Intet nytår uden tilbageblik og favoritlister fra året der er gået. Her kommer mine personlige favoritter fra ginåret 2019.
Rigets tilstand
I de ti år, hvor jeg har beskæftiget mig indgående med gin, er det kun gået én vej med ginkategorien. I hvert fald når det kommer til den danske ginscene. For selvom den globale vækst for gin synes at have tabt pusten, er der intet der tyder på, at de danske ginproducenter har holdt sig tilbage i 2019. Siden 2017 har jeg med stor hjælp fra folk rundt omkring i landet kortlagt alle ginner og ginproducenter i Danmark her på sitet. Min egen optælling fortæller, at der i 2019 blev lanceret mindst 67 nye ginner, så det totale antal danske ginner (i skrivende stund) lyder på 238. Det er en ubegribelig mængde gin i så lille et land, og lad os håbe, at faldet i den internationale vækst ikke rammer Danmark i 2020.
Ser man ud i den store verden, blev 2019 året, hvor Indien og Sydamerika for alvor viste muskler med stærke og lovende ginner. Danmark er blevet ramt af en del sydamerikanske ginner i løbet af året, der dog alle har eksisteret nogle år på deres hjemmemarkeder. Ginner som Amazonian Gin Company, Gin Crespo og Canaïma Gin vidner om både højt niveau og lokalt inspirerede opskrifter, der på mange måder virker dragende for de europæiske forbrugere.
I Indien har både Hapusa Gin og Jaisalmer Indian Craft Gin vist, at landet i den grad har lært at lave deres egen gin, siden briterne forlod matriklen i 1947. Det er enormt spændende at se, hvad Indien kommer med i de kommende år.
2019 var også året, hvor den frugtige Pink Gins popularitet fortsatte sin ufortrødne sejrsgang. Man kan ikke fornægte Pink Gins succes, og det forlyder fra flere danske og udenlandske ginproducenter, at alene introduktionen af en Pink Gin i deres portefølje har fordoblet deres overskud. Så der er penge i skidtet. Og selvom langt de fleste Pink Gin minder mere om alkoholrig saftevand, er der selvfølgelig gode Pink Gins derude.
En af de ting der er blevet ret tydelig under mine ginrejser rundt om i verden i 2019, er det totale fravær af drikkeklar drinks i dåser og flasker, kaldet “premixed cocktails” og “canned cocktails”, i Danmark. I lande som England, Skotland, Italien, Australien, USA finder man metervis af drikkeklar drinks supermarkedernes kølemontre, den ene drink mere opfind end den næste.
I Australien producerer flere destillerier særlige ginner, tilpasset specielt til de drikkeklar produkter, for at skabe virkelig lækre premixed cocktails. Premixed cocktails er en stor ting flere steder i verden, og efter at have smagt en del forskellige, har jeg indset, at det sagtens kan lade sig gøre at lave premixed cocktails, som smager fuldstændig fantastisk. Så mon ikke vi kommer til at se flere “dåse drinks” i de danske supermarkeder i den nærmeste fremtid?
Årets mest interessante ginner
Der har altså været masser af ny gin i 2019, og enkelte af dem har virkelig fortjent at blive fremhævet. Og selvom overskriften på indeværende artikel har den meget subjektive SEO-optimerede titel ‘Årets bedste gin’, er der strengt taget nærmere tale om de ginner, jeg finder mest interessante blandt alle årets nylanceringer. For nok kan en gin smage godt, men det er altså ikke helt nok i min optik. Der bliver også skelet til præmissen for lanceringen, timingen, håndværket, innovationen og det faktum, at der findes masser af modige ginproducenter, der både kan og tør tage chancer. Så her er mit bud på de seks mest interessante ginner fra 2019:
Copenhagen Dry Gin: Den danske og skandinaviske spiritustradition er dybt forankret i snaps og i særdeleshed i akvavitten. Og den arv løfter Copenhagen Distillery nu ind i relanceringen af deres Copenhagen Dry Gin. Den tidligere mjødbase er skiftet ud med en simplere økologisk hvedebase, der er blevet redestilleret og tilsmagt med de otte botanicals, enebær, citron, lime, mynte, kvanrod, rosenpeber og sidst men ikke mindst dild og kommen.
Resultatet er ikke til at tage fejl af. I den nye Copenhagen Dry Gin køres enebær og kommen helt frem i smagen på en måde, der på én gang udfordrer vores forståelse at gin, imens den på elegant vis udstiller akvavittens betydning for vores drikkekultur i Danmark.
Den tydelige kommen i en ginnen vil uden tvivl dele vandene. Det samme gjorde den oprindelige mjødbaserede Copenhagen Dry Gin. Og det ved jeg, at Copenhagen Distillery har det rigtig godt med.
Four Pillars Sticky Carpet Gin: “A tribute to Australia’s great hotels and their front bars, the carpets sticky with beer and thick with stories.” Sådan lyder den maleriske tagline til australske Four Pillars’ eksklusive ginkreation til det nyrenoverede Hotel Esplanade (The Espy) i St. Kilda i Melbourne. Denne højst usædvanlige gin er lavet med mørk stout fra en anden Healesvilles-producent, Watt’s River Brewery, og mere traditionelle giningredienser som enebær, korianderfrø, citronskal, orrisrod, honning, ristet byg, cassiabark, peber, Cascade humle, og ingefær. Tilsammen giver det en let aromatisk gin med fed fyrrenål, humlet citrus, honning, peber- og ingefærvarme og ganske let kanel.
Four Pillars Sticky Carpet Gin er på alle måder en ejendommelig gin inspireret af master distiller Cameron MacKenzies egne anekdoter fra The Espy. Den er mere end bare det bedste fra øllens og ginnens verden. Det er lokal historiefortælling én drink ad gangen.
Læs min anmeldelse af Four Pillars Sticky Carpet Gin her.
Never, Never Distilling Co. Juniper Freak 2018: Et af årets højdepunkter har uden tvivl været “opdagelsen” af australske Never, Never Distilling Co. Den Adelaide-baserede ginproducent har på kort tid vist, at verden slet ikke er træt af gin med masser af enebær. I 2019 blev deres fænomenale Southern Strength Gin overgået i både vildskab og smag af deres vintage-eksperiment Juniper Freak Gin 2018. Den blev frigivet 8. marts 2019 og tager udgangspunkt i deres oprindelige Tripple Juniper Gin, der udover enebær bl.a. benytter ginbotanicals som kvanrod, orrisrod, citrus, rosmarin og peber, men trumfer den ved en alkoholprocent på hele 58 (mod kun 43% i Tripple Juniper Gin). Derudover er Juniper Freak Gin 2018 lavet med friske makedonske enebær, fløjet til Adelaide lige efter plukningen. Never, Never Distilling Co. kalder selv Juniper Freak 2018 for “an oiled up beast”, hvilket på alle måder er rigtigt, men, men, men, Ginkiosk/Ginfoundry rammer nu alligevel spot on, når de beskriver den som “an intense attack, with so much juniper in sip that it positively hums, the ensuing vibrations causing your face to go numb.” Jeg kunne ikke have det bedre selv.
Hernö Eighteen Ninety One Dry Gin: Copenhagen Distillery har med kommen og dild i Copenhagen Dry Gin vist deres måde at forankre den moderne gin til regionens akvavithistorie. Men med Hernö Eighteen Ninety One Dry Gin tager den svenske ginproducent det lige et niveau højere op.
Hernö Eighteen Ninety One Dry Gin hylder den svenske akvavit- og spirituspioner O.P. Anderson ved at lade Hernö Gin modne i 60 dage på 238-liters fade, der i 18 år har været anvendt til at fadlagre den elskede, svenske akvavit, O.P. Anderson. Og som om det ikke var vildt nok, så har O.P Anderson lavet den omvendte, hvor de har modnet akvavit i Hernö Gins enebærtræfade fra produktionen af Hernö Juniper Cask Gin. Mind. Blowing.
Der er tale om den allersmukkeste form for spiritus, yderst kompleks og ret krydret med noter af både sprød fyrrenål, kølig kommen, anis, og grøn fennikel. Nydes bedst som iskold dram til friskplukkede kantareller, vildtkød, eller min egen favorit, en røget spegepølse.
Syvsindgin – Andet Sind: Hvis der er én ting, jeg går ekstra meget op i, når det kommer til gin, så er det jagten på den perfekte negroni. Denne italienske cocktailklassiker bestående af lige dele gin, Campari og sød vermouth, er på trods af sin simple opskrift den sværeste cocktail at mestre. Forskellen ligger, som man siger, i detaljen. Så da det østjyske whiskydestilleri Sall Whisky annoncerede deres særligt negroni-egnede nye gin, Andet Sind, tilbage i august, var det ikke helt uden høje forventninger. Endelig en dansk negroni-gin!
Andet Sind er lavet på en base af økologisk hvede og tilsmagt med de syv botanicals, enebær, korianderfrø, kvanrod, ingefær, gurkemeje, granatæblekerner og frisk appelsinskal. Sammen med ginnens 47% alkoholstyrke kan disse syv smagsgivere i den grad tøjle Campariens voldsomme, bittersøde appelsinnoter – især sammen med den franske vermouth Dolin Rouge. Jo, Andet Sind er også en god oplevelse i en Gin & Tonic, men for mig er det i en negroni, at dette østjyske mesterværk virkelig kommer til sin ret.
Radius Distillery Batch 38: Det har været et kæmpe år for Radius Distillery. I oktober flyttede de fra deres oprindelige lokaler i Knardrup til Orremandsgaard Gods ved Præstø. Her venter et eventyrligt partnerskab til godsets ejere, der blandt andet vil byde på masser af eksperimenteren med æbler. Dertil kommer en række nye produkter i 2019, der tæller både æblebrandy, en sublim solbærlikør, den vidunderlige Batch 37 tilsmagt udelukkende med lokale, friske urter sanket omkring godset. Men den gin der virkelig har bidt sig fast hos mig, er deres Batch 38 – en Navy Strength Gin på 57,5% vol., hvor den blomstrede orrisrod – roden af irrisblomsten – er kørt helt op på et niveau, jeg ikke tidligere har set i en gin. Orrisrod er enormt parfumeret, og holdes normalt i baggrunden sammen med kvanrod for at danne rygraden i ginnens smag. Men ikke i Radius Batch 38! Her er orrisroden helt fremme i smagen sammen med enebærrene. Det burde ikke virke, men det gør det! Radius Batch 38 er lige så mageløs, som den er stærk.
Honourable mentions – som du bliver nødt til at smage snart:
– Radius Distillery Batch 37
– Hernö High Coast Terroir Gin 2019
– Østersøens Brænderi Gin Bornholm
Gin fra 2019 jeg bare må smage i 2020:
– Tarquin’s x Gin Foundry Treth Ha Mog Gin
– Holyrood Dry Gin
– Rock Rose Coastal Edition Gin
– Perry’s Ghost Gin
– Copenhagen Winery Handcrafted Botanical Gin
– Four Pillars Miami Pink Gin
Ovenstående liste er som alle andre toplister håbløst subjektiv, og der er mange flere ginner, der kunne fremhæves. Det vil jeg råde bod på i løbet af 2020.
Del endelig dine favoritginner fra 2019 i kommentarfeltet nedenfor – for jeg har med sikkerhed misset et par stykker i løbet af året. Så hvad er din favoritgin fra 2019?