Quantcast
Channel: En Verden af Gin
Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Anmeldelse: Kyflinge Saltimporten Navy Gin

$
0
0

Disclaimer: Jeg smagte Kyflinge Saltimporten Navy Gin under et besøg på destilleriet i 2023.

Svenske Kyflinge Gin har brudt lydmuren med den slagkraftige Kyflinge Saltimporten Navy Gin, der med dansk sydesalt fra Læsø viser den svenske ginscenes store internationale potentiale. 

Svensk gin har længe været synonymt med Hernö Gin. Det er ikke så underligt, eftersom Hernö Gin er et af de mest prisvindende destillerier i verden. I kølvandet på Hernö Gins succes er der vokset en ny generation af superdygtige og ambitiøse ginproducenter, der i disse år sender den svenske ginscene op blandt de bedste.

En af disse nytilkomne svenske ginproducenter er Kyflinge Gin, der blev etableret i 2020 af barndomsvennerne Jimmie Brander og Per Bolmstrand. Destilleriet ligger i rustikke omgivelser på Saltimporten i Malmös gamle industrihavn med perfekt udsyn til byens vartegn, Turning Torso.

Jimmie Branders og Per Bolmstrands første gin, Kyflinge Botanical London Dry Gin, blev lanceret i april 2022. Den læner sig lidt op af Hernö Gins citrusfriske stil, men er med ingredienser som lavendel, tomatgrene, kaffir limeblade, kamilleblomst, muskatnød og sort peber noget mere kompleks i udtrykket. Og det er en kombination, som har givet Kyflinge en del opmærksomhed rundt omkring – blandt andet med en 2. plads ved den svenske Gin & Tonic Festival i 2022.

Svensk power og dansk salt

Som opfølgning til den ret succesfulde Kyflinge Botanical London Dry Gin gik Jimmie og Per i gang med at udvikle deres næste gin – en slagkraftig navy strength gin på hele 57%. Ginnen hedder Kyflinge Saltimporten Navy Gin og blev frigivet i januar 2023.
Saltimporten i Malmö, hvor Kyflinge Gin Distillery ligger, var tidligere Sydsveriges centrum for losning af salt. Så hvad gør man, når man laver gin i en havn, hvor der tidligere er blevet losset salt? Man laver selvfølgelig en navy strength gin med salt i. Og der er ikke tale om en hvilken som helst salt, næ nej… der er tale om intet mindre end sydesalt fra den danske ø Læsø, hvor Jimmie og Per tilbragte flere sommerferier som børn sammen med deres familier.

Jimmie Brander og Per Bolmstrand grundlagde Kyflinge Gin Distillery i Malmö i 2020. Foto af Michael Sperling.

Kyflinge Saltimporten Navy Gin er stort set tilsmagt med samme ingredienser som Kyflinge Botanical London Dry Gin. Der er blandt andet tale om enebær, appelsinskal, citronskal, kaffir limeblade, muskatnød, sort peber, lavendel og tomatgrene – og selvfølgelig den famøse Læsø Sydesalt. Der er dog skruet op for mængden af både enebær og peber i Saltimporten Navy Gin i forhold til Kyflinge Botanical Gin.

Kyflinge Gin produceres på en 500-liters kobberdestillator. Foto af Michael Serling.

Tasting notes

I næsen er Kyflinge Saltimporten Navy Gin intens og fed i fyrrenålen med mørke florale noter af især lavendel, citrus og faktisk også den ret karakteristiske duft af tomatgren.

Smagen er mørk og dyb med kæmpe smæk på enebærrene lige fra start. Ganske krydret med især prikkende peber, men også lidt dunkle blomstrede noter.

Ligesom med The Broadside Navy Strength Gin fra australske The West Winds Gin har salten en kæmpe betydning for smagen i Kyflinge Saltimporten Navy Gin. Hvor brakvandet fra flodmundingen af Margaret River forstærker de krydrede noter i The Broadside, er sydesaltet i Kyflinge Saltimporten Navy Gin ikke blot en smagsforstærker, men giver også en lidt olieret tekstur. Det er en ret særlig mundfølelse, som giver et ekstra lag i smagsoplevelsen.

Per Bolmstrand, medgrundlægger af Kyflinge Gin. Foto af Michael Sperling.

Kyflinge Saltimporten Navy Gin i cocktails

For mig er Kyflinge Saltimporten Navy Gin ikke just en gin til brug i Gin & Tonics. Den saltede side af ginnen clasher lidt med friskheden i tonicvanden, synes jeg. Men Kyflinge selv anbefaler at mikse med klassisk tonicvand og appelsin som garniture, hvis man er mest til Gin & Tonic. 

Selv foretrækker jeg Kyflinge Saltimporten Navy Gin i en negroni. Lige dele af gin, Campari og Mancino Vermouth di Torino Rosso Amaranto. Pynt med tørret appelsin på toppen.

Jeg har også en fornemmelse af, at Kyflinge Saltimporten Navy Gin vil gøre sig godt i en Red Snapper – ginudgaven af en Bloody Mary. Det skal helt klart prøves en dag.

Min gode kollega fra Gin Sweden, Jens Josefsson, er en rigtig martini-mand, og han anbefaler Kyflinge Saltimporten Navy Gin som 6:1 Martini med Noilly Prat som vermouth. Jeg er ikke den store martini-drikker, men jeg kan levende forestille mig, at det vil kunne fungere fremragende.

Konklusion

Kyflinge Botanical London Dry Gin blev et gennembrud for Jimmie Brander og Per Bolmstrand, da de frigav den i april 2022, og med Kyflinge Saltimporten Navy Gin har de vist, at der ikke er noget, der hedder “den svære 2’er”. De får det nærmest til at se legende let ud.

Men selvom Kyflinge Saltimporten Navy Gin er ret godt tænkt og udført, er det ikke en let gin at have med at gøre. Den er ikke bare 57%-stærk, den er også saltet. Og det gør den svær at anvende i en Gin & Tonic. I stedet skal man hive cocktailbogen frem og finde alle de kraftige kreationer frem på siderne. Jeg håber, folk vil give den en chance. Imens nyder jeg den i en negroni.

Kyflinge Distillery ligger i industrielle omgivelser på Saltimporten i Malmö havn. Foto af Michael Sperling.

Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine