Det har på alle måder været endnu et vildt ginår – vær med når vi smager os igennem de mest interessante ginner fra ginåret 2018.
For femte år i træk inviterer En Verden af Gin til en ‘Året der gik i gin’-aften, hvor vi ser tilbage på det netop afsluttede ginår med lige dele nostalgi og vemod. 2018 var nemlig et stort år for især den danske ginscene – både når det kommer til nyetablerede destillerier i Danmark, danskproducerede gin og import af de mere eksotiske og grænsesøgende ginner.
Hvilke ginner der vil være på aftenens program, afsløres først den 15. december her på En Verden af Gin.
Smagningen foregår, torsdag den 17. januar 2019 kl. 19.00 på Papa Bird, i Kødbyen i København. Vi smager seks ginner i alt: årets fem mest interessante ginner + en gin fra en af mine mange ginrejser i 2018. Vi slutter som altid af med en Gin & Tonic på en af aftenens ginner.
Prisen er 270 kroner per billet (plus Place2Book-gebyr). Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=mhs8y8g2fi.