Quantcast
Channel: En Verden af Gin
Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Det gode festivalliv

$
0
0

Festivaler er bestemt ikke, som de har været. Og gudskelov for det! Njord Gin og Stauning Whiskys fælles festivalbarprojekt, The Embassy, hæver barren for cocktailkulturen på de danske musikfestivaler.

The Embassy, Tinderbox 2017. Photo by Michael Sperling

Der er sket meget på festivalfronten, siden jeg sidst var på festival i 1999. Ud med tørre hotdogs og flade Tuborg i plastikbægre, og ind med gourmetflæskestegssandwich, østers og lækre cocktails. Gudskelov for det! Der er jo en grund til, at det tog mig 18 år at træde ind på en festivalplads igen.

Efter tre succesfulde år med en pop up-bar på den aarhusianske musikfestival Northside har Njord Gin nu slået sig sammen med Stauning Whisky og skabt den ultimative festivalbar, The Embassy, der sommeren igennem er poppet up på festivalerne Heartland, Tinderbox og Folkemødet på Bornholm. Her kan man træde væk fra det sædvanlige kaos på festivalpladsen, læne sig tilbage og nyde en perfekt mixet cocktail lavet med spydspidsen af dansk spiritus, alt imens man nu kan nyde musikken fra scenen i baggrunden.

Gin and Tonic. Photo by Michael Sperling

The Embassy oser af eksklusivitet fra ende til anden, hvor den røde tråd igennem projektet er dansk design, originalitet og godt håndværk. Det arkitekttegnede setup, med to barer og siddeområde indrettet med møbler fra både HAY og Fritz Hansen, består i al sin enkelthed af fire containere placeret i bedste stagecoach-lejrformation. Indretningen er smagfuld og enkel i vanlig dansk stil. Helt anderledes forholder det sig, når man begiver sig op til baren, hvor erfarne kræfter mixer avancerede cocktails med lige dele entusiasme og respekt for håndværket.

Cocktailkortet. Photo by Michael Sperling

På cocktailkortet finder man blandt andet Apple-Thyme Smash lavet med Njord United Nature Gin, Apple Vin Doux, citronsaft, sirup og timian. Og den friske Petruchio lavet med Njord United Nature Gin, Njord Slow Sloe Gin, citronsaft, sirup, bitter og æggehvide.
Er man til de lidt mere potente cocktails kan man kaste sig over en Nonconformist Old Fashioned lavet med Njord Barrel Aged Gin, ahornsirup, orangebitter og appelsintwist.
Mulighederne er mange, og én ting er sikkert: du får svært ved at gå tilbage til festivalpladsens flade fadøl.

 

The Embassy, Tinderbox 2017. Photo by Michael Sperling The Embassy, Tinderbox 2017. Photo by Michael Sperling

The Embassy er en oase på de ellers så kaotiske festivalpladser. Her er sans for detaljen i alt lige fra det rigtige shake i cocktailkreationen, til de håndmalede dekorationer på containervæggene. Og ambitionen fejler da heller ikke noget, når det drejer sig om fremtiden.

– Det er vores mål at rykke dette setup til udlandet allerede i 2018, fortæller Troels Præst Andersen, der sammen med Lars Toke Graugaard står bag Njord Gin. Hvilke udenlandske begivenheder der står på ønskelisten, er de ikke meget for at afsløre endnu. Men det er tydeligt, at The Embassy ikke har haft sit sidste pop up. Og hvis alt flasker sig, vil man også kunne finde andre danske spiritusmagere end bare Stauning Whisky og Njord Gin på barens hylder i fremtiden.

The Embassy, Tinderbox 2017. Photo by Michael Sperling

En Verden af Gin besøgte The Embassy på den fynske musikfestival Tinderbox ved Odense den 23. juni 2017.


Arkiveret under:Event Tagged: events, Musikfestival, Njord Gin, Stauning Whisky, The Embassy, Tinderbox

Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine