Quantcast
Channel: En Verden af Gin
Viewing all articles
Browse latest Browse all 260

Anmeldelse: Bombay Amber

$
0
0

Vurdering 5/5

I 2014 hoppede Bombay med på bølgen af fadlagret gin. Men selvom Bombay Amber er tæt knyttet til den velkendte Bombay Sapphire, er der tale om en ganske anderledes og aldeles eksklusiv gin.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling. 2014 var på alle måder et stort år for det Bacardi-Martini-ejede Bombay brand. Med lidt forsinkelse åbnede Bombay Sapphires nye hjem i den tidligere papirmølle Laverstoke Mill i Hampshire i Sydengland. For første gang i Bombays historie, produceres ginnen på eget destilleri.
Det var også året, hvor brandets internationale bartenderkonkurrence (med verdens længste titel), The Bombay Sapphire Most Imaginative Bartender Competition, endelig opnåede den anerkendelse, som konkurrencen fortjener. Og danske Jonas B. Andersen fra Strøm Bar i København var med hele vejen til finalen i London.
Og så var det også i 2014, at Bombay fulgte trop med rivalen Beefeater og frigav en fadlagret gin, der ligesom Beefeaters Burrough’s Reserve ligger langt fra brandets hovedprodukt – både når det kommer til udseende og smag.

Bombays fadlagrede vidunder hedder Bombay Amber, og er ligesom Bombays øvrige ginportfolie tæt knyttet til den oprindelige Bombay Original London Dry Gin fra 1959 (sælges ikke på det danske marked). Den bliver lavet ved brug af vapour infusion, hvor ginnens botanicals anbringes i en kurv i toppen af destillatoren fremfor i gryden sammen med alkoholen. Under opvarmning passerer alkoholdampene kurven og optager de forskellige botanicals’ aroma- og smagsstoffer. Resultatet er et lettere, mildere og friskere destillat, end det man typisk får ved brug af den mere traditionelle pot still-metode. Bombay er langt fra de eneste, der benytter vapour infusion-metoden. De er bare langt bedre til at fortælle forbrugerne om det.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling.

Bombay Original London Dry Gin på 43% vol. benytter otte botanicals, der er grundstammen for alle andre ginner fra Bombay: enebær, korianderfrø, lakridsrod, bitre mandler, citronskal, cassiabark, orrisrod og kvan. Bombay Sapphire på ti botanicals og kun 40% vol. benytter udover de førnævnte otte også javapeber og guineapeber. Bombay Sapphire East på 42% vol. tilføjer yderligere to botanicals, citrongræs og sorte peberkorn, til denne miks, så listen af botanicals nu er er oppe på tolv.
Ind fra højre kommer så Bombay Amber på hele 47% vol., der går tilbage til Bombay Original London Dry Gins otte botanicals og tilføjer tre nye: muskatnød, ristet sort kardemomme og bitter appelsinskal.
De 11 botanicals bliver traditionen tro destilleret ved brug af vapour infusion, men ulig alle andre produkter fra Bombay, hældes det færdige ginkoncentrat på træfade, der tidligere har været anvendt til opbevarelse af fransk vermouth (dry vermouth). Hvor længe ginkoncentratet hviler på fadene og de nærmere detaljer om fadenes størrelse, forkulning og oprindelse, er Bombay og Bacardi-Martini ikke meget for at dele med offentligheden – meget ulig Beefeaters Burrough’s Reserve, hvor alle tænkelig specs blev lagt frem. Den engelske ginblogger David T. Smith fra ginbloggen Summer Fruit Cup spekulerer dog i, at fadene tidligere har været anvendt til modning af Noilly Prat. Noilly Prat er nemlig også ejet af Bacardi-Martini. Det er ikke et helt tosset bud.

Tasting notes

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling. Som navnet afslører har lagringsperioden sat sit præg på Bombay Amber, der dog fremstår mere strågylden end ravfarvet – men lad nu det ligge. Ginnens farve stammer naturligvis fra træfadene, som ginnen har hvilet i.
I tråd med Bombays andre ginner er Bombay Amber ganske mild i næsen. Noter af tør enebær, koriander og kardemomme synes at dominere næsen.
I munden adskiller Bombay Amber sig dog væsentligt fra især Bombay Sapphire. Den syv procentpoint kraftigere og fadlagrede gin er langt mere potent og kompleks, men ginnen er samtidig overraskende behagelig uden ret meget alkoholburn. Smagen er let krydret med noter af kanel, korianderfrø, peber og en jordet lakridsrod.
Hen imod eftersmagen opstår en mild mentholfriskhed, der kan stamme fra de sorte kardemommekerner, der smukt går over i en sødme meget lig med karamel og brun farin, akkompagneret af en tydelig appelsin.
Til gengæld er der ikke meget træpræg at spore i hverken næse eller mund. Første indskydelse er, at fadene først og fremmest har mildnet spiritussen, så ginnen er langt mere behagelig. Udeblivelsen af den bitre tannin er en velsignelse, men en anelse vanilje vil være ønskværdigt.

Lige lovlig eksklusiv

Hvordan gør man en ny gin fra et af de bedst sælgende brands i verden til et meget eksklusivt produkt? Man starter med at producere meget få flasker, og så vælger man at sælge dem kun en håndfuld steder i verden. That’ll do it. Du skal med andre ord være mere end almindelig meget på farten for at få fingrene i en flaske Bombay Amber. På nuværende tidspunkt bliver Bombay Amber kun solgt i de internationale lufthavne i Sydney, Las Vegas, Toronto og Singapore. Prisen er til gengæld til at arbejde med. Hvis du endelig finder en flaske, får du den for omkring 270 kroner pr. flaske. That’s not too shabby for a golden gin.

Jeg har indtil videre kun forsøgt mig med Bombay Amber som neat og martini, og dét var nok til at få Bombay Amber med på min liste over de bedste ginner fra 2014. Der går dog forlydender om, at Bombay Amber også gør sig umanerlig godt i en negroni – en cocktail lige efter mit hjerte. Den er selvfølgelig på to do-listen.

Bombay Amber. Photo by Michael Sperling.

Konklusion

Jeg ”voksede op” med Bombay Sapphire gennem gymnasietiden og de tidlige tyvere, og lanceringen af Bombay Amber genoplivede i den grad min fascination af Bombay-brandet, der med lanceringen af Bombay Sapphire i 1987, efter min mening, er et af de vigtigste brands i nyere ginhistorie. 1987 er år nul i den igangværende ginrenæssance.

Jeg står dog uforstående over for, at Bombay Sapphire skal gemmes væk i skumle lufthavne i de fjerneste hjørner af kloden. Hvor er Europa på den liste? Vi vil også have god gylden gin. Heldigvis er der andre end mig derude, der er vilde med gin. Jeg takker derfor ydmygt personen, der var så venlig at hive en flaske med hjem fra Singapore. You know who you are. Tak.


Arkiveret under:Anmeldelse Tagged: Bombay Amber, England, Gin

Viewing all articles
Browse latest Browse all 260

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine