Quantcast
Channel: En Verden af Gin
Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

TuesdayGT: Skotsk højlands Gin and Tonic

$
0
0

Den skotske højlandsgin Caorunn Gin har siden lanceringen haft vind i sejlene. Det skyldes uden tvivl en meget unik og på alle måder skotsk smagsprofil. Og i kombination med den danske Colonial Tonic sker der enestående ting i glasset.

Gin and Tonic med Caorunn Scottish Gin, Colonial Tonic, apple og lyngblomst. Photo by Michael Sperling.

En af de gin, der gang på gang overrasker og imponerer, er den skotske gin Caorunn Scottish Gin. Lige siden jeg smagte den første gang for snart tre år siden, har den været fast inventar i mit ginskab. Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der har det sådan. Ifølge International Wine and Spirits Research (IWSR) overhalte salget af Caorunn Gin den Tanqueray No. Ten tilbage i 2013. Ifølge The Spirits Business lød de rå salgstal for Caorunn på intet mindre end 8000 kasser gin (á ni liter). Til sammenligning solgte Tanqueray No. Ten blot 6500 kasser (á ni liter). Caorunn Gin er dermed den anden mest solgte britiske super-premium gin, kun overgået af Hendrick’s Gin.

Gin and Tonic med Caorunn Scottish Gin, Colonial Tonic, apple og lyngblomst. Photo by Michael Sperling.

Det er imponerende, at et forholdsvis lille whiskydestilleri som Balmenach Distillery har overhalet en mastodont som Diageo. I Diageos forsvar skal det siges, at Caorunn Gin bliver produceret i en 1000-liters såkaldt Copper Berry Chamber pot still, hvor Tanqueray No. Ten produceres i en lille 400-liters pot still. Men selvom der produceres langt flere ginflasker per destillation hos Balmenach Distillery end hos Diageos megadestilleri Cameron Bridge Distillery, i Fife i Skotland, skal forklaringen på Caorunns succes formentlig findes i den ret unikke smag.

Caorunn Gin er smagssat med seks traditionelle ginbotanicals: enebær, korianderfrø, appelsinskal, citronskal, angelikarod, cassiabark, samt fem lokale håndplukkede botanicals: rønnebær, lyngblomst, porse, mælkebøtte, coul blush æbler – en sammensætning der giver Caorunn en enestående smagsprofil med æblets og rønnebærrets sødme helt fremme, og krydrede porse, koriander og enebær noter. Den er gennemført skotsk i sin stil.

Gin and Tonic med Caorunn Scottish Gin, Colonial Tonic, apple og lyngblomst. Photo by Michael Sperling.

En af mine favorit kombinationer med Caorunn er den danske tonicvand Colonial Tonic fra Ebeltoft Gaardbryggeri på Djursland. Colonial Tonic er en håndbrygget tonicvand lavet af frisk peruviansk cinchonabark, friskpresset citron-, lime- og appelsinsaft, jamaicansk peber, citrongræs, vand (østdjursk grundvand) og økologisk rørsukker.
Den er gylden – både i farve og i smag. Den er bitter og sød med masser af citrus, peber og nelliker-lignende noter, genkendelig smag af citrongræs og underspillede karamel noter. Og så er den et genialt match med Caorunns rønnebær- og æblenoter. Garnér med sødmefuld røde æbleskiver og lyngblomster.

Gin and Tonic med Caorunn Scottish Gin, Colonial Tonic, apple og lyngblomst. Photo by Michael Sperling.

Del din TuesdayGT under hashtagget #tuesdaygt på Facebook, Twittter, GooglePlus og Instagram.


Arkiveret under:Gin and Tonics Tagged: Caorunn Gin, Colonial Tonic, Gin and Tonic, TuesdayGT

Viewing all articles
Browse latest Browse all 259

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine