede Ferdinand’s Saar Dry Gin, der med tredive økologisk botanicals, egenproduceret alkoholbase og iblanding af Spätlese Riesling er en af de mest usædvanlige ginner på markedet. Den lange liste af botanicals, hvor størstedelen er fra egen avl, tæller citrontimian, enebær, slåenbær, mandelskaller, kvædepære, korianderfrø, hyben, humleblomst, kvanrod, ingefær, roser og lavendel fra braklagte vinmarker i den nærliggende Konzer Talchen-dal.
Men bare fordi man har kreeret en af verdens mest elegante ginner, betyder det ikke, at den ikke kan forbedres. Derfor kastede folkene bag Avadis Distillery sig ud i et eksperiment, hvor de skiftede den sædvanlige Spätlese rieslingvin ud med en Zilliken Rausch Auslese Goldkapsel til godt 900 kroner flasken.

Resultatet hedder Ferdinand’s Saar Dry Gin Goldcap, der med sin vinøse profil er en de absolut mest luksuriøse ginner på markedet. Goldcap er lækker og kompleks med noter af frisk enebær, fede kvæder, parfumeret lavendel, roser og en masse af riesling-præg. Vinøs som ingen anden gin er Ferdinand’s Goldcap i sandhed en unik smagsoplevelse.

Ferdinand’s Saar Dry Gin Goldcap er set til 1000 kroner hos Vinspecialisten / H.J. Hanse vin.

Vor Barrel Aged Gin: Islands er relativt nyankomne på verdens ginscene, men hos Eimverk Distillery i Reykjavik er man ikke bange for en stor udfordring. Her har man sat sig for udelukkende at producere 100 procent islandsk spiritus.

Det hele startede med et ønske om at producere islandsk whisky af en egenproduceret bygmalt fra 100 procent økologisk, islandsk byg. Men når whiskyen ligger og modner på de amerikanske egetræsfade, skal man jo give sig til et eller, så hvorfor ikke lave en gin – der selvfølgelig også skal laves med udelukkende islandske botanicals?
Således kunne Eimverk Distillery præsentere deres Vor Gin, der er lavet med samme bygmalt som whiskyen, Flóki, men redestilleret med ni islandske botanicals: vilde islandske enebær, rabarber, sortebær, kvanrod, birkeblade, vild timian, grønkål, mos og tang – alle håndplukkede rundt omkring i landet.

Resultatet er selvsagt som ingen anden gin på markedet. Lad os bare sige, at den er meget islandsk. For at gå et skridt videre i udviklingen af ginnen, har Eimverk gennem noget tid eksperimenteret med fadlagring af Vor Gin, og i foråret 2015 var de klar med deres Vor Barrel Aged Gin, der løfter den oprindelige Vor Gin til nye højder.

Den meget fremtrædende bygmalt i den oprindelige Vor Gin er blevet nedtonet af egetræsfadene. Til gengæld har den relativt korte lagringsperiode på kun seks uger stadig tilført en hel del trænoter fra de nye amerikanske egetræsfade til ginnen. Vor Barrel Aged Gin er frisk og kompleks med noter af en nærmest eukalyptus-agtig enebær, græs, timian, peber og rod. Den er fed og fyldig, og tilmed markant anderledes end den oprindelige Vor Gin. Det er utroligt, hvad fadlagring kan gøre ved en gin.

Vor Barrel Aged Gin er set til 439 kroner hos Juuls Vin og Spiritus.

Nginious Vermouth Cask Aged Gin: For nylig skrev jeg om den nye schweiziske gin, Nginious Gin, der netop er blevet frigivet i Danmark. En utrolig lækker gin bestående af 18 botanicals, der udover enebær blandt andet inkluderer laurbærblade, citron, appelsinskal, grapefrugt, nellikeblomst, kardemommefrø, lakridsrod, verbena, kamilleblomst, brombærblade, iris, tidselrod og berberis. De 18 ingredienser opdeles i fire grupper og destilleres af fire omgange, for til sidst at blive blended til det endelige ginkoncentrat – og netop derfor bærer den almindelige Nginious Gin betegnelsen ‘Swiss Blended Gin’. Og når jeg skriver “almindelige Ngininous Gin”, er det fordi, det schweiziske destilleri også laver en ualmindelig gin – en ualmindelig, fantastisk fadlagret version af Nginious Gin.
De gode folk har nemlig fået den ualmindelig gode idé at hælde Nginious Gin på 225-liter barrique fade, der tidligere har været anvendt til modning af først barolovin og senere Cocchi Vermouth og til sidst gin. Der er derfor rigeligt med fortid i de fade til at præge ginnen i en unik retning.

Nginious Vermouth Cask Aged Gin har fået masser af smag fra de smukke fade. Den almindelige Nginious Gins friske og urtede smag med noter af bær og blomster – især kamille – kardemomme, laurbær og citronskal, er forvandlet – nærmest forhøjet – til en gylden, urtet og krydret gin, med noter fra tøndernes træ og vermouth’ens karakteristiske fede og urtede smag. Dette er i sandhed en gin, der både kan og bør nydes neat, men den er selvsagt også fortræffelig i en meget dry martini.

Nginious Vermouth Cask Aged Gin er først nu på vej ud til de danske butikker, men jeg er sikker på, at der ikke går lang tid, før den er at finde hos din lokale luksusvin- og spirituspusher.

Hernö Juniper Cask Gin: Det svenske destilleri Hernö Brenneri har taget gin-verdenen med storm siden etableringen i 2012. I dag består Hernö-brandet af hele seks ginner, men det hele startede med destilleriets efterhånden velkendte Hernö Swedish Excellence Gin. Ejer og Master Distiller, Jon Hillgren, har dog altid en ny idé til en gin klar i kulissen, så de seks kan meget hurtigt blive til flere.

Hernö Swedish Excellence Gin er det grundlæggende dna igennem hele portoføljen. Ginnens liste med de otte økologiske botanicals går igen i alle produkterne: enebær, korianderfrø, mjødurt, cassiabark, sort peber, vanilje, tyttebær og citronskal, der alle destilleres sammen med økologisk, neutral alkohol fra hvede.

I 2013 præsenterede Hernö verdens første gin, der er lagret på enebærtræfade. Hernö Juniper Cask Gin er i al sin enkelthed Hernö Swedish Excellence Gin, der har ligget på små 39,25-liters, håndlavede enebærtræfade i blot 30 dage.

Hvor Hernö Swedish Excellence Gin er frisk som en frostklar vintermorgen i en nordsvensk fyrrenåleskov, er Hernö Juniper Cask Gin kompleks som meget få ginner er det. Den aromatiske, nærmest parfumerede, amerikanske enebærtræ til tønderne sætter stort præg på ginnens smag med masser af frisk enebær og citrus, og noter a la nyfældet træ, græs, hø og en anelse blomst.

Hernö Juniper Cask Gin er noget af det bedste, man kan opstøve inden for fadlageret gin, og Jon Hillgrens brug af enebærtræ frem for den sædvanlige egetræ er både nyskabende, spændende og aldeles eksklusiv.

Hernö Juniper Cask Gin er set til 799 hos Vild med Vin.

Nolet’s Reserve: Ingen liste over de absolutte luksusginner vil være komplet uden verdens dyreste gin, Nolet’s Reserve. Det skal retfærdigvis nævnes, at jeg endnu ikke har haft lejlighed til at smage denne smukke sag, ej kender jeg nogen som har. Men Nolet’s Reserve er en gin, som mange snakker om, men få har smagt. Og det er der en god grund til.

Nolet’s Reserve er indbegrebet af eksklusiv luksusgin, når det er mest eksklusivt. Den er lavet personligt af Carolus Nolet Sr., medejer, arving og medlem af den ti-generationer gamle hollandske destillerifamilie Nolet, hvor hvert botanical enten destilleres eller macereres seperat, for til sidst at blive blended af Hr. Carolus Nolet Sr. selv. Opskriften og listen over botanicals er en skarp bevogtet familie- og forretningshemmelighed, men det er dog blevet afsløret, at ginnen i hvert fald indeholder enebær, citrus, orrisrod, lakridsrod, cassiabark, verbena og safran. Den færdige gin holder en alkoholprocent på hele 52,3% vol., for at fremhæve ginnens noter bedst muligt.

Nolet’s Reserve er en limited edition gin, der kun frigives én gang om året, den 15. maj – på Carolus Nolet Sr. fødselsdag – med blot 500 flasker. Hver flaske er signeret og nummeret af Carolus Nolet Sr. selv.

Jeg har aldrig set en flaske Nolet’s Reserve i en dansk butik – eller for den sags skyld i en udenlandsk butik. Men hvis jeg falder over en flaske en dag, vil jeg da overveje at købe den – også selvom den står til hele 700 dollars per flaske.

Luksusgin er dyrt – med god grund

Ovenstående liste over gin i den luksuriøse og kompromisløse ende af skalaen, er præget af høje priser, men det er for de fleste ginners vedkommende berettiget.
Listen er domineret af fadlagerede produkter, der ikke overraskende fordyrer spiritussen. Vi kender det fra Whisk(e)y og cognac, hvor flasker uden problemer kan koste et par tusinde kroner.
At modne spiritus på fade er først og fremmest en investering. Fade er omkostningsfulde, og udbyttet kan først høstes et stykke ude i fremtiden. For gin overstiger lagringsperioden sjældent seks måneder, men risikoen for fejlslagen fadlagring er stor og processen svær at styre. Det kræver erfaring og kyndig håndtering at fadlagre gin, men til gengæld kan fadene tilføre meget smag og karakter til ginnen.

Fælles for alle fem ginner gælder, at de hver især har forsøgt at bidrage med noget helt unikt til ginkategorien. De kommer alle med et gennemtænkt og lækkert design med en klar, rød tråd til indholdet og brandet, så ginnen ikke bare er luksus for munden, men også for øjet. De besidder alle stor wow-faktor fra første øjekast til sidste dråbe.

Ginkategorien er blevet meget spændende de seneste par år, og det er ikke mindst takket være gin som Hernö Juniper Cask Gin, Nginious Vermouth Cask Aged Gin, Vor Barrel Aged Gin, Ferdinand’s Saar Dry Gin Goldcap og Nolet’s Reserve, der alle har været med til at hæve barren for, hvor luksuriøs gin kan være. Gin er ikke længere whisk(e)y og cognac underlegen.