Junipalooza er et must

Den londonske ginmesse Junipalooza er relativ ny på den engelske ginscene, men hvis det lykkes at holde det høje niveau de kommende år, er der store ting i vente for arrangementet og folkene bag.

Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen: London er blevet et regulært ginparadis. Flere og flere mikrodestillerier popper op i den engelske hovedstad, og der er altid et ginarrangement at deltage i. Jeg har i flere år brugt London til at få nye ideer og til at møde branchefolk og producenter. Sidste år lancerede folkene bag det engelske ginsite Gin Foundry en messe, hvor gininteresserede som jeg selv, kan møde folkene bag en lang række ginbrands. Her på andet året for Junipalooza er messen allerede et anerkendt og velbesøgt arrangement, der kan tiltrække både deltagere og producenter fra hele verden.

Konceptet er enkelt: at samle dygtige og interessante ginbrands under ét tag, så forbrugerne kan lære de enkelte ginner bedre at kende. Junipalooza adskiller sig fra andre ginmesser ved at fokusere på dialogen mellem producenten og forbrugeren. Det gøres dels ved kun at invitere udvalgte ginbrands til messen, og dels ved at frigive et meget begrænset antal billetter. På den måde vil alle deltagere have mulighed for at interagere med de tilstedeværende producenter.
Udvælgelsen af de inviterede brands synes at være baseret på egenskaber som håndværk, personlighed og særegne. På årets messe kunne man således møde brands som Monkey 47, Ferdinand’s Saar Dry Gin, Hernö Gin og Tarquin’s Gin. I alt var 25 brands tilstede, og langt de fleste var stillet op med destillatøren og ejerne, men der var da enkelte, der havde sendt reserveholdet til messen.

Et af højdepunkterne for mit vedkommende var blandt andet schweiziske Nginious, der præsenterede en sommerudgave af deres geniale Nginious! Swiss Blended Gin. Jeg er vild med Nginious, og glæder mig som et lille barn, til den lander i de danske butikker inden længe. I kan især se frem til deres fadlagerede udgave, der er modnet på tidligere Cocchi Vermouth-fade. Shit, det er godt.

Et andet højdepunkt var skotske Rock Rose Gin. Dunnet Bay Distillers var endnu ikke færdigt, da jeg rejste rundt i Skotland sidste år (læs mere om min gintur til Skotland her), og derfor var det også en stor fornøjelse at møde Master Distiller og ejer Martin Murray på årets Junipalooza. Destilleriet ligger på højlandets nordligste kyst, og Rock Rose Gin er stærkt inspireret af områdets barske natur og klima. Den er frisk og kraftig og benytter blandt meget andet både rønnebær, havtorn og rødder fra den lille klippeblomst rock rose. En eminent gin.

Årets overraskelse var uden tvivl Adnams Copper House Dry Gin. Jeg har af en eller anden grund aldrig fået set nærmere på Adnams’ ginner, men det har tydeligvis været en fejl, der skal rettes op på. Hvor Adnams oprindelige First Rate Finest Cut Gin, synes relativ ordinær, er deres Copper House exceptionelt godt balanceret mellem den aromatiske appelsinskal, irisroden, og den friske og let parfumerede hibiscusblomst. Adnams Copper House Dry Gin er nu en af de mange perler i mit efterhånden temmelig velassorterede ginskab.

Gin Foundry er i mine øjne det bedste ginsite i øjeblikke. Der går ikke en uge, hvor jeg ikke er forbi deres site. Og Junipalooza har i år været helt i tråd med det høje niveau, de præsenterer på Gin Foundry. Well done guys. I’ll definitely see you again next year.