Det vil uden tvivl komme bag på de fleste, men der produceres faktisk masser gin i Danmark – og meget af det er af rigtig høj kvalitet.

Klelund Premium Dry Gin – vintage 2015, Mosgaard Dry Gin, ELG Gin no. 2, Njord Gin United Natures og Copenhagen Orange Gin. Photo by Michael Sperling.

I en tid hvor ginkategorien er i eksplosiv vækst, kan det være svært at få øje på de mange lokale ginperler, der produceres rundt omkring i Danmark. Og der er faktisk tale om perler af både høj kvalitet og lokalt præg.

I skrivende stund (1. maj 2018) produceres der 83 danske ginner hos 19 ginproducerende destillerier i Danmark. Langt størstedelen af de 19 danske destillerier er såkaldte mikrodestillerier – destillationskapacitet på under 1000 liter –  der med nysgerrighed og ildhu konstant løfter barren for verdensklasse gin produceret i lille Danmark.

Selv med hele 83 forskellige danske ginner på det store ginmarked, er det endnu ikke muligt at betegne den danske ginscene som en homogen bevægelse. Til gengæld har en stor del af de 19 ginproducenter fundet inspiration i lokalmiljøet med brug af lokale ingredienser i tilsmagningen af deres gin. Således indeholder Møn Gin udelukkende lokale urter som gråbynke, sødskærm og citronmelisse som substitutter for henholdsvis peber, lakrids og citron.
På Samsø plukker Sams Island Distillery enebær og orangemyrer til deres gin, og i København går Henrik Hammer på jagt efter agern i Frederiksberg Have til sin Frederiksberg Gin.
Der er dermed masser af lokale og unikke smagsoplevelser at finde blandt de danske ginner.

Nedenfor finder du en liste over de danske ginner (listen vil løbende blive ajourført).

De danske ginproducenter og deres ginner

Braunstein
Det lille destilleri på havnen i Køge har siden 2005 brygget øl og destilleret spiritus. Det er først og fremmest et whiskydestilleri, men har igennem årene destilleret gin – både egne brands og andres brand. Website: www.braunstein.dk.

Producerer:

• Danika Gin
• Isfjord Gin
• Mikkeller Botanical Gin
• Mikkeller Navy Strength Gin
• Wenneberg Botanisk Gin – Elderflower
• Wenneberg Botanisk Gin – Raspberry

Brænderiet Limfjorden
På Sundsøre Havn i Salling ved Limfjorden har destilleriet i flere år produceret alt fra whisky, snaps og brandy. I 2017 var Brænderiet Limfjorden klar med en ginserie opkaldt efter Klitmøllers surferparadis Cold Hawaii. Website: www.braenderiet.dk.

Producerer:

• Cold Hawaii Gin with Apple
• Cold Hawaii Gin with Mint
• Cold Hawaii Gin Barrel Aged
• Brænderiet Limfjorden Fadlagret Gin (1 år på egetræsfad)

Copenhagen Distillery
Det københavnske destilleri har siden 2015 produceret whisky, akvavit, snaps og gin. Det lille destilleri er siden etableringen vokset sig større og større med flere hænder, større destillator og flytning fra Kastrup Havn til Kløvermarken.
Website: www.copenhagendistillery.com.

Producerer:

• Copenhagen Dry Gin
• Copenhagen Orange Gin
• Copenhagen Oak Gin
• Organic Spirits Gin

De 5 Gaarde
Listen af produkter fra de fem gårde Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Wedellsborg er meget lang. Heldigvis er der også blevet plads til en gin blandt kartofler, honning og rapsolie. Website: www.de5gaarde.dk.

Producerer:

• Schackenborg Dry Gin

Dyrehøj Vingaard
Det hele startede med druer tilbage i 2008, da Dyrehøj Vingaard kastede sig ud i et vineventyr. Siden da har Dyrehøj Vingaard etableret eget destilleri til produktion af både gin, whisky og drâm. Website: www.dyrehoj-vingaard.dk.

Producerer:

• Rös Gin

Fary Lochan Destilleri
Med inspiration fra Skotland begyndte Jens-Erik Jørgensen at destillere whisky i 2009. Siden har sønnen overtaget driften og sortimentet er udvidet med både snaps, akvavit og gin. Website: www.farylochan.dk.

Producerer:

• Fary Lochan Gin
• Fary Lochan Give Gin
• Fary Lochan Ginlikør

Frederiksberg Destilleri
Under Frederiksberg Rådhus ligger Danmarks nok mindste gindestilleri. Etableret af Henrik Hammer, der også står bag de to engelske ginner Geranium Gin og Old English Gin, har destilleriet siden 2017 produceret dansk gin med stort ‘G’ og lokalt præg. Website: https://da-dk.facebook.com/frederiksbergdestilleri/.

Producerer:

• Frederiksberg Dry Gin
• Klelund Single Estate Gin
• Gensyn Gin

Isle of Møn Distillery

Fra sit hjem på Møn producerer Sara og Uffe Skaaning lokalt gin tilsmagt udelukkende med urter fra Møn – og destilleret i destillatorer af få liter.
Website: www.isleofmoen.com.

Producerer:

• Isle of Møn Gin
• Isle of Møn Oak Gin

Mosgaard Whisky
Det startede med et nedlagt landbrug og drømmen om egenproduceret whisky i 2015, men siden da har Gitte og Jes Mosgaard i den grad fået smag for gin. I dag produceres der masser af gin hos Mosgaard Whisky i Oure på Fyn.
Website: www.mosgaardwhisky.dk.

Producerer:

• Mosgaard Dry Gin
• Mosgaard Tangerine Gin
• Mosgaard Oak Aged Cask Gin
• Mosgaard GinGin
• Mosgaard Red Love Gin
• HC Andersen Filippa Gin
• HC Andersen Grapewine Gin
• HC Andersen Oak Cask Gin
• Old Holte Gin

Njord Gin Distillery
Den Aarhusbaserede ginproducent startede med at producere gin hos Brænderiet Enghaven i Randers i 2014, men i 2017 tog de springet og etablerede eget destilleri i Kødbyen i Aarhus. Website: https://www.njordgin.com/.

Producerer:

• Njord Gin Mother Nature
• Njord Gin Sun & Citrus
• Njord Gin Sand & Sea
• Njord Gin United Natures
• Njord Slow Sloe Gin
• Njord Barrel Aged Gin
• + et utal af special editions

Nordisk Brænderi
Med inspiration fra sine arktiske sejladser har Anders Bilgram siden 2009 produceret alskens snapse fra sit destilleri Nordisk Brænderi i Fjerritslev. I 2014 kastede han sig over enebærspiritus med sin Nordisk Gin, og siden da er Anders blevet destillatøren bag en lang række kendte, danske ginbrands. Website: https://www.nordiskbraenderi.dk/.

Producerer:

• Nordisk Gin
• Nordisk Gin Sarek
• Nordisk Sloe Gin
• Svinkløv Gin
• Marstal Gin No. 31
• Anholt Gin
• Ask Gin
• Herbie Gin
• Herbie Export Gin
• Herbie Christmans Gin
• Il Mio Gin
• Il Mio Gin Old Tom
• Danish West Coast Gin
• Hjejle Gin
• Cornflower Dry Gin

Nyborg Destilleri / Ørbæk
Det Ørbæk-ejede Nyborg Destilleri i det tidligere lokomotivværksted på havnen i Nyborg har en destillationskapacitet på hele 2 x 4000 liter – og er dermed det største destilleri i Danmark. Nyborg Destilleri producerer primært whisky, men lancerede i 2017 en ginserie inspireret af Fyn. Website: https://nyborgdestilleri.com/. 

Producerer:

• Dew Gin
• Frost Gin
• Mist Gin
• Fionia Gin
• Henri No 26 Organic Gin
• Henri No 57 Organic Gin
• Øko Hemp Gin
• Falsled Gin

Radius Distillery
Et stenkast fra Stenløse på Sjælland har Radius Distillery siden foråret 2017 eksperimenteret med destillering af gin og anden spiritus. Nøgleordene er nysgerrighed og godt håndværk, og fremgangsmåden er legende og aldrig kedelig.
Website: https://www.radiusdistillery.com/.

Producerer:

• Radius Lab Batch No. 5
• Radius Lab Batch No. 10
• Radius Lab Batch No. 16
• Radius Lab Batch No. 18
• Radius Lab Batch No. 21
• Radius Lab Batch No. 23

Sams Island Distillery
Med nøgleord som ‘enkelhed’ og ‘balance’ præsenterede Samsøs helt eget destilleri, Sams Island Distillery, i 2017 en egnspræget gin tilsmagt med blandt andet lokale enebær og håndplukkede orangemyrer. Website: https://www.samsisland.dk/.

Producerer:

• Sams Island Gin

Spritfabrikken Thylandia
Fra Danmarks første nationalpark, Nationalpark Thy, producerer Spritfabrikken Thylandia et væld af forskellig spiritus inspireret af lokalområdet og en ganske simpel og traditionel gin. Website: http://thylandia.dk/.

Producerer:

• Thylandia Gin

Stone Grange Craft Distillery
Det startede med akvavit, men i 2016 udvidede ejer og destillatør Henrik Elsner produktionen i Fredensborg med ginserien ELG Gin – er et levende bevis på, at en enkelt opskrift sagtens kan resultere i kompleks spiritus. Website: http://stonegrange.dk/.

Producerer:

• ELG Gin No. 1
• ELG Gin No. 2
• ELG Gin No. 3
• ELG Gin No. 4
• ELG Christmas Gin
• Jim & Tony Gin

Søbogaard
Søbogaard er nok bedst kendt for deres økologiske sodavandsserie, men siden 2005 har Søbogaard faktisk produceret den økologiske gin Djøn, samt et hav af andre økologiske spiritusprodukter. Website: http://www.soebogaard.dk/.

Producerer:

• Djøn

Sønderborg Distillery
Under sloganet “Dit lokale brænderi. Økologisk spiritus og sønderjysk håndværk. En unik smagsoplevelse.” åbnede Sønderborg Distillery i forået 2018 med lanceringen af deres første produkt, Als Gin. Website: http://sonderborgdistillery.com/.

Producerer:

• Als Gin

Trolden Bryghus og Destilleri
Siden 2011 har Trolden Bryggeri i Kolding destilleret spiritus sideløbende med deres ølbryggeri. Der har primært vært tale om whisky lavet på en egenproduceret alkoholbase fra dansk byg, men der har også været lidt tid til at lege med både rom, vodka og gin. Website: https://www.trolden.com.

Producerer:

• Trolden Copperpot Gin
• Mols Bjerge National Park Gin
• Enebærbjørn – Den Klodsede Bjørn
• Anholt Island Gin

Østersøens Brænderi
Armeret med en 200-liters destillator ved navn Lilly har Østersøens Brænderi i Rønne på Bornholm produceret klassisk London Dry Gin med et nordisk tvist ved brug at blandt andet æbler, lyng, hindbærblade og havtorn. Website: http://braenderi.dk/. 

Producerer:

• Østersøens Brænderi Premium Dry Gin

ELG Gin no. 1. Photo by Michael Sperling.

Under sloganet “Mindre pis, mere gin” fik Anholt sin helt egen gin i 2017. Lavet med håndplukkede enebær fra øen Anholt i Kattegat er Anholt Gin en af Danmarks absolutte ginperler med stort egnspræg og masser af personlighed.

2017 var et stort år for danskproduceret gin med mange nytilkomne ginner på markedet. Med producenter som Nordisk Brænderi, Thylandia og Brænderiet Limfjorden er Nordjylland Danmarks storleverandør af håndlavet gin, men de danske småøer er rigtig godt repræsenteret efterhånden med Sams Island Gin fra Samsø, Østersøens Brænderi Premium Dry Gin fra Bornholm og Anholt Gin fra, ja næsten i hvert fald, Anholt.

Anholt Gin blev lanceret i februar 2017 af Jakob Kjærgaard og musikeren Thøger Dixgaard, og selvom den faktisk bliver destilleret hos Nordisk Brænderi i Fjerritslev i Thy, er der tale om en gin med masser af egnspræg fra den lille ø i Kattegat.

Anholt Gin underdriver ikke, når de på websitet skriver “Du fornemmer hurtigt, at de enebær, der er brugt til Anholt Gin, er unikke og at de kommer fra et ganske særligt sted.“ Enebærrene er selvfølgelig plukket på Anholt, og ligesom i Italien, Bulgarien og Ukraine, hvor enebær til gin typisk kommer fra, foregår plukning af enebær altid ved håndkraft. På Anholt foregår indsamlingen af enebær til Anholt Gin ved hjælp af frivillige plukkere. Således plukkede 40 frivillige hele 143 kilo Anholt-enebær i efteråret 2017.

LÆS OGSÅ: Se listen over alle de danske ginproducenter og deres ginner

De håndplukkede enebær sendes til Nordisk Brænderi i Nordjylland, hvor de destilleres sammen med ginnens tre øvrige botanicals: kvanrod, korianderfrø og citronskal.
I hænderne på Nordisk Brænderis kyndige ejer og master distiller, Anders Bilgram, produceres Anholt Gin side om side med alskens andre ginner på destilleriets to håndlavede Müller Brennereianlagen Aroma-destillatorer fra Schwarzwald i Tyskland. Afslutningsvis fortyndes gindestillatet med vand fra Anholts ørken ned til den endelige alkoholstyrke på 45,3% vol. og tappes i en lille, mørk 0,5-liters flaske.

Billede: Nordisk Brænderi i Fjerritslev i Thy. Photo by: Michael Sperling

Tasting notes

Anholt Gins løfte om “Mindre pis, mere gin” bliver utvivlsomt indfriet, når man stifter nærmere bekendtskab med flaskens indhold. Ligesom opskriften er smagskomponenterne enkle, men overraskende effektfulde.

Duften er domineret med enebær, en stor, kraftig fyrrenål og sprød citrus. Ganske klassisk næse, faktisk.

Hele vejen fra start til slut er smagen i Anholt Gin lige så stor som den er blød. Og ligesom i duften er der enebær for alle pengene. En stor, fed, flot og fyldig enebær tordner frem ved første kontakt. Dernæst en let tørhed fra kvanroden, mildnet med frisk og sprød citrus.
Smagen er hele vejen lige så stor som den er blød – helt ud i eftersmagen.

Anholt Gin & Tonic

Anholt Gins simple komponenter og store enebærsmag gør den ret alsidig, når tonicvandene skal hives frem. Man kan snildt gå den klassiske vej med Fever-Tree Indian Tonic eller Thomas Henry Tonic, garneret med en lime- eller citronskive. Det giver en utrolig flot G&T, som langt de fleste vil være glade ved.

Det er, hatten af, en af de bedste G&Ts, man kan mikse på en dansk gin.

Hvis man virkelig vil imponere gæsterne en lørdag aften, skal man mikse Anholt Gin med en mere urtet tonicvand som Erasmus Bond Botanical Tonic eller Fever-Tree Mediterranean Tonic, og garnere med enten rosmarin og citron, enebær og citron eller lime og timian.
De urtede noter fra tonicvandene tilfører drinken en ekstra smagsdimension, som bare klæder Anholt Gin ufattelig godt. Det er, hatten af, en af de bedste G&Ts, man kan mikse på en dansk gin.

Konklusion

Anholt Gin er en “Mindre pis, mere gin”-oplevelse. En gin med stort ‘G’-oplevelse. Og ikke mindst en stor, dansk smagsoplevelse.

Med det store boom vi har set i kategorien af danskproduceret gin de seneste år, er det en kæmpe fornøjelse at se, at passionerede folk rundt om i Danmark stadig tør lave gedigen enebær-gin, og samtidig formår at give ginnen det egnspræg, det særpræg og den personlighed, der gør den unik ved siden af hundredvis af andre ginner på butikshylderne. Ja, det er en arbejdskrævende process at indsamle lokale enebær på Anholt, men det er uden tvivl det hele værd. De lokale enebær er hjertet af Anholt Gin.

Flasken til denne anmeldese er venligst doneret af Jakob Kjærgaard fra Anholt Gin. Mange tak for det.

KONKURRENCE. Sommeren nærmer sig og gintørsten stiger. Nu har du mulighed for både at sikre sommerferielæsningen og samtidig få inspiration til dine sommerdrinks med Christian Wendelboes bog ‘Danske gin og ginmagere’.

Med mindst 77 forskellige danske ginner på markedet i skrivende stund har den danske ginscene aldrig været større. I sin bog ‘Danske gin og ginmagere’ udforsker Christian Wendelboe det blomstrende danske ginmarkeds mange aktører. Masser af gin, masser af drinks og masser af gode råd om gin og gin og tonics fra den erfarne bartender.
Så er du lidt af en ginnørd eller bare ramt af en utrættelig gintørst og enorm nysgerrighed på ginnens nye verden, er ‘Danske gin og ginmagere’ et must for dig. Og heldigvis kan du vinde den kvit og frit ved at deltage i En Verden af Gins konkurrence ved at svare rigtig på nedenstående spørgsmål inden den 31. maj 2018 kl. 12.00.

Svar rigtig på følgende spørgsmål:

Hvilket dansk destilleri producerer Marstal Gin No. 31?

Svarmuligheder: A: Njord Gin Distillery, B: Nordisk Brænderi, C: Braunstein

Konkurrencen er slut. Vinderen får direkte besked.  

Konkurrencen lukker torsdag den 31. maj 2018 kl. 12.00. Vinderen får direkte besked via email.

En Verden af Gin afslutter maj måneds fokus på dansk gin med en master class i Aarhus, når Njord Gin forener Michelin-mad og verdensklasse cocktails i et eksklusivt arrangement den 2. juni.

Under overskriften “Fra Nyborg til New York – den moderne ginbølges lokale perler” afholder En Verden af Gin en master class om den igangværende – og verdensomspændende – trend med at give gin et lokalt præg fra det område, hvor den bliver lavet. Det kan være ved brug af særlig, lokale ingredienser eller en speciel slags vand fra lokalområdet. Alt sammen for at skabe unikke ginner, der skiller sig væsentlig ud fra mængden, lavet med stolthed for hjemegnen og det gode håndværk for øje.

Njord Gin forener Michelin-mad og verdensklasse cocktails i et eksklusivt arrangement

I løbet af denne master class smager vi på forskellige egnsginner fra Njord Gin, der er parret med små retter udtænkt til lejligheden af Michelin-kokke fra Gastromé.

Master classen er en del af det storstilede gastronomiske projekt, Gin & Jazz, hvor Njord Gin er gået sammen med den aarhusianske restaurant Gastromé om en eksklusiv aften i destilleriets smukke lokaler fyldt med Michelin-retter fra restaurant Gastromé, udsøgte gin-cocktails fra Njord Gin, master class ved En Verden af Gin og live jazz – alt sammen i Njord Gins destilleri i Aarhus.

Du kan læse meget mere om det eksklusive Michelin-arrangement og tilmelde dig her: https://www.primaevent.dk/ginandjazz/ 

Efter 3,5 års fravær genopstod Copenhagen Gin Walk med en hyldest til de gode danske håndværksginner og den eminente københavnske cocktailscene.

Aftenens hovedpersoner: Nordisk Gin, Radius Lab Batch no. 18, Il Mio Gin og ELG Gin no. 1. Photo by Michael Sperling. 

Alt imens København stille og roligt blev fyldt til bristepunktet med spændte tilskuere til den forestående royale karettur gennem København i forbindelse med fejringen af H.K.H. Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag mødtes 24 lige så spændte gin walkers til en længe ventet Copenhagen Gin Walk. Forude lå en eftermiddag med besøg hos fire af Københavns bedste cocktailbarer, hvor bartenderne skulle fortolke hver deres danske gin i en cocktail – alt sammen arrangeret af En Verden af Gin.

LÆS OGSÅ: Se listen over alle de danske ginproducenter og deres ginner

Arrangementet blev skudt i gang på ginbaren The Bird and The Churchkey på Gammel Strand med en ginsmagning med de fire danske ginner, som deltagerne skulle møde på turens rute: Nordisk Gin, Radius Lab Batch 18, Il Mio Gin, ELG Gin no. 1. Alt sammen ledsaget af en Gin & Tonic lavet med den blomstrede Nordisk Gin, Fever-Tree Indian Tonic, salvie og hindbær.

Andet stop på turen var K-Bar på Højbro Plads, hvor Københavns ukronede cocktaildronning, Kirsten Holm, og bartender Helena Johansson fortolkede den delikate æblegin Radius Lab Batch no. 18 i et twist på deres ‘Ei Blot til Lyst’-cocktail med Radius Lab Batch 18, danskvand, citronsaft og timian, mynte, korianderblade.

Tredje stop på ruten var Brønnum på Kongens Nytorv, hvor bartenderne fortolkede den italienskinspirerede danske gin Il Mio Gin i cocktailen Charger med Il Mio Gin, Seeplip, økologisk gulerod- og æblejuice, safransirup, citronsaft og ginger beer.

Fjerde og sidste stop på denne ottende omgang af Copenhagen Gin Walk var den nyåbnede cocktailbar på Christianshavn, 1408, hvor alle cocktails laves med nordiske ingredienser – og allerhelst fra Bornholm – ligesom hos naboen, Michelin-restauranten Kadeau.
Barchef Michael Olsson havde valgt at fortolke den sprøde ELG Gin no. 1 i cocktailen 21st Century med ELG Gin no. 1, stikkelsbærjuice, agernlikør og gulerodsgarniture – serveret med et udvalg af 1408’s eminente barsnacks.

4 danske håndværksginner, 4 verdensklasse københavnske cocktailbarer, 24 gin walkers, 1 royal fødselsdagsparade og 0 skybrud. Copenhagen Gin Walks hyldest til de danske håndværksginner gik over al forventning. Tak til The Bird and The Churchkey, K-Bar, Brønnum og 1408 og alle bartenderne for lege med. Og tak til de 24 modige gin walkers for at tage med på turen. Lad os gøre det igen!

Under overskriften Gin & Jazz afholdte Prima Event sommertaffel i Njord Gin Distillerys lokaler i Sydhavnen i Aarhus. Komplet med gincocktails, Michelin-mad og jazz.

Lørdag var en helt særlig dag i Aarhus. Ikke bare fordi, byen var indhyldet i alle regnbuens farver i forbindelse med Aarhus Pride-festen. Næ, Aarhus var også vært for et overdådigt gin-, mad- og jazz-arrangement, hvor den røde tråd gennem hele aftenen var parringen af cocktails og mad.

Under overskriften Gin & Jazz var Prima Event gået all-in på gastronomisk forkælelse. Det var en smuk symbiose af lækre cocktails fra Njord Gins bartenderteam, udsøgt mad fra Aarhus’ Michelin-belønnede Restaurant Gastromé og søde toner fra Flying Jazzman Quintet.

Master class om egnspræg i gin

Aftenen blev indledt af en master class om den moderne gins øgede fokus på kvalitet, håndværk og egnspræg – udført af undertegnede. Med udgangspunkt i Njord Gins eksperimenterende tilgang til gin, kom man hele verden rundt i nationale og regionale forskelle i produktionen af gin.
I løbet master classen blev der serveret tre særlige versioner af Njord Gin:

• Njord Gin – Sun and Citrus nedvandet med birkesaft
• Njord Gin – Sand and Sea infuseret med rav
• Njord Gin Barrel Aged lavet ved blending af to år lagret Njord Gin – Mother Nature på fade fra Stauning Peated Whisky og Stauning Young Rye

Alt sammen ledsaget af snacks fra Restaurant Gastromés kyndige kokkehold.

Fem himmelske retter

Aftenens hovedattraktion var selvfølgelig den femretters menu udtænkt af Restaurant Gastromés kyndige og legesyge hoveder:

Jutlandic 75 med slåenginbobler
Snacks. Fish & chips / Papadum med citronmayo og rogn / Tamago på andeæg med ål og purløg.

Røget Gin & Tonic
Tun – rød grape – kinaradise.

Kefirbaseret maritim gin fizz
Helleflynder – brøndkarse – jordskok og skilt sauce på kefir.

Njordgroni med gin fra whiskyfade
Coté de boeuf – spæde rødbeder – sauce med sæsonens bær og grillet indmad på enebær.

Njord’s Coffee Alexander med Sydhavnsbønner
Kaffemarengs og rulle med karamelmousse og kaffegele – Koldbrygget kaffe is med ristet kakaoskal og bitter chokolade og kondenseret mælk.

Fra røget Gin & Tonic og grapefrugtmarineret tun til jyllandnificeret French 75 og andeæg med ål. Aftenens menu var ganske imponerende og pokkers gennemtænkt.
Det er ikke ret tit, man bliver præsenteret for en femretter menu ledsaget udelukkende af cocktails. Det er ærgerligt, for det kan byde på store smagsoplevelser. Exhibit A: Njordgroni lavet med fadlagret gin og slåenbærgin matchet med Coté de boeuf, kartofler, bærsauce og rødbeder.
Selvom jeg er en stor fan af den klassiske, italienske negroni-cocktail, havde jeg ikke set det match for mig. Men cocktailens appelsinbitterhed stod skarpt til det røde kød. Genialt.

Efter sådan en oplevelse, er det altid svært at vende tilbage til hverdagen. I aften står den på pasta og kødsovs – naturligvis ledsaget af negroni. Jeg har høje forventninger til den kombination. Måske for høje.

Tak til Team Njord Gin, Team Restaurant Gastromé og Team Prima Event for en forrygende aften.

Fra rendyrket vintagegin til blending og lagring i verdens første æggeformede fad. Siden 2008 har Cognac Ferrand med deres Citadelle Réserve Gin gang på gang hævet barren for fadlagring af gin.

Der er efterhånden en del ginproducenter, der lagrer gin i tønder. Her på sitet har jeg både skrevet om Beefeater Burrough’s Reserve og Hernö Gin Juniper Cask og mange flere. Men den første til at lancere en fadlagret gin på markedet var franske Cognac Ferrand, der siden frigivelsen af den første Citadelle Réserve Gin i 2008 over flere omgange har hævet barren for fadlagring af gin.

Udgangspunktet for Citadelle Réserve er den oprindelige Citadelle Gin (lanceret i 1996), hvis inspiration kom fra Ludvig 16.s sagnsombundne destilleri fra 1775. Udstyret med tolv skinnende kobberdestilatorer skulle det legendariske destilleri i citadellet i den nordfranske by Dunkerque levere verdensklasse genever til hele det franske kongerige. Det hele styrtede selvfølgelig til jorden med Den Franske Revolution (1789-1799) og henrettelsen af blandt andre Ludvig 16. Tilbage var kun fortællingerne om et overdådigt destilleri, helt i Ludvig 16.s ånd.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Citadelle No Mistake Old Tom Gin.

Opskriften til den oprindelige Citadelle Gin er inspireret af de ingredienser, man typisk benyttede på destillerier ved Ludvig 16.s tid. Den endelige opskrift landede på 19 botanicals – et usædvanligt højt antal i 1996: enebær, orrisrod, violrod, korianderfrø, mandler, citronskal, appelsinskal, kvanrod, kardemomme, muskat, cassiabark, kanel, fennikelfrø, paradiskorn, Javapeber, lakridsrod, spidskommen, stjerneanis og sommersar. Alle 19 botanicals destilleres ved åben ild sammen med neutral alkohol fra hvede i Cognac Ferrands ni traditionelle Petite Charentais pot stills på hver 2500 liter. Den endelige gin nedvandes til 44% vol.

Citadelle Réserve startede som vintagegin (2008 – 2012)

Da Citadelle Réserve første gang så dagens lys i 2008, var der tale om en vintagegin, der ændrede sig fra årgang til årgang – både i opskrift og i produktionsmetode. Den var i al sin enkelthed en fadlagret udgave af Citadelle Gin, men intet forbliver så simpelt, når der er tale om en fransk ginpioner fra Cognac-området.

I de efterfølgende år blev der eksperimenteret i en grad, der var helt uset i ginsammenhænge på det tidspunkt. Fra 2008 og frem til 2012 blev Citadelle Réserve frigivet én gang om året med små og store variationer – såkaldte vintage-årgange. Lagringsperioden, fadenes træsorter, forkulningsgraden og opskriften på ginnen ændrede sig en anelse fra år til år. Fx blev der i 2010 tilføjet ekstra meget viol, orrisrod og peber til opskriften.
I vintage 2012 blev der tilføjet tre nye botanicals til de oprindelige 19 fra Citadelle Gin: Yuzufrugt, Génépi og kornblomst. Og så steg alkoholprocenten fra 44 til 44,7.

Billeder: Cognac Ferrands destilleri i Cognac med de ni Petite Charentais pot stills på hver 2500 liter. Photos by Michael Sperling.

Blended fadlagret gin (2013 – 2017)

Med ønsket om at gøre Citadelle Réserve Gin til en fast del af Cognac Ferrands ginportfolio, ensarte produkterne, opnå konsistente årgange og tilpasse produktionen til den øgede efterspørgsel, blev Citadelle Réserve Gin relanceret med nyt flaskedesign og produktionsmetode i 2013. Citadelle Réserve overgik fra at være en vintagegin til at være en blended gin, lavet ved at blande gin lagret fra forskellige typer af fade. Ikke mere vintage. Personligt er jeg vild med vintage gin, men hvis man ønsker ensarte årgangene, er blending-metoden da en af de mere arbejdstunge måder at gøre det på – og det kan jeg godt lide.

Afrundet i æggeformet fad (2018 – )

Men bare fordi Cognac Ferrand ensartede produktionen af Citadelle Réserve Gin, behøver det jo ikke at betyde, at udviklingen af ginnen står stille.
Inspireret af Citadelle Réserve Gin Vintage 2012 genindførte Alexandre Gabriel, ejer af og Master Distiller hos Cognac Ferrands, i 2017 de tre botanicals Yuzufrugt, Génépi og kornblomst, så det totale antal botanicals i Citadelle Réserve Gin landede på 22.
Efter destillationen lagres ginnen nu i fem måneder i seks forskellige typer af fade: kirsebærtræ, morbærtræ, acacietræ, valnøddetræ, franske egetræsfade der tidligere har været anvendt til opbevaring af Pineau de Charentes, og franske egetræsfade der tidligere har været anvendt til opbevaring af Cognac på lagringsloftet på Chateau Bonbonnet – Cognac Ferrands hovedkvarter.

The Ovum på 2000 liter til afrunding af Citadelle Réserve Gin. Photo by Michael Sperling.

Gin fra de seks fade som blendes sammen i The Ovum. Photo by Michael Sperling.

I 2017 erhvervede Cognac Ferrand ligeledes et 2000-liter stort og 2,45 meter højt, æggeformet fad kaldet The Ovum, hvor ginnen fra de seks fade blendes og afrundes i en kortere periode.
Fadet er udviklet af den lokale Cognac-bødker Tonnellerie Taransaud eksklusivt for Cognac Ferrand. Én Ovum består af nøje udvalgte egetræsstave fra rundt regnet 300 forskellige træer, og dens helt særlige æggeform skaber en naturlig, konstant men stille konvektion af ginnen inde i fadet.

Ifølge Alexandre Gabriel kan dette særlige æggeformede fad noget helt særligt:

– This unique aging method intensifies the citrus notes of Citadelle Reserve Gin and creates an elegant softness in the mouth.

Ved tapning fortyndes det fadlagrede gindestillat til den endelige alkoholprocent på 45,2% vol.

Tasting notes

Fra første øjekast er man ikke i tvivl om, at der er tale om en fadlagret gin. Citadelle Réserve Gin er let gylden, næsten strågul, i farven.

Næsen er præget af en klar fyrrenål, aromatisk citron og blomstret appelsinskal, nyfældet træ (a la et savværk), krydret peber og kanel og let urtethed i retning af timian.

I munden har Citadelle Réserve en cremet tekstur og ret kompleks smag ledt af en elegant enebær, fremtrædende citron og appelsinskal, og efterfuldt af både blomstrede noter i retning af lavendel og viol. Fadpræget er tydeligt uden at være påtrængende med vanilje og vådt træ lige for.
Eftersmagen en lang med frisk fyrrenål, let krydret med peber, kanel og anis samt lavendel.

Citadelle Réserve Gin i cocktails

Normalt vil jeg fraråde, at man benytter en fadlagret gin i Gin & Tonics. Der går bare en masse detaljer fra lagringen tabt, når ginnen blandes med tonicvand. Men når det kommer til lige præcis Citadelle Réserve Gin, lavede jeg for nogle år siden en gintonic mikset med Fever-Tree Indian Tonic og garneret med revet tongabønne på toppen. Vaniljenoterne fra egetræet, og appelsin-, viol- og kardemommenoter fra ginnen passer perfekt til de eksotiske, søde bønner.
Prøv også et miks med Citadelle Réserve Gin, Thomas Henry Tonic, en stjerneanis og 3-4 enebær.

Bedst er Citadelle Réserve nok i cocktails som Martini. Jeg foretrækker et miks med Dolin Vermouth Blanc i blandingsforholdet 6:1 (jeg kan godt lide stærke Martinis) garneret med et citrontwist, hvor ginnens florale noter fremhæves på fornemste vis.

Jeg er også ret vild med Citadelle Réserve i en Bee’s Knees. Shake 6 cl. Citadelle Réserve Gin, 3 cl. friskpresset citronsaft, 3 cl. honning sammen med is i en shaker. Strain indholdet ned i et afkølet cocktailglas. Pynt med med et citrontwist. Fuldstændig magisk match mellem honningen og de blomstrede noter i ginnen.

Konklusion

Jeg har længe haft et godt øje til Citadelle Réserve Gin. Den første fadlagrede gin jeg købte, var en vintage 2012. Derefter gik jagten ind på at finde de øvrige årgange. Det lykkedes mig dog aldrig, men i skrivende stund har jeg både en vintage 2009 og en vintage 2010 stående i skabet. 2012’eren er forlængst drukket, og de to andre er godt på vej i samme retning.

Men det var med en anelse skuffelse, at jeg i 2013 modtog nyheden om, at Cognac Ferrand gik bort fra deres vintage-frigivelse, for der er noget smukt ved disse unikke og meget begrænsede årgange, der ændrer sig fra år til år. Alligevel har Cognac Ferrand med Alexandre Gabriel i spidsen formået at føre an i den fadlagrede ginkategori. Senest med indførelsen af både blendingen af de seks forskellige træfade og ikke mindst det ufattelig smukke Ovum-fad. Om The Ovum overhoved gør en forskel for smagen, kan jeg ikke med sikkerhed sige ja til. Men imponerende er det. Alexandre Gabriel tror på dets evner, og er gået all-in. Om ikke andet har han i hvert fald endnu engang hævet barren for fadlagret gin – både når det kommer til produktionsmetode og storytelling i markedsføringen af ginnen.

Disclaimer: I maj 2018 besøgte jeg Cognac Ferrand i Cognac sammen med den danske importør af Citadelle Gin, Juul’s Vin & Spiritus. Min indgående viden om produktionsprocessen af Citadelle Gin og billederne ovenfor stammer fra dette besøg. Men ginnen anvendt til denne anmeldelse har jeg selv betalt.

En stor skikkelse på den danske ginscene har etableret eget mikrodestilleri på Frederiksberg ved København og skabt en gin med et lille, lokalt, frederiksbergsk twist inspireret af bydelens grønne oaser.

De seneste års eksplosive vækst i lokale mikrodestillerier er endelig kommet til den københavnske kommune Frederiksberg. Det nye Frederiksberg Destilleri joiner dermed hovedstadens to andre  ginproducerende destillerier (anno sommeren 2018): Copenhagen Distillery ved Kløvermarken på Amager og Empirical Spirits på Refshaleøen.

Det er den lokalkendte ginentusiast Henrik Hammer, der har taget initiativ til Frederiksberg Destilleri. Hvis navnet Henrik Hammer lyder bekendt, kan det meget vel være fordi, selv samme mand i 2009 skabte den højtelskede Geranium Gin og den historiske Old English Gin i 2012. Så det er ikke hvem som helst, der har bragt ginproduktionen helt ind i hjertet af Frederiksberg; helt ind på Frederiksberg Rådhus, faktisk.

LÆS OGSÅ: Se listen over alle de danske ginproducenter og deres ginner

Da Henrik Hammer i 2009 skabte både Geranium Gin og Old English Gin (og Klelund Premium Dry Gin i 2015) var det med en dyb respekt for ginnens regel nummer ét: gin skal fortrinsvist være tilsmagt med enebær. Så længe dén regel bliver overholdt, kan der leges lige så tosset, man vil. I Henriks Geranium Gin sætter de blomstrede geraniumblade et stort præg på den ellers så citrusfriske smag; og i vanlig old tom-stil er det søde element markant i den kardemomme-krydrede Old English Gin.

Billeder: Henrik Hammer. Nederst: Frederiksberg Rådhus. Photo by Michael Sperling.

Med Frederiksberg Dry Gin er Henrik Hammer nu tilbage i samme spor med en solid, enebær-præget London Dry Gin – men denne gang med et lille, lokalt, frederiksbergsk twist inspireret af bydelens grønne oaser.

Ginnen produceres under interimistiske forhold under Frederiksberg Rådhus. Lokalerne deler Frederiksberg Destilleri med Frederiksberg Bryghus og restaurant Belis. Her har Henrik Hammer og hans husdestillatør Kristian Kramp siden sommeren 2017 destilleret ultra small batch gin og akvavit på først en 3-liters alembic kobberdestillator opvarmet på en helt almindelig kogeplade. I maj 2018 opskalerede de produktionen til en 30-liters portugisisk kobberdestillator.

Billede: Den 3-liters destillator hos Frederiksberg Destilleri. Photo by Michael Sperling.

Frederiksberg Dry Gin er tilsmagt med syv botanicals: enebær, korianderfrø, skrællen af pink grapefrugt, vild kvanrod, lakridsrod, friske lavendelblomster fra Landbohøjskolens have, og agern fra de store, flotte egetræer i Frederiksberg Have. De syv botanicals bliver destilleret hver for sig i den lille destillator og til sidst blended sammen og nedvandet til den endelige alkoholstyrke på 44% vol.

Tasting notes

Ved første kontakt synes Frederiksberg Dry Gin som en typisk Dry Gin i duften. Næsen er fyldt af krydret enebær og citrus, og det tager lidt tid, før ginnens svage, florale noter kommer frem.

Teksturen er blød og let cremet, nærmest olieret, og smagen er først og fremmest enebærkrydret med korianderfrø og sprød citrus umiddelbart efter. Svage noter af blomst, nød og rod afløses i eftersmagen af en mild sødme fra enebær og lakridsrod.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Copenhagen Dry Gin

Frederiksberg Dry Gin & Tonic

Når det kommer til anvendelsen af Frederiksberg Dry Gin, anbefaler Henrik Hammer selv at mikse med den angosturabark-krydrede Fever-Tree Aromatic Tonic med enten skal eller en skive fra en grapefrugt. Og det giver rigtig god mening. Grapefrugt er bare utrolig velegnet som garniture i gintonics – i langt de fleste tilfælde. Jeg vil til enhver tid vælge grapefrugt frem for citron til en gintonic.

Ønsker du at fremhæve ginnens svage blomsternoter, vil jeg anbefale et miks med Fever-Tree Indian Tonic og appelsinskal. Der er mange blomsternoter at finde i appelsinskal – primært rosennoter – men det går alligevel ret godt til Frederiksberg Dry Gin.

Er man så priviligeret at have adgang til frisk lavendel, kan jeg varmt anbefale at mikse Frederiksberg Dry Gin med Fever-Tree Elderflower Tonic, pyntet med en lavendelkvist. Det er vildt blomstret, men det fungerer fortryllende godt.

Konklusion

I en tid hvor nytilkomne ginproducenter synes at gå mere op i at skille sig ud fra mængden end at lave enebærtilsmagt spiritus, er det en fornøjelse at se, at Henrik Hammer holder fast i sit mantra om at lave ordentlig gin, der rent faktisk smager af enebær. Det er simpelthen så vigtig med folk som Henrik, der viser vejen og viljen, så hele ginkategorien ikke undergraves af forskellige varianter af tilsmagt vodka i forklædning som gin.

Frederiksberg Dry Gin er på mange måder en straight-up, no-nonsens gin. Enkel og ligetil. Når det kommer til det lokale præg i Frederiksberg Dry Gin, kunne man godt ønske sig, at det frederiksbergske udtryk fik noget mere plads. De lokale botanicals er meget underspillet i smagen, så langt de fleste forbrugere vil formentlig overhoved ikke opdage tilstedeværelsen af hverken lavendel og agern i ginnen. Det er noter, der er forbeholdt kendere og ginnørder som undertegnet, der nørder sig ned i detaljen. Det er faktisk lidt ærgerligt, for jeg er ret sikker på, at mange flere vil forelske sig Henrik Hammers lille, lokale ginperle, hvis bare lavendelen var en anelse mere tydelig. Præcis som de har gjorde det med Geranium Gin.

Flasken til denne anmeldelse er købt hos Juuls Vin & Spiritus på Frederiksberg.

Den 12. oktober holder jeg en eksklusiv ginaften i det smukke Elværket i Åbyhøj ved Aarhus med et program fyldt med højdepunkter fra mine mange ginrejser rundt om i verden.

Gin er ikke bare blevet stort i Danmark. Det er en verdensomspændende trend, der har givet os den ene lækre gin efter den anden. Med udgangspunkt i mine mange ginrejser rundt om i verden inviterer jeg og Prima Event til en aften spækket med det bedste gin fra ind- og udland. Smagningen vil være spækket med førstehåndsberetninger og insiderviden fra nogle af de bedste ginner i verden.

Det hele foregår den 12. oktober i det smukke Elværket Åbyhøj. Kom og oplev den intime og fantastiske stemning i det gamle flotte elværk fra 1913.

TILMELD dig arrangementet her.

Aftenens program

Vi starter aftenen med en omgang lækre tapas, så der er lidt i maven inden vi går i gang med at smage på lækkerierne.

Ginprogrammet:
Holland – BOBBY’S GIN
Tyskland- FERDINAND’S SAAR
Frankrig – G’VINE
Australien – FOUR PILLARS
Sverige – HERNö GIN
Finland – KYRÖ
Spanien – GIN MARE
Tyskland – MONKEY 47
Island – Vor Gin

Tidsplan:
18.00 Dørene åbner
18.30 Tapas og G&T
19.30 Ginsmagning
21.30 Det vil være muligt at købe flere G&T til tonerne af DJ Prima
23.30 Tak for i aften

Priser:
Earlybird til og med 9. September:
Ginsmagning – 299 kr.
Ginsmagning og tapas – 399 kr.

Normal pris fra 10. September:
Ginsmagning – 349 kr.
Ginsmagning og tapas – 449 kr.

TILMELD dig arrangementet her.

Siden 1919 har den bittersøde cocktail Negroni begejstret verden over. Kester Thomas og En Verden af Gin indbyder til Negroni-aften fyldt med historiefortælling, tips, tricks og servering af tre meget forkellige fortolkninger af en Negroni.

Hvad der startede som en bestilling af en Americano ”with a bit more kick”, er siden blevet til ikke bare Grev Camillo Negronis yndlingscocktail men en højt elsket cocktail blandt mange. Siden 1919 har den italienske, bittersøde cocktail Negroni gået sin sejrsgang verden over.

Som den første cocktail i serien “Classics, twists and turns”, dykker cocktailbaren Kester Thomas og En Verden af Gin ned i historien bag en klassisk cocktail. Denne gang skal vi høre historien bag Negroni, tale modernisering og bartenderens frihed til at sætte sit personlige præg på cocktailen, og så skal vi smage tre forskellige versioner af en negroni: den klassiske, den potente og den friske. Alt sammen kyndigt ført af ginnørd numero uno, Michael Sperling, og ejer og bartender hos Kester Thomas, Erwan Le Bonniec.

Arrangementet foregår den 13. september kl. 19.00 hos Kester Thomas, Studiestræde 9, 1455 København.

Tilmeld dig arrangementet her.

Det blev den hongkongske bartender Slamet Haryadi fra M bar på Mandarin Oriental i Hong Kong, der løb med førstepladsen ved Hernö Gin Cocktail Awards 2018.

For sjette år i træk afholdte svenske Hernö Gin sin årlige Cocktail Awards. Tretten bartendere fra henholdsvis Australien, Hong Kong, Macau, Italien, England, Sverige, Norge og Danmark var inviteret til Höga Kusten, godt 500 kilometer nord for Stockholm, for at dyste i en af de mest udfordrende bartenderkonkurrencer i verden.

LÆS OGSÅ: I audiens hos Jon Hillgren, Hernö Gin.

I løbet af en seks timer skal de tretten bartendere udtænke og kreere en cocktail lavet med ingredienser de selv har plukket på det 295 meter høje bjerg Skuleberget midt i det UNESCO-udpegede område Höga Kusten. Til rådighed har de et sparsomt udendørskøkken, vand, honning og vintageginnen Hernö High Coast Terroir Gin, der i år var tilsmagt med de fem håndplukkede, lokale ingredienser enebær, grannåleskud, hyldeblomst, rønnebær og ølmalt fra Hernö Gins nabobryggeri Lockeby Bryggeri.

Hernö Gin Cocktail Awards er den ultimative udfordring for enhver bartender, som normalt arbejder med ingredienser, der kan købes i alverdens supermarkeder. Men at smage sig gennem en svensk underskov i jagten på den perfekte, velbalancerede cocktail er ikke for enhver. Det kræver erfaring med håndværket, kreativitet og en stor portion fantasi for at skabe en cocktail, der rent faktisk fungerer.

Og hvad finder man så på Skuleberget? I år gik bartenderne især efter blåbær, tyttebær, rønnebær, gran, enebær og skovsyre, men flere bartendere havde kastet sig ud i mere alternative ingredienser som røde myrer, revling, mælkebøtter, skivekamille og rejnfan.

Vindercocktailen, “Black Forest”, lavet af Slamet Haryadi fra M bar på Mandarin Oriental i Hong Kong var inspireret af hans kones yndlingskage. Cocktailen bestod af enebær, graninfuseret vand og blåbær, samt stødt kul af træ fra skoven. Resultatet var en dybsort og frisk cocktail med stor blåbærsmag, afbalanceret med bitterhed fra gran og sødme fra honning. Cocktailen var pyntet med en solafsvedet blåbærkvist.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Hernö Gin.

Og det var noget, der imponerede dommerpanelet, som i år bestod af The Gin Queen fra Australien, Caroline Childerley; grundlægger, ejer og destillatør hos Hernö Gin, Jon Hillgren; Brand Ambassador og head bartender hos Hernö Gin, hos Emil Årang; og undertegnede glade ginnørd, Michael Sperling.

– Tonight’s winner, Slamet Haryadi, made a stunning and beautiful cocktail using technics never seen before at Hernö Gin Cocktail Awards, udtalte dommerpanelet da vinderen blev annonceret på scenen.

Udover æren vandt Slamet Haryadi et trofæ, og en håndlavet lædertaske og et læderforklæde fra en lokal læderproducent.

En Verden af Gin var også en del af dommerpanelet ved både Hernö Gin Cocktail Awards 2016 og Hernö Gin Cocktail Awards 2017 (læs mere i de to hyperlinks). Læs meget mere om Hernö Gin Cocktail Awards her.

Se alle billederne fra dette års Hernö Gin Cocktail Awards nedenfor. Tryk på billeder for at se dem i fuldskærm.

Den klassiske champagnecocktail French 75 er et must til nytår. Kester Thomas og En Verden af Gin indbyder til cocktailsmagning, hvor vi går helt tæt på French 75’s fantastiske univers.

Konceptet er enkelt: Tre forskellige versioner af en klassisk cocktail, lavet med tre forskellige ginner. Torsdag den 15. november giver vi den prisbelønnede bartender Erwan Le Bonniec fra champagne- og cocktailbaren Kester Thomas kunstnerisk frihed til at fortolke den klassiske cocktail French 75 på tre forskellige måder.

Kester Thomas er en cocktail og champagnebar i Indre By i København, så der er lagt i ovnen til en aften med store smagsoplevelser og cocktailnørderi.

Arrangementet foregår den 15. november kl. 19.00 hos Kester Thomas, Studiestræde 9, 1455 København. Tilmeld dig arrangementet her.

Dagene bliver kortere, temperaturen falder, men efterårets komme behøver slet ikke at være dyster. Her er fem Gin and Tonics, der vil gøre dine efterårsdage lidt lysere.

Kongsgaard Gin & Tonic

Æbleflæsk, æblekage og selvfølgelig æblegin. Noget af det bedste ved efteråret er æblehøsten. For Kongsgaard Raw Gin er de sæsonmodne æbler noget helt særligt. Udover enebær, harpiks, citron, kanel og ingefær finder man også danske æbler fra Falster på den ingredienslisten. Hvilke æbler der ender i ginnen skifter fra årgang til årgang, og afhænger fuldstændig af æblehøsten. Således indeholdte premieresæsonen i 2016 æblesorten Guldborg, og i 2017 var det Holsteiner Cox.

Kongsgaard Raw Gin har en let krydret fyrrenål, sprødt æble og frisk æble. Servér den sammen med Fever-Tree Aromatic Tonic, og pynt med et par skiver rødt æble og enten stjerneanis eller kanelstang.

Gin Bothy & Tonic

Hvad der startede med marmelade og frugtlikører, forvandlede sig hurtigt til et gineventyr for grundlæggeren af Gin Bothy, Kim Cameron. For bag enhver god likør finder man altid en god grundspiritus, og i dette tilfælde er der tale om Gin Bothy Original.

Skotske Gin Bothy Original fra Angus Glens ved Aberdeen i Skotland er på alle måder indbegrebet af skotsk gin: mørk og kraftig som en efterårsaften i højlandet. Udover enebær er ginnen tilsmagt med fyrrenåle, rosmarin, lyng, citron, appelsin, marietidsel, stokroserod og havtorn. Og det gør Gin Bothy Original ideel til servering  med Fever-Tree Indian Tonic, en citronskive og en rosmarinkvist.

Nyborg Mist Gin & Tonic

Med inspiration fra de fynske kystlinjer har Nyborg Destilleri udviklet deres Mist Gin på hele 57% vol. – en såkaldt Navy Strength Gin. Det er på alle måder en vild omgang. Tilsmagt med ti botanicals, der blandt andet tæller enebær, tang og salturt, er Mist Gin som at stå på en strand midt i en efterårsstorm. Det er hav, strand, skaldyr skænket i et glas.

Det kan måske virker som en underlig anbefaling til en Gin & Tonic, men spiller man med på hele havtemaet, er der store smagsoplevelser at finde i Mist Gin. Prøv fx en servering med Nyborg Destilleri Mist Gin, 1724 Tonic, og pynt med en citronskive og salturt. Da Mist Gin er på hele 57% vol., kan du med fordel benytte lidt mindre gin end normalt.

ELG Gin No. 1 & Tonic

Nogle gange er enkelthed bare det bedste. Destilleriet Stone Grange i Fredensborg har siden 2016 produceret ginserien ELG Gin. Det er effektiv minimalisme på flaske, lavet med kun tre botanicals: enebær, korianderfrø og gulerod. Men selv så simpel en opskrift kan være overraskende kompleks. Krydrede citrus, fyldig og fed fyrrenål, og sødmefuld rod. ELG Gin No. 1’s enkelthed gør den ret alsidig, når det kommer til drinks. Så der er masser af muligheder for at vove sig uden for den klassiske citronskive. Prøv fx en servering med Erasmus Bond Botanical Tonic, og pynt med gulerod og cilantro (korianderblade).

Filliers Dry Gin 28 & Tonic

Det traditionsrige belgiske destilleri Filliers Distillery startede med at producere genever i 1880, men i 1928 kastede de sig for første gang over gin med sin Filliers Dry Gin 28 med hele 29 botanicals (28 + enebær) fordelt på citrusfrugter, urter og rødder. Til trods for det ret høje antal botanicals er der faktisk tale om en helt igennem klassisk gin med stor citrusfriskhed fra citron, appelsin og korianderfrø, og en solid enebær hele vejen igennem smagen.

Om sommeren skal du servere Filliers Dry Gin 28 med den klassiske Thomas Henry Tonic, appelsinskal og rosmarin. Men her i efteråret skal du servere den sammen med den schweiziske alpetonic Gents Swiss Roots Tonic Water, et par skiver æbler og frisk timian.

Hvad sker der, når det kolde nord møder det varme syd i en gin? Det har svenske Hernö Gin og australske Four Pillars Gin sat sig for at undersøge i det nye collab-projekt Four Pillars x Hernö – Dry Island Gin.

En lun oktober-morgen i 2017 træder Jon Hillgren ind ad døren hos Four Pillars Distillery i Healesville i Australien. Jon Hillgren, grundlægger, ejer og destillatør hos svenske Hernö Gin, er i Australien i forbindelse med den årlige ginmesse Junipalooza i Melbourne, men denne dag er missionen en anden. Sammen med Cameron MacKenzie, medgrundlægger og destillatør hos Four Pillars, skal han skabe en gin inspireret af Hernö Gins svenske ophav og Four Pillars’ australske ditto.

Det er set før, at destillerier laver forskellige former for samarbejder. Fx indgik danske Njord Gin et samarbejde med spanske Santamania Destileria Urbana i Madrid i 2016, der resulterede i ginnen Njord Gin United Natures. Selvsamme Santamania samarbejdede med australske Four Pillars Gin i 2016 om ginnen Cousin Vera’s Gin. Fænomenet kaldes Collab (kort for Collaboration) og er et eksplorativt samarbejde mellem to producenter, der sætter sig for at undersøge, hvad der sker, når to vidt forskellige ginverdener mødes i en form for ginfusion; et mashup af to verdener, om man vil. Det er samtidig et bevis på det gode kammeratskab, der ofte er mellem de forskellige destillerier rundt om i verden. Jovist, er de konkurrenter på den internationale ginscene, men de er i lige så høj grad kolleger, venner og samarbejdspartnere, der er sammen om at løfte interessen og niveauet for hele ginbranchen.

Four Pillars x Hernö collab-projektet hedder Dry Island Gin og er som nævnt produceret hos Four Pillars Distillery i Healesville, godt en times kørsel nordøst for Melbourne.
Siden etableringen i 2013 er Four Pillars vokset betragteligt i størrelse. Produktionen er gået fra at foregå i et lille vindblæst skur til i dag at være et topmoderne destilleri med hele fire destillatorer på henholdsvis 50 (Eileen), 450 (Wilma), 600 (Jude) og en 2000 liter (Beth) – alle fra den tyske destillatorproducent CARL – tilhørende ginbutik og en topklasses cocktailbar, der kan få tårene til at trille hos selv den mest enebærforskrækkede vodkadrikker.

Hernö Gin og Four Pillars har kendt hinanden igennem nogle år. De har haft samme importør og distributør i både Danmark og Storbritannien, og har stået side om side på et utal af spiritusmesser rundt om i verden de seneste par år. Så de to producenter har gennem årene knyttet et tæt og venskabeligt forhold med gensidig respekt og beundring for hinandens produkter.

Som Stuart Gregor, medgrundlægger af Four Pillars Gin og selskabets omrejsende PR-guru, på sin helt egen måde formulerer det til engelske Craft Gin Club:

– I can still remember the first time we came across Hernö Gin. It was love at first sight, kind of like seeing ABBA’s premier at Eurovision. You just knew they were gonna be big. (citatlink). Og har man haft fornøjelse af Stuarts selskab, ved man, at en sammenligning med ABBA ikke bliver meget større i hans bog.

Australien møder Sverige

– It’s been clear to us for a long time that Hernö Gin and Four Pillars have a lot in common. Especially when it comes to ambitions and philosophy. But also in flavor profile. We both produce bright and vibrant gins, forklarer Cameron MacKenzie, da jeg tilslutter mig MacKenzie, Stuart Gregor og Jon Hillgrens reunion party på en stegende hed sommerdag i 2018 hos Hernö Distillery.

Ifølge Cameron var der derfor et godt udgangspunkt for et samarbejde mellem Four Pillars og Hernö Gin om en gin, sammensat af elementer fra begge ginbrands, fra begge lande, fra begge ginverdener.

Valget faldt på otte botanicals: enebær, korianderfrø, river mint, ristede wattleseeds, strawberry gum, lemon myrtle, mjødurt og friske citroner.

Den oplagte fællesnævner er selvfølgelig enebærrene, men derudover er det svenske bidrag til Dry Island Gin citron, korianderfrø og mjødurt (mjødurten er den eneste lokale, svenske botanical i Dry Island Gin), der alle er kernen af Hernö Gins produkter.

Fra Australien kommer lemon myrtle, der er en af de mest populære botanicals på den australske ginscene, og de aromatiske citrusblade er også at finde i de fleste Four Pillars’ ginner. Strawberry gum benytter Four Pillars i deres asiatisk-inspireret Pure Kisumé Gin. River mint og wattleseed finder man i en lang række australske ginner, men er ligesom lemon myrtle og strawberry gum lokale, australske ingredienser.

Tasting notes

De otte botanicals fra henholdsvis Sverige og Australien danner et væld af noter, der på hver sin måde trækker ginnen i en superfrisk retning.

I næsen er Dry Island Gin citrusfrisk på et helt andet niveau end de fleste andre ginner. Det er især lemon myrtle og korianderfrø, man får i duften. Først derefter kommer den sprøde enebær i spil, akkompagneret af et strejf af mjødurt.

Ginnens tekstur er fløjlsblød og mildt cremet (en effekt afledt af den ristede wattleseed, fortæller Cameron MacKenzie) og smagen sprød og klar, med stor citrus friskhed, der kombineret med mjødurten (og måske også strawberry gum) giver associationer til friskbagt citrontærte med marengstop.
Man fornemmer allerede efter de første par sekunder, hvordan river minten er med til at løfte citrusfriskheden helt op, for derefter at blive afløst af den let citruskrydrede korianderfrø, som ledsager den sprøde fyrrenål fra enebærrene og blomstersødmen fra mjødurten ud i den relativt lange eftersmag.

Dry Island Gin & Tonic

Der er ingen tvivl om, at Dry Island Gin er skræddersyet til brug i Gin & Tonics (hvilket man jo kan sige om langt de fleste ginner). Den store citrusfriskhed, sprøde fyrrenål og milde blomstersødme matcher både klassiske og tørre tonicvand.

Et mix med den tørre Alpe-tonic, Gents Swiss Roots Tonic Water, med den bitre rod fra blomsten Gul Ensian, understøtter og fremhæver Dry Island Gins blomstrede noter fra mjødurten.
I et mix med en mere klassisk tonicvand som Fever-Tree Indian Tonic forstærkes ginnens citrusnoter til en superfrisk Gin & Tonic.
I begge tilfælde bør du pynte drinken med citronskal og en kvist af enten timian eller rosmarin.

Har du mod på det, bør du virkelig unde dig selv at smage Dry Island Gin som en martini. Grundet ginnens blødhed og friskhed, bliver cocktailen allerbedst i forholdet 6:1 med fx Dolin Dry Vermouth. En martini lige efter Winston Churchills hoved. Pynt din martini med et citrontwist. Servér is-hamrende-kold.

Konklusion

Der ingen grund til at lægge skjul på det. Jeg er svært begejstret for Dry Island Gin. Både Hernö Distillery og Four Pillars Distillery er blandt mine absolut favoritproducenter, og derfor var nyheden om et samarbejde mellem de to ginbrands den bedste ginnyhed i flere år.

Begge producenter har formået at skabe en gennemgående, unik smagsprofil dybt forankret i den nationale identitet. Hernö Gin med dens friske citrus og fyrrenål; Four Pillars med dens kraftige og krydrede profil. Begge producenter har været toneangivende for henholdsvis Sveriges og Australiens ginidentitet og nationale smagsprofil. Og collab-projektet Dry Island Gin er et perfekt mash-up af de to verdener.

Er man kender af Hernö og Four Pillars, vil man uden tvivl kunne nikke genkende til, at Dry Island Gin er lige præcis den skizofrene oplevelse, et godt mash-up skal være. Hernös signatur med frisk citrus og mjødurt og Four Pillars’ unikke, krydrede, australske profil sender sanserne og hjernen på overarbejde. Det er en smagsoplevelse, der fra første sekund sender mig frem og tilbage mellem det svenske højland og den australske outback. Det er selvfølgelig associationer genereret af mit indgående kendskab til de to brands og mine besøg hos både Hernö Gin i Sverige og Four Pillars i Australien.
For folk, hvor Dry Island Gin er første bekendtskab med Hernö Gin og/eller Four Pillars Gin, må denne gin uden tvivl være den perfekte anledning til at invitere de to producenters øvrige ginner indenfor i ginskabet. Det vil man helt sikkert ikke fortryde. Der venter jer store smagsoplevelser. Det lover jeg.

Ginnen til denne anmeldelse smagte jeg under et besøg hos Hernö Distillery i sommeren 2018, Cameron MacKenzie og Stuart Gregor fra Four Pillars også var tilstede. Og der blev drukket negroni. Masser af negroni!

Selvom den er produceret i Cognac i Frankrig, er Kongsgaard Raw Gin en ærkedansk gin i alt fra kvalitet og design til kulturelle referencer og brugen af danske æblesorter.

Sammen med jordbær og bacon finder man nok ikke noget mere dansk end æbler. Det har de danske ginproducenter også fået øjnene op for. I 2017 fik vi både Batch 16 og Batch 18 fra Radius Distillery, Premium Dry Gin fra bornholmske Østersøens Brænderi, og Red Love Gin fra Mosgaard Whisky – alle sammen tilsmagt med danske æbler.

En septemberdag i 2018 er jeg taget til æblernes danske Mekka, Sakskøbing Frugtfestival, hvor jeg skal mødes med folkene bag en anden af Danmarks æbleginner – Kongsgaard Raw Gin. Ginnen ramte de danske butikshylder i julen 2016, og er på alle måder en kærlighedserklæring til de danske æblesorter. Men Kongsgaard Raw Gin er faktisk slet ikke dansk. Der står danskere bag brandet, der er danske æbler i opskriften, men den er produceret i Cognac i Frankrig. Ser man bort fra denne lille teknikalitet, er der intet ved Kongsgaard Raw Gin, der ikke føles ærkedansk og nordisk.

Jeg har mødt Søren og Bettina Kongsgaard ved flere lejligheder. Typisk på diverse ginfestivaler i Danmark. Der har dog aldrig rigtig været mulighed for fordybelse og en længere snak om gin og æbler, og netop derfor er Sakskøbing Frugtfestival den perfekte arena for et længere interview om Kongsgaard Raw Gin og de danske æblers centrale rolle i ginnen.

Da Søren og Bettina Kongsgaard for alvor kastede sig ud i deres livs gineventyr i 2014, var det med et ønske om at lancere en dansk gin af højeste kvalitet og internationalt potentiale. Med Bettinas baggrund som mediegrafiker og Sørens fortid i salg og marketing besad ægteparret nogle af de vigtigste kompetencer til at skabe et stærkt ginbrand midt i den opblomstrende ginbølge. Tilbage stod blot at finde en producent, der kunne destillere selve ginnen.

– Da vi startede i 2014, var der ikke ret mange ginproducenter i Danmark. Vi kiggede derfor til England, hvor de har en lang tradition for produktion af gin. Vi finder små setups [destillerier, red.], der værner meget om deres egne produkter, og hos de store setups havde vi ikke mulighed for at have hands-on med i produktionen af hverken alkoholbasen og selve destillationen af vores egen gin, fortæller Søren Kongsgaard og fortsætter:

– På et tidspunkt støder vi på Miko Abouaf og hans Audemus Spirits via diverse internetsøgninger. Han er australier, er opvokset med destillation, og rejste i en ung alder til Frankrig for at destillere for de helt store Cognac-huse. Efter et møde med Miko og hans kompagnon i London var vi ret sikre på, at vi havde fundet den helt rigtige samarbejdspartner til produktionen af Kongsgaard Raw Gin.

Danske æbler som nøgleingrediens

Søren Kongsgaard er en kæmpe æblenørd. Han er opvokset omgivet af æbler i alle afskygninger. Derfor var der heller ingen tvivl, da han og konen Bettina gik i gang med at udvikle deres gin. Helt fra starten har danske æbler været hjertet af Kongsgaard Raw Gin. Og det er bestemt ikke tilfældigheder, der ligger til grund for udvælgelsen af hvilke æblesorter, der egner sig bedst til ginnen.

– Vi kalder vores flagskib “Raw Gin”, fordi vi vil tilbage til den friske, rå smag. Det vil sige det rå bid af et æble, hvor man får sødme, lette krydrede noter, og den friske syrlighed. Og noget af det der kendetegner de danske æbler bedst, er den friske syre, fortæller Søren.

Vigtigheden af netop de tre egenskaber hos æblerne gør, at Søren og Bettina hvert efterår er på jagt efter de helt rigtige æbler, der kan mostes til brug i deres gin. Æbler kan nemlig variere meget fra år til år, så det er vigtigere at finde en æblesort, som besidder den helt rette sødme, krydderhed og friske syrlighed, end at der anvendes den samme æblesort år efter år. Udvælgelsen af æblesorterne til Kongsgaard Raw Gin afhænger fuldt ud af æblernes kvaliteter og egenskaber det pågældende år.

Der findes flere hundrede sorter af æbler, men ifølge Søren er det ikke alle æblesorter, der egner sig til brug i Kongsgaard Raw Gin.

– En sæson [en årgang af Kongsgaard Raw Gin, red.] kan godt have den samme sort af æbler to år i træk. Det handler om, at det er den mest spændende, friske og bedste æblemost, vi bruger til ginnen.

Til den allerførste årgang af Kongsgaard Raw Gin fra 2016 benyttede de æblesorten Guldborg. Søren betegner Guldborg-æblet som både “skrøbeligt og fint” og som et “æblerovs-æble, der friskplukket fra mormors træ har en let rosa tint, tynd skal og frisk på syren”. Det skal mostes med det samme, fordi der ikke er så meget vand i.

LÆS OGSÅ: Selvfølgelig skal der æbler i din gin

I 2017 faldt valget på Holsteiner Cox, der er en lidt mere krydret og mindre syreholdigt æblesort end Guldborg. Holsteiner Cox er en sort af Cox Orange-æblet fra Schleswig-Holsten, og ifølge Søren, er Holsteiner Cox det fineste og bedste spise- og presæble af Cox i Danmark.

Til Kongsgaard Raw Gin anvendes mosten fra æblerne. Alle æbler til brug i ginnen er håndplukkede fra træerne, og afhængig af sorten ligger æblerne og fordamper de første par uger på plantagen. Fordampningen gør æblerne mindre sprøde og saftige, men på den måde bibeholder man alle sukker- og aromastoffer, der, ifølge Søren, er ideel til most. Derefter pasteuriseres mosten minimalt til en temperatur på 60-70 grader i blot 30 sekunder. Det sikrer friskheden. Længere pasteurisering vil ændre mosten pga. karamellisering. Herefter sendes æblemosten til destilleriet i Cognac for at indgå som botanical i Kongsgaard Raw Gin.

Beyond the apples

Den danske æblemost er selvfølgelig ikke den eneste botanical i Kongsgaard Raw Gin. Der er i alt elleve botanicals at finde i ginnen. Udover æblerne er ginnen tilsmagt med bulgarsk enebær, friske citroner, ingefær, forkullet egetræ, harpiks, kanel, korianderfrø, galangarod, lakridsrod og jordmandler (også kaldet Chufa).

Produktionen foregår hos Audemus Spirits i Cognac på en 800-liter stor Charentais-destillator over åben ild. Her destilleres den neutrale alkoholbase på 96,3% vol. over flere omgange. Alkoholbasen er lavet på fransk vinterhvede fra Picardy i det nordlige Frankrig. Denne særlige hvedesort har en anelse anis i smagen og en stråstruktur, der er yderst velegnet til destillation.
Hvedebasen fortyndes langsomt med vand fra Gensac-kilden i Grand Champagne i Cognac. Den legendariske kilde er elsket for sit særligt mineralholdige vand pga. kalksten i undergrunden. Det giver alkoholen en fløjlsblød tekstur, som udgør det perfekte fundament til at opbygge ginnens komplekse smagsnoter.

Et nordisk udtryk

Der er gået utallige timer med at udvikle smagen af Kongsgaard Raw Gin. Men der er lagt mindst lige så meget tid og kærlighed i designet af flaske og hele brandets visuelle udtryk.

– Flasken er i virkeligheden en Calvados-flaske, som vi fandt meget oplagt, eftersom vi har så stor fokus på æbler i vores gin og fordi ginnen er produceret i Frankrig. Så valget af flaske gav ret hurtigt sig selv, fortæller Bettina Kongsgaard.

Den mørke, bredskuldrede Calvados-flaske skal samtidig give associationer til den dystre, skandinaviske skov, som det nordisk klingende Kongsgaard-navn er dybt forankret i. Det er den rå natur, og den våde, mørke og kolde skov.

Den ishvide etiket med nedsænket font, logo og kobbertråd som symbol på kobberdestillatoren i Cognac emmer af kvalitet og gennemarbejdet design. Ordene ‘Apple’ og ’Raw Gin’ er highlighted i kobber, og bag på etiketten kan man se vintageårgangen og den anvendte æblesort.

– Det har været vigtigt for os at holde det i et meget skandinavisk look. Altså det her cleane design man er vant til fra Danmark. Lige så snart man kommer til udenlandske markeder som fx England, er det at være dansk et kvalitetsstempel i sig selv. Når noget kommer fra Danmark forventer man design og kvalitet. Det har vi været meget opmærksomme på i arbejdet med både flaske og design af Kongsgaard Raw Gin, så vi kan leve op til folks forventninger, siger Bettina Kongsgaard.

Bettinas mangeårige erfaring med både grafisk design og branding ses tydeligt i det stemningsfulde og stilsikre nordiske udtryk, der går igennem hele Kongsgaard Raw Gins meget visuelle markedsføring og storytelling. Våde træer, disede skovveje, grovbarkede træer, og dybrøde, plukkeklar æbler pryder Kongsgaard Raw Gins instagram– og Facebook-profil. Det bliver aldrig klichefyldt eller overdrevent, men derimod en smagfuld og medrivende fortælling om Kongsgaards Raw Gins ophav. Det er ginverdenens nordic noir.

Tasting notes

Med forkullet egetræ, harpiks, æbler, kanel, enebær og citron blandt de i alt elleve botanicals er det ikke så underligt, at Kongsgaard Raw Gin er en uhyre kompleks gin.

Duften er frisk og indbydende med citrus og mild enebær, svage æblenoter og en anelse kanel.

Præcis som Søren Kongsgaard forklarede med Gensac-kildens fløjlsbløde egenskaber, er Kongsgaard Raw Gin blød og rund fra start til slut. Behagelig med en flot og let tekstur.
Smagen indledes af let krydrede noter af enebær, kanel og korianderfrø, efterfulgt at frisk citrus og sprødt æble. Den korte eftersmag starter med friske jordede noter domineret af ingefær, og slutter med en mild fyrrenål, let floral kanel og et hint af sødlig lakridsrod.

Kongsgaard Raw Gin & Tonic

For mig er Kongsgaard Raw Gin den perfekte gin til æble-gintonics. Ginnens let krydret fyrrenål, sprøde æble, og friske citrus fortjener at blive parret med de bedste, nyplukkede æbler, man overhoved kan opdrive.

Mulighederne med Kongsgaard Raw Gin er faktisk mange, når det kommer til Gin & Tonics. Selv er jeg ret glad for en efterårsservering med Fever-Tree Aromatic Tonic, pyntet med et par skiver Cox Orange-æbler og enten en stjerneanis eller kanelstang.
Jeg kan også anbefale en mere sommerlig Gin & Tonic med Erasmus Bond Botanical Tonic, en skive grønt og let syrligt æble (a la Granny Smith) og en timiankvist.

LÆS OGSÅ: 5 Gin & Tonics til efteråret

Konklusion

Som jeg også gav udtryk for i min anmeldelse af den danske æblegin Mosgaard Red Love Gin, er jeg ret vild med æbler. Hele efteråret serveres der æbleflæsk, æbletærte, æblegrød i det lille hjem. Æblesæsonen er bare et af højdepunkterne på året.

Ginner som den nordfranske Calvados-gin Le Gin og den midtengelske William Chase Elegant Crisp Gin står stærkt som nogle af mine personlige favoritter inden for æblegin-genren. Der er bare noget virkelig smukt i parringen af enebær, æbler og citrus, der passer virkelig godt sammen. Og Kongsgaard Raw Gins let krydrede fyrrenål, sprøde æble og friske citrus har kun gjort min glæde ved disse æbleginner endnu større.

Det er ginner som Kongsgaard Raw Gin, der med lige dele kompleksitet og versatilitet pirrer både amatør-bartenderen og ginnørden i mig. Det er en kæmpe fornøjelse at nørde sig ned i detaljerne på en gin som denne, hvor tilblivelsen med al tydelighed er udført af passionerede håndværkere med sans for kvalitet. Og Søren og Bettina Kongsgaards store viden om æble gør bestemt ikke min glæde mindre.

Baggrunden for denne anmeldeIse af Kongsgaard Raw Gin er et flere timer langt og meget æblenørdet interview, jeg lavede med Søren og Bettina Kongsgaard under Sakskøbing Frugtfestival midten af september 2018. En kæmpe fornøjelse som kun har øget min fascination for og kærlighed til æbler – især æbler i gin.

Det har på alle måder været endnu et vildt ginår –  vær med når vi smager os igennem de mest interessante ginner fra ginåret 2018.

For femte år i træk inviterer En Verden af Gin til en ‘Året der gik i gin’-aften, hvor vi ser tilbage på det netop afsluttede ginår med lige dele nostalgi og vemod. 2018 var nemlig et stort år for især den danske ginscene – både når det kommer til nyetablerede destillerier i Danmark, danskproducerede gin og import af de mere eksotiske og grænsesøgende ginner.

Hvilke ginner der vil være på aftenens program, afsløres først den 15. december her på En Verden af Gin.

Smagningen foregår, torsdag den 17. januar 2019 kl. 19.00 på Papa Bird, i Kødbyen i København. Vi smager seks ginner i alt: årets fem mest interessante ginner + en gin fra en af mine mange ginrejser i 2018. Vi slutter som altid af med en Gin & Tonic på en af aftenens ginner.

Prisen er 270 kroner per billet (plus Place2Book-gebyr). Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=mhs8y8g2fi.

Den lokaltproducerede håndværksgin med masser af egnspræg og personlighed er endelig kommet til Italien, hvor de frodige, toscanske bjerge og Firenzes lange historie har givet inspiration til den flotte og florale Peter in Florence Gin.

Det har længe været anerkendt, at de første spæde skridt i retning af det vi i dag kender som gin, blev taget med blandt andet italienske munkes enebærmedicin i 1300-tallet. Det var næppe en tilfældighed, for det italienske klima leverer nogle af de bedste enebær i verden. Og det gør sig faktisk også gældende for en lang række af de andre traditionelle ingredienser anvendt i gin. Klimaet i Italien, og i særdeleshed Toscana, er bare ideelt til produktion af gin.

Præcis de samme tanker gjorde Stefano Cicalese sig i 2015, da han første gang legede med tanke om at producere gin. Han undrede sig dog over, hvorfor langt de fleste “italienske” ginner, slet ikke produceres i Italien. Og hvorfor de få italienske ginbrands, som rent faktisk produceres i Italien, ofte benytter sig af udenlandske ingredienser.

– We have everything we need to make a great gin right outside our door here in Tuscany, so why don’t the italian producers use local ingredients? It makes no sense to me, udbryder Stefano imens han viser mig rundt på sin lille landejendom i de toscanske bjerge godt en halv times kørsel øst for Firenze.

I jagten på verdens mange lokale ginperler, er jeg taget til en tur til Firenze for at besøge det lille, toscanske gindestilleri Peter in Florence. Med inspiration fra områdets lokale råvarer og Firenzes historie har Master Distiller Stefano Cicalese siden midten af 2017 produceret gin med et markant egnspræg.

Destilleriet ligger omgivet af oliventræer og vinranker på en bjergskråning nær byen Pelago. Det er præcis så idyllisk, som det lyder. Måske lidt mere idyllisk, faktisk. På grunden ligger også hotellet Podere Castellare, der ligesom Peter in Florence Distillery, er et klimavenligt og bæredygtigt foretagende med det lokale som fokus.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den italienske Roby Marton Gin

Dagens rundvisning starter med en introduktion til destilleriets kobberbeklædte skønhed; en 150-liters carterhead destillator fra den italienske destillatorproducent Green Engineering. Her dampes ginnens fjorten botanicals i italiensk hvedespiritus (i det omfang det er muligt at skaffe 100 procent italiensk). De fjorten botanicals inkluderer enebær, irisblomst, irisrod (også kaldet orris), korianderfrø, cassia, kardemomme, tørret bergamot, mandler, kvanrod, hyben, citronskal, rosmarin, lavendel og paradiskorn. Langt de fleste er dyrket lokalt og leveret af omkringliggende leverandører.

Det færdige gindestillat fortyndes med lokalt kildevand og tappes på halvliters flasker, smukt omsvøbt med guldindgraveret imiteret læder og blå tråd.

Godt et år inde i produktionen af Peter in Florence, hvor Stefano har etableret et lille destilleri komplet med destillator, smagerum og lager, er han slet ikke færdig med at udvikle på Peter in Florence ginnen og brandet. For godt nok anvendes der fortrinsvist lokale ingredienser, men for Stefano er det slet ikke lokalt nok. Han vil nemlig gerne dyrke det hele selv.

– Let’s take a walk in the fields. There’s something I want to show you, siger Stefano og viser vej til et af de fjerneste hjørner af grunden.

– This is the coriander garden. We had the first harvest of our own coriander seeds a few months ago, siger han og peger på en indhegnet have på godt 20×50 meter.

– All over the estate we have planted most of the botanicals we need for Peter in Florence. Lavender, rosemary, juniper, iris, coriander. In front of every wine stock over there we’ve planted rosehip bushes. Down there we have the almond trees, and over here we have our angelica garden, fortæller Stefano imens vi bevæger os rundt på den gavmilde bjergskråning for foden af hotellets hovedbygning.

Overalt i haven er der plantet en lang række planter – målet er 350 forskellige planter og træer – hvor nogle af dem skal anvendes til produktionen af gin. Resten skal anvendes til servering på stedets lille hotel, og måske på sigt sælges videre til andre producenter.
Enkelte af de mere aromatiske planter, som koriander og kvan, er hegnet ind, for ellers kommer de lokale plageånder, vildsvinene, og graver dem op, fortæller Stefano. Med det i tankerne er det alligevel en ret flot gestus at inkludere vildsvinet som en del af Peter in Florences logo.

Overgangen til at producere alle botanicals til Peter in Florence Gin selv vil ske gradvist, og kan meget vel komme til at tage flere år. Men det er slet ikke et problem, mener Stefano.

– It’s very important for us to use local botanicals in the production of the gin. It will be a lot of work but it’ll be the true taste of Tuscany.

Iris er særlig vigtig

Sammen med enebærrene spiller iris-blomsten en helt særlig rolle i Peter in Florence.

– The original latin name for Florence is ‘Florentia’, which mean ‘blooming’ or ‘flowering’ in English. It is a reference to the blooming iris fields in this area. That’s why the iris flower is on the city’s flag and coat of arms (våbenskjold). Iris is the foundation, it’s so central, to the identity of Florence. That’s why it’s very important to the gin. And that’s why we use both the flower and the root of iris in Peter in Florence.

Irisrod/orrisrod kaldes populært for det absolut dyreste blandt de traditionelle botanicals til ginproduktion. Sammen med både enebær, korianderfrø og kvanrod er irisrod nogle af de mest almindelige ingredienser indenfor London Dry Gin-stilen.

Tasting notes

Iris-blomstens centrale rolle er ret tydelig gennem hele oplevelsen af Peter in Florence.

I næsen er duften sprød med fremtrædende blomster og fyrrenålenoter. Man fornemmer både den fede rosmarin og den citruskrydrede korianderfrø bag den dominerende iris.

I munden er Peter in Florence supertør og blomstret. Blomsternoterne fra især irisrod er helt i front. Den er dominerende, men går aldrig over i parfumeret. De toscanske enebær står skarpt og tydeligt i glasset med både krydrede og tørre fyrrenålenoter, der bakker godt op om den flotte florale smagsprofil. Man fornemmer både den bitre appelsinskal og den sødlige kardemomme, den tørre citrus og en nærmest aromatisk rosmarin, der forvandler den sprøde fyrrenål fra enebærrene i forsmagen til en mere urtet (og federe) fyrrenål i eftersmagen.

Peter in Florence Gin & Tonic

Med Peter in Florences sprøde enebær og fremtrædende blomsternoter, er der rig mulighed for at lave masser af lækre drinks. Min personlige favorit er Peter in Florence Gin blandet med Fever-Tree Mediterranean Tonic, og pyntet med en halv skive grapefrugt og en rosmarinkvist. Sødmen og de let urtede noter i tonicvanden og den bitre og søde grapefrugt matcher ginnen perfekt og giver en rasende lækker Gin and Tonic.

Jeg kan også anbefale en miks med Thomas Henry Tonic, citronskive og rosmarinkvist.
Er man til blomstrede Gin and Tonics kan man mikse Peter in Florence med den schweiziske alpetonic Gents Tonic, og pynte med frisk lavendelkvist og citronskal.

Konklusion

For mig har de største smagsoplevelser indenfor gin været dem, hvor producenten har formået at skabe en gin med udpræget egnspræg og stor personlighed. Stefano Cicaleses fortolkning af Firenze og Toscana i skabelsen af Peter in Florence er både beundringsværdig og inspirerende. Det er ikke en nem opgave at omfavne et områdes historie og smagsprofil i den grad Stefano Cicalese har gjort det her.

Peter in Florences store styrke er producentens forståelse for omgivelserne. Stefano Cicalese er drevet af kærligheden til sin hjemby Firenze og områdets uovertrufne råvarer. Brugen af lokale ingredienser er afgørende for ginnens identitet. Den er dybt forankret i alt det, der gør Italien, Toscana og Firenze til noget helt særligt. Det er det samme, der gang på gang lokker bundfrosne danskere som mig til området: sansen for kvalitet, den afslappede tilgang til livet, og alle de gode smagsoplevelser.

Hver tår af Peter in Florence fører mig tilbage til de toscanske bjergskråninger, hvor vinden er varm og luften fyldes af blomster og urter. Det er varme sommerdage og lune efterårsaftener indkapslet i en flaske. Og ja, jeg elsker at bevæge mig gennem de smalle gader i Firenze og på de snoede landeveje i oplandet. Peter in Florence fremkalder alle de mange fantastiske ferieoplevelser, jeg indtil videre har haft i Italien.

I oktober 2018 rejste jeg til Firenze med det formål at besøge Peter in Florence (og drikke en hulens masse negronier i cocktailens hjemby, mere om det en anden gang). Jeg betalte selvfølgelig selv for turen, for hotelværelset med balkon ud til floden Arno, for de mange negronier, for blækspruttesalatten og for ginnen til denne anmeldelse.
Tak til Stefano Cicalese for rundvisningen på destilleriet og for gode tips til Firenzes bedste negronier.

Norge må siges at være den nordiske ginscenes late bloomer, men det får ikke Det Norske Brenneri og deres master blender Jon Bertelsen til at holde sig tilbage. Med Oslo Gin har de skabt en uhyre kompleks gin inspireret af den norske hovedstad og landets friske råvare.

Der er efterhånden ved at komme godt gang i de skandinaviske ginscener. Den massive opblomstring af den moderne gin vi har set i både Danmark og det meste af verden, er indtil for få år siden udeblevet i Norge og Sverige. Det skyldes til dels de to landes statsmonopol på salg af spiritus, der gør det vanskeligt for ginbrands at opnå større udbredelse i deres hjemlande. Men i 2017 og 2018 er der i især Norge blevet lanceret op til flere spændende ginner, der ikke bare er moderne i sit udtryk, men også er inspireret af den lokale, norske flora. Et god eksempel er Oslo Gin, der trods sit navn, faktisk bliver produceret godt 250 kilometer syd for den norske hovedstad, i Grimstad.

Oslo Gin er en del af en nordisk ginserie fra Nordic Gin House, der under parolen ”To bring out the best of the Nordic distillery tradition” tæller fire ginner: den svenske Bergslagens Organic Gin, den danskinspirerede København Klassisk Gin, den finske Artic Blue Gin og endelig den norske Oslo Gin. Alle fire ginner er produceret med et ønske om autencitet og lokal forankring i henholdsvis Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Bag Oslo Gin står det velrenommerede destilleri Det Norske Brenneri i Grimstad. Destilleriet startede oprindelig som et mosteri (under navnet Puntervold) i 1951, men med ophævningen af det norske statsmonopolet på destillering i 2005, kastede virksomheden sig ud i destillation af akvavit og diverse frugtbrændevine. Således blev virksomheden Norges første privatejede destilleri (først under navnet Agder Brenneri, og fra 2014 under navnet Det Norske Brenneri). I dag er destilleriet nok bedst kendt for produktionen af over 70 forskellige akvavitter med brandet Arvesølvet blandt de mest populære. Men der bliver også produceret gin på det norske destilleri. Udover Oslo Gin producerer Det Norske Brenneri blandt andet også Harahorn Gin – der er den absolut største norske gin.

Siden 2016 har Det Norske Brenneri haft Jon Bertelsen tilknyttet som master blender med ansvar for både produktion og udvikling af destilleriets produkter. Jon er uden tvivl en af Nordens største eksperter inden for whisk(e)y, cognac, calvados og brændevine med en udpræget sans for kvalitet. Og det går igen i hans tilgang til produktion af gin.

– I udviklingen af en ny gin er udgangspunktet for os altid en klassisk gin med masser af enebærpræg. Og først derefter bygger vi ginnens særegne oven på.

Inspirationen til Oslo Gin, og dermed også dens særegne, er selvfølgelig Norges hovedstad, Oslo. Jon Bertelsen beskriver selv Oslo som verdens mindste storby, med alt fra letbaner, parker, fjorden og havet. Fortolket som gin er det blevet til en overraskende kompleks opskrift bestående af mere end tredive forskellige botanicals.

Detaljeringsgraden i Oslo Gin vil uden tvivl gå tabt på de fleste, der smager på ginnen, men det bekymrer ikke Jon Bertelsen.

– En stor del af ginnens over tredive botanicals er med til at danne et solidt fundament i smagen.

Man kan næsten kalde det en form for supporting role i ginnens smagsdesign, der giver nøgleingredienser som enebær, mynte (spearmint og pebermynte), hyldeblomst og citron mulighed for at tone flot og tydeligt frem i glasset. Udover førnævnte finder man blandt meget andet også birkeblade, kommen, korianderfrø, lyng, appelsinskal, kvanrod og orrisrod på listen over botanicals.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af den norske Kimerud Gin

Mange af ginnens botanicals er faktisk friske og leveret af et lokalt gartneri. Og det er der en helt særlig grund til.

– Når man tørrer visse ingredienser, mister man noget af smagen. Og med tørringsprocessen risikerer man at ende op med en smag af halm fremfor urtens særegne. For at skabe så frisk en gin som mulig, går vi efter at anvende friske ingredienser fra lokale leverandører til vores Oslo Gin, fortæller Jon Bertelsen, da vi smager os gennem laboratoriets destillater af alt fra 15-års lagret kinesisk appelsinskal til frisk pebermynte og lakridsrod.

De lidt over tredive botanicals bliver destilleret sammen med neutral alkohol fra hvede i destilleriets mindre arsenal af destillatorer. Det Norske Brenneri har intet mindre end fire forskellige kobber pot stills (grydedestillatorer): en 900-liters, 2 x 300-liters, en 60-liters og en 50-liters. De fleste fra den tyske destillatorproducent Arnold Holstein. Oslo Gin bliver dog kun produceret på de to 300-liters stills.

Efter et par timers destillation, hviler ginnen et par måneder, før den fortyndes med lokalt vand og tappes på en 0,5 liter flaske i en alkoholstyrke på hele 45,8% vol.

Tasting notes

Der sker meget i både smag og aroma, når det kommer til Oslo Gin. Med over tredive botanicals er det ikke overraskende.

I næsen er Oslo Gin tør med mørk enebær, frisk citrus, hyldeblomst og rosenblade, urter og menthol.

I munden indledes smagen med et stort enebærbrag og masser af blomst (først hyldeblomst, siden rosenblomst), der afløses af en krydret citrus, underspillet kommen og flot urtethed. Eftersmagen løftes markant med et skud mynte, der frisker fyrrenålen og blomsternoterne gevaldigt op i en lang finish, der ledsages af sødme fra enebærrene og hvad der synes at være lakridsrod.

Oslo Gin & Tonic

For Jon Bertelsen er der især én ting, der er vigtig i udviklingen af nye ginner: Schweppes-testen.

– Vi kan sidde og smage nok så meget på balancer og smagsnoter, men det eneste der for alvor tæller, er hvordan ginnen smager sammen med tonicvand. Derfor tester vi altid nye ginner op mod Schweppes Indian Tonic Water, i det vi kalder Schweppes-testen, der jo stadig er den mest anvendte tonicvand rundt om i verden.

Schweppes Indian Tonic Water er en ret kraftig tonicvand, der tilmed er rig på kulsyre. Det kræver derfor en kraftig gin for at trænge igennem en Schweppes.

Selv foretrækker jeg Oslo Gin mixet med Fever-Tree Indian Tonic. Gerne pyntet med frisk økologisk citronskal og lidt mynte, eller en halv skive grapefrugt. Alternativt frisk økologisk appelsinskal.

Man kan også mixe Oslo Gin med Thomas Henry Elderflower Tonic, pyntet med frisk økologisk citronskal.

Konklusion

Det er en fornøjelse at se, at den norske ginscene er på vej op i gear. Både Sverige og Norge er late bloomers hvad gin angår, men jeg skal love for, de er kommet godt efter det.

Det kan godt være, at engagerede master blendere som Jon Bertelsen udtænker smagsdesign, der går langt over hovedet på størstedelen af gindrikkerne, men detaljegraden og kompleksiteten af Oslo Gin, vidner om en enorm faglig stolthed og nørderi på et højt plan i Jons arbejde. Nogen vil med rette kalde det overflødigt med over tredive botanicals i en gin, men efter et par timer i laboratoriet hos Det Norske Brenneri sammen med Jon, er over tredive botanicals, præcis hvad der skal til, for at indkapsle Jons store viden og fintunede sans for noter.

Oslo Gin er et spændende bekendtskab og et fremragende eksempel på, at Norge er på vej til at blive en stor ginnation.

Tak til Jon Bertelsen, Det Norske Brenneri og Nordic Gin House for tage så godt imod mig under mit besøg i oktober 2018.

Trods vanskelige vilkår med monopol på både produktion og salg af spiritus har vores venner mod nord, Sverige, Norge, Finland og Island, endelig meldt sig på banen med opblomstrende ginscener, med alt hvad der kendetegner den moderne ginbølge af sublimt håndværk, unikt egnspræg og udfordring af ginnens rammer.

7. februar 2019 zoomer vi helt ind på de nordiske ginscener med foredrag og ginsmagning om den store udvikling, de nordiske lande har haft i 2017 og 2018.

Aftenens smageprogram byder på syv forskellige nordiske ginner:

• Resept 17 (Norge)
• Oslo Gin (Norge)
• Göteborg Old Tom Gin (Sverige)
• Hernö Gin (Sverige)
• Vor Gin (Island)
• Teerenpeli Pyy Gin (Finland)
• Napue Gin (Finland)

Smagningen foregår, torsdag den 7. februar 2019 kl. 19.00 på Papa Bird, i Kødbyen i København. Vi smager syv ginner i alt. Vi slutter som altid af med Gin & Tonics på en af aftenens ginner.

Prisen er 260 kroner per billet (plus Place2Book-gebyr). Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=enekki4xky

Alle deltagere skal være fyldt 18 år ved arrangementets start. Købte billetter kan ikke byttes eller refunderes.

Et samarbejde mellem cocktailbaren Kester Thomas og En Verden af Gin har de seneste par måneder budt på cocktailnørderi udover det sædvanlige.

Efteråret har budt på et meget nørdet, men yderst velsmagende, samarbejde mellem cocktailbaren Kester Thomas i København og En Verden af Gin. Fokus har været på de klassiske gincocktails, hvor bartender og medejer af Kester Thomas, Erwan Le Bonniec, fik til opgave at servere én klassisk version og to twists af en udvalgt cocktail. Og vigtigst af alt; at øse ud af sin store viden om bartenderhåndværket, så vi alle kan blive klogere på den ædle kunst at mikse lækre cocktails. I første sæson tog vi fat i Negroni, French 75 og Martinez.

Konceptet er i virkeligheden et spin off fra En Verden af Gins meget populære Copenhagen Gin Walks, hvor der mere overordnet fokuseres på de københavnske cocktailbarers særegne.
I cocktailsamarbejdet med Kester Thomas zoomede vi endnu mere ind og fokuserede på den enkelte cocktail og bartenders særegne. Og det har resulteret i vilde twists på klassiske cocktails fra Erwans hånd. Her er lidt highlights fra sænsonafslutningen den 13. december, hvor vi nørdede Martinez, bl.a. med et twist hvor vermouth blev skiftet ud med portvin. Genialt!

Tak for store smagsoplevelser, Erwan. Og jeg glæder mig til mere cocktailnørderi i 2019, når vi vender tilbage med sæson 2.