Quantcast
Channel: En Verden af Gin
Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Four Pillars Gin charmerede alt og alle

$
0
0

Han kom, han så, han sejrede. Stuart Gregor, Founding Father of Four Pillars Gin, charmerede alt og alle ved mandagens Four Pillars Gin Master Class hos Honey Ryder Cocktail Lounge i København.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Det var en yderst veloplagt Stuart Gregor, der bød folk velkommen til Honey Ryder Cocktail Lounge ved mandagens Gin Master Class med Four Pillars Gin. Med vanlig australsk kækhed, charmerede Stuart sig ind på de godt 30 fremmødte bartendere og branchefolk, der var kommet for at smage på de eminente australske Four Pillars Gins: den oprindelige Four Pillars Rare Dry Gin, den mesterlige Four Pillars Rare Barrel Aged Gin, og den potente overproof Four Pillars Navy Strenght Gin på hele 58.8% vol.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Distillery ligger i Yarra Valley lidt nord for Melbourne i sydstaten Victoria. Four Pillars Gin blev lanceret som et crowd funding-projekt tilbage i 2012, og med en succesrate på 300 procent lancerede de deres første gin, Four Pillars Rare Dry Gin, i slutningen af 2013. Ginnen er rig på velkendte gin botanicals som enebær, korianderfrø, kvan, kardemomme, lavendel, kanel og stjerneanis, men også lokale botanicals som tasmansk peberbærblad, lemon myrtle og friske hele australske appelsiner. Og det er sidstnævnte, er en af grundene til, at jeg er vild med Four Pillars Gin. Der er en tydelig marmeladeagtig appelsin og krydret peber i både Four Pillars Rare Dry Gin og Four Pillars Barrel Aged Gin. Og så har den fadlagrede version en dybde og fylde, som kun få ginner kan prale af.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Den tredje gin vi fik præsenteret var det seneste skud på stammen fra Four Pillars, deres Navy Strenght Gin, der er tilsmagt med den lokale botanical finger limes (også kendt som citrus kaviar). Denne kraftige gin på hele 58,8% vol gik tidligere under det noget sejere navn Gunpowder Proof. Uheldigvis for Four Pillars er der en new zealandsk rom, der har retten til det navn. Til Stuarts store ærgrelse måtte Four Pillars bøje sig for advokaterne.

Stuart Gregor kunne samtidig afsløre, at destilleriet arbejder på en australsk pendant til den traditionsrige sloe gin, der i stedet for slåenbær benytter shiraz-druen – en druesort der er meget populær til vinproduktion i den del af Australien. Hvis du ikke allerede har smagt en australsk shiraz vin til en krydret lammegryde, kan jeg på det varmeste anbefale dig at springe ud i det.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Gin har siden lanceringen tilbage i december 2013 været en drivkraft for den australske craft distilling-bevægelse – en håndværksmæssig tilgang til destillationsfaget, hvor man sætter kvalitet højere end noget andet. På få år er adskillige mikrodestillerier skudt op over det meste Australien, men især i områderne omkring Perth i vest og Sydney og Melbourne i sydøst, er craft distilling er stort fænomen i øjeblikket.

– Perth is doing great at the moment with guys like The West Winds Gin. Tasmania is whisky country with about 25 distilleries making a lot of great whisky. Adelaide is more or less the capital of wine, but also a lot of distilleries, fortæller Stuart, da samtalen falder på den nyfundne interesse for australsk spiritus.

Her fra lille Danmark forsøger jeg at følge med i udviklingen af den australske gin, og siden lanceringen af Four Pillars Gin i december 2013, kan jeg i hvert fald tælle 15 nye Aussie gins. De fleste synes at gå i Four Pillars fodspor med at producere gin, der emmer af Australien. Og for Four Pillars Distillery har det været afgørende at lave produkter, der smager af Australien:

– Who wants to make a traditional English gin? We wanted to make an Australian spirit. A Australian gin. And we did that by using local botanicals like lemon myrtle, Tasmanian pepperleaf and Australian oranges in Four Pillars Rare Dry Gin and the barrel aged gin. And local finger limes in our Navy Strenght Gin. We wanted to make genuine Aussie spirits, fortæller Stuart.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Inden for samme tradition finder man blandt andre den nordaustralske Botanic Australis fra Mt. Uncle Distillery, der anvender finger limes og lilly pilly (jeg er vild med australske betegnelser), og de to vestaustralske The West Winds Gins med den friske Sabre med wattle seed, og den krydrede Cutlass med australsk bush tomato.
At krydre de australske ginner med lokale botanicals er uden tvivl årsagen til Four Pillars Gins store succes i både ind- og udland. Deres ginner er at finde i lande som Kina, England og Danmark, og der er store planer om at ekspandere eksporten. Både Tyskland, Belgien og Spanien er oplagte eksportlande. Men først gælder det om at få færdiggjort Four Pillars nye destilleri, der ud fra de billeder jeg har set, bliver noget af en udvidelse. Bygningen skal efter planen stå klar i slutningen af august 2015. Og med det nye destilleri får den eksisterende destillator, en specialdesignet kobber pot stil fra den tyske destillatorproducent CARL – som teamet bag Four Pillars har navngivet Wilma, selskab af endnu en kobberskønhed, så produktionen fremover kan øges markant.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.

Højt på min ønskeseddel står et destilleribesøg i Yarra Valley. At møde Stuart Gregor og destillatøren bag Four Pillars Gin, Cameron Mackenzie, på australsk grund, og ikke mindst at smage Four Pillars Gin direkte fra destillatoren. Det må være en stor oplevelse, og det skal nok lykkes en dag.

Indtil da kan jeg se tilbage på min eftermiddag i selskab med Stuart Gregor med lige dele glæde og fascination. What a character you, mate.

Four Pillars Gin Master Class med Stuart Gregor. Photo by Michael Sperling.


Arkiveret under:Event Tagged: Four Pillars Gin, Master Class

Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine