Intet nytår uden tilbageblik og favoritlister fra året der gik. Her kommer mine personlige favoritter fra ginåret 2018.
Der har igen i 2018 været fuld tryk på kedlerne i det store ginlokomotiv. Faktisk viste det sig, at 2018 skulle gå hen og blive året, hvor gin overhalede vodka som den mest søgte spiritus på Google.com (Kilde: The Gin is In). Det er faktisk lidt af en milepæl og et håndfast bevis på, at gin aldrig har været hottere i hele verden.
Særligt i den danske ende af gintoget, var 2018 et stort år for den hjemlige produktion af gin. Den samlede danske ginportefølje rundede her i årets sidste måned mindst 117 forskellige danskproducerede ginner fra i alt 23 danske ginproducenter. Det er, ifølge min egen optælling, en tilføjelse på fire nye producenter og hele 36 nye ginner siden kalenderen viste 2017. Crazy. Du kan se den samlede liste over alle de danske ginner her.
Men 2018 var andet end en overflod af nye ginner og nye gindestillerier. Det var også året, hvor ginnen blev pink og smagte mere af jordbær end enebær. Selv ikke briternes forsøg på at råbe vagt i gevær overfor saftevandsgin og vodkaer forklædt som gin med ‘Fake Gin’-bevægelsen gjorde ret meget væsen af sig. Oprøret blev forpurret af det historisk gode sommervejr og den dertilhørende forøgede efterspørgsel på forfriskende drinks.
2018 blev også året, hvor udbredelsen af såkaldt “bulk gin” tog til. Her tappes den samme middelmådige gin på flasker med forskellige “egne etiketter” påklistret, så den samme gin bliver solgt under flere forskellige brands. Nogen vil måske mene, at så længe ginnen smager godt, kan det vel være lige meget. Problemet er bare, at med “bulk gin” fjernes enhver tilknytning til destillationshåndværket og oprindelsen, og tilbage står blot jagten på høj avance, øget salg og udnyttelse af ginnen som trending spiritus. Bulk gin er ginnens svar på øl-bongen, hvor det hele handler om kvantitet, ikke kvalitet. Det er en ærgerlig udvikling, der kun kan få negative konsekvenser for den samlede ginbranche. Heldigvis er der stadig rigtig mange gode producenter rundt om i verden, hvor håndværket betyder noget.
Årets mest interessante ginner
Der har altså været masser af ny gin i 2018, og enkelte af dem har virkelig fortjent at blive fremhævet. Og selvom overskriften på indeværende artikel har den meget subjektive SEO-optimerede titel ‘Årets bedste gin’, er der strengt taget nærmere tale om de ginner, jeg finder mest interessante blandt alle årets nylanceringer. For nok kan en gin smage godt, men det er altså ikke helt nok i En Verden af Gins optik. Der bliver også skelet til præmissen for lanceringen, timingen, håndværket, innovationen og det faktum at der findes masser af modige ginproducenter, der både kan og tør tage chancer. Så her er mit bud på de fem mest interessante ginner fra 2018:
Dry Island Gin – Four Pillars x Hernö: Midt under den historisk varme sommer frigav australske Four Pillars Gin og svenske Hernö Gin den såkaldte collab-gin (kort for Collaboration) Dry Island Gin. Det er et eksperiment af den fineste slags, hvor man har sat sig for at undersøge, hvad der sker, når det kolde nord møder det varme syd i en gin.
Dry Island Gin er udtænkt af Master Distiller og medejer af Four Pillars, Cameron MacKenzie, og Master Distiller og ejer af Hernö, Jon Hillgren. Sammen har de sammensat en opskrift med botanicals fra både Sverige og Australien bestående af otte botanicals: enebær, korianderfrø, river mint, ristede wattleseeds, strawberry gum, lemon myrtle, mjødurt og friske citroner. Begge producenter har signatur-botanicals med stort egnspræg med i kedlen.
Dry Island Gin lige præcis den skizofrene oplevelse et godt collab skal være. Hele vejen gennem den citrusfriske gin, bliver man kastet frem og tilbage mellem den australske outback og det svenske højland. Det er en mageløs smagsoplevelse, som alle ginnydere bør unde sig selv.
Du kan læse meget mere om Dry Island Gin og samarbejdet mellem Four Pillars Gin og Hernö Gin her.
Copenhagen Distillery Bay Leaf Gin: Siden Københavns første ginproducerende destilleri, Copenhagen Distillery, lancerede deres meget udfordrende Copenhagen Dry Gin tilbage i 2015, er der drypvist kommet den ene nyhed efter den anden ud fra destilleriet ved Kløvermarken på Amager. Der er både blevet leget med akvavit, whisky, appelsingin og fadlagret gin. Og i de tidlige sommeruger i 2018 præsenterede Master Distiller og medejer af Copenhagen Distillery, Henrik Brinks, en lille nyhed inspireret af de smagsindtryk han havde haft under en familieferie på Sicilien.
Resultatet blev en urtet og tætpakket gin med klare associationer til det rustikke, italienske køkken. Tilsmagt med seks botanicals, enebær, laurbærblade, kvanrod, citron, tranebær og allehånde, er Copenhagen Bay Leaf Gin en helt igennem velkomponeret gin med uanede muligheder for lækre Gin & Tonics.
Østersøens Brænderi Premium Dry Gin: Den 28. februar 2018 havde det nyetablerede bornholmske destilleri Østersøens Brænderi urpremiere på deres første gin, Østersøen Brænderi Premium Dry Gin.
Armeret med en lille 200-liters destillator ved navn Lilly er ejer og destillatør, Martin Kofoed, begyndt at fortolke den lille danske klippeø i form af gin. Valget er faldet på ti botanicals, hvor flere af dem er plukket lokalt på Bornholm: enebær, korianderfrø, kvanrod, citronskal, lakridsrod, sort peber, havtorn, bornholmsk lyng, bornholmske æbler, og bornholmske hindbærblade. Det er et både delikat og spændende smagsdesign med citrussprød enebær, æblesødme og lette blomsternoter.
En Verden af Gin har altid haft en forkærlighed for de producenter, der formår at skabe velsmagende produkter med inspiration fra lokalmiljøet. Det er altid utrolig spændende at stifte bekendtskab med egnspræg og personlighed, ikke bare i gin, men indenfor alle former for håndværk. Med både egnspræg, æbler og et ganske underspillet floralt touch er Østersøens Brænderi Premium Dry Gin en home rum i særklasse.
Monkey 47 Barrel Cut: Da jeg i 2013 havde den store ære af at besøge Monkey 47’s oprindelige udtænker og destillatør, Christoph Keller, på hans gård i Schwarzwald i Sydtyskland, havde vi en kort snak om fadlagring af gin. Keller var autodidakt eau-de-vie producent og kunne egentlig ikke se den store fidus i at lagre gin i fade, for ginnen ville ikke fungere lige så godt sammen med tonicvand, begrundede han det med. Indtil da havde han primært arbejdet med fadlagring i form af de legendariske keramik krukker, der benyttes til opbevaring af flere årgange af Monkey 47 Distiller’s Cut.
Meget er sket siden. Monkey 47 er i dag et af de mest trendy ginbrands i verden, fadlagring af gin slog først for alvor igennem senere samme år, og Christoph Keller er ikke længere en del af Monkey 47-virksomheden. Og nu er Monkey 47 så endelig klar med deres fadlagrede gin, Monkey 47 Barrel Cut.
Fadlagret i 180 dage på 110 liter store fade af morbærtræ er Monkey 47 Barrel Cut en vaskeægte Monkey 47-gin, med alt det indebærer af vildskab. Som tilføjelse til den oprindelige Monkey 47 Gin, får man nu også våde trænoter og sødmefuld tørret abrikos og rosin, til den i forvejen ret komplekse smagsoplevelse.
Kritikere af Monkey 47 vil berettiget kunne sige, at Monkey 47 Barrel Cut er at gå alt for vidt, når det kommer til fadlagret gin. Jeg har det lige omvendt. Når det kommer til lige præcis Monkey 47 forventer jeg vildskab og en tætpakket smagsoplevelse, og Monkey 47 Barrel Cut indfrier alle mine forhåbninger til en fadlagret udgave af Monkey 47.
Le Gin Carmina de Christian Drouin: Det er næppe en hemmelighed efterhånden, at jeg har en forkærlighed for æbler, og i særdeleshed æbler i gin. Der er bare noget i kombinationen af krydrede enebær og saftige æbler, der gør æbleginner som Kongsgaard Raw Gin og Mosgaard Red Love Gin helt uimodståelige.
I sidste års artikel om de mest interessante ginner fra 2017, havde jeg til min egen store overraskelse hele tre ginner med æble som smagskomponent på listen, blandt andet den franske Le Gin de Christian Drouin Calvados Cask Finish fra den verdenskendte Calvados-producent i Normandiet, Christian Drouin, som har hvilet i hele ti måneder på tidligere calvados-fade. I 2018 var de så tilbage med endnu en lækker æblegin, denne gang med et sommerligt strejf af røde bær.
Le Gin Carmina de Christian Drouin er tilsmagt med enebær, normanniske cideræbler, hindbær, solbær, hyldeblomst, vanilje, citron og appelsin, der er destilleret hver for sig, for til sidst at blive blended inden tapningen på den ikoniske Calvadosflaske. Det er friskt, sommerligt, frugtigt, rasende lækkert, og udviklet på en måde, hvor man ikke fuldstændig afskærer den så vigtige smag af enebær fra produktet. Le Gin Carmina de Christian Drouin er alt det som 2018’s utallige pink gin-vodkaprodukter ikke var.
Honourable mentions – som du bliver nødt til at smage snart:
– Hernö High Coast Terroir Gin 2018
– GauGin Classic Gin
– Monkey 47 Distiller’s Cut 2018
Gin fra 2018 jeg bare må smage i 2019:
– Tarquin’s Tan Ha Mor Gin
– East London Barrel Aged Gin in ex-cider & Ginger Beer casks
– The Melbourne Gin Company Single Shot
– Sherlock and Son Navy Strength Gin
– Etsu Hokkaido Gin
Ovenstående liste er som alle andre toplister håbløst subjektiv, og der er mange flere ginner, der kunne fremhæves. Det vil jeg råde bod på i løbet af 2019.
Del endelig dine favoritginner fra 2018 i kommentarfeltet nedenfor – for jeg har med sikkerhed misset et par stykker i løbet af året. Så hvad er din favoritgin fra 2018?